Totemnyt

Jeg drømte, at jeg tegnede en hest som Leonardo. Det føltes fedt.


Jeg lavede halen.

Lad mig i den forbindelse sige, at jeg nu officielt vælger en sort hest som mit totem. Den sorte panter er bumpet ned ad totempælen, selvom den stadig er god nok.

Den sorte hest kom tidligere i mit liv til mig i drømme, og vi blev venner, omend den bevarede sin vildskab.

Ejpot©®™ – asfalten synger

Jeg er på det seneste holdt op med at gå rundt med min iPod (Nano med en smadret skærm, der ligner en blækklat, så jeg kun kan shuffle) i ørerne altid. Jeg plejede ikke at kunne gå uden for en dør uden at ploppe den i.
Og efter jeg er holdt op, føler jeg mig meget mere "grounded" i virkeligheden og mine omgivelser. Jeg lægger mere mærke til ting omkring mig, om ikke fuglenes fløjten, så da dækkenes sugende greb mod den regnvåde vejbane (gummiet suger sig mod vejbanen / suger / hjulene snurrer / vi er i det tunge tråd / vejbanen / synger / syngende gummi / der suger sig fast / der bevæger sig mod vejbanen / at bevæge sig / osv. – hvis det var et Jørgen Leth-digt, selvom "suger" selvfølgelig er for ladet og ikke fladt nok). Og jeg synes også, jeg har lagt mærke til mere i mit synsfelt, ingen åbenbaringer, bevares, men hvad man støder på på sin vej. I hvert fald har jeg følt mig mere som en del af tingene, og ikke mindst betydeligt mindre forhastet og udfarende i trafikken uden henholdsvis aggressiv hip-hop og country & western pumpende i ørerne.

Det holdt godt og vel en 14 dages tid. Nu har jeg ejPotten©®™ i igen, men mere selektivt. Jeg kan godt gå i Netto eller centret uden lyd.

Jeg glæder mig til, der kommer VR-briller, så man kan lukke hele lortet ude og selv bestemme sine visuelle omgivelser også (jvf. den seneste William Gibson og alt hvad han nogensinde har skrevet.)

Pokkers til uheld

Jeg rev dette hul i min nye sweater juleaften, da jeg sprang rundt om et hjørne ud på gangen (under en runde fangegemme) og klinede mig åndeløst op af en mur, mod et søm, hvor der havde hængt et maleri. Det var første gang, jeg havde den på. Jeg havde lige købt den dagen før.

– Hold så op med at løbe i huset, tordnede min svirefar i et sjældent emfatisk øjeblik.