Viser opslag med etiketten jeg stakkel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jeg stakkel. Vis alle opslag

fredag den 6. januar 2012

torsdag den 15. december 2011

Dømt skyldig


Jeg er verdens mest ulykkelige menneske, bortset fra folk, som ikke selv er ude om det.





tirsdag den 13. december 2011

Tjek


Jeg er det sørgeligste menneske, jeg kender, bortset fra folk, der har rigtige problemer.



Altid for sent


Jeg hader mig selv og med god grund.
Hvorfor kan jeg ikke lære at lukke min store mund?
Alt hvad jeg rører ved bliver til lort.
F.eks. min pik er blevet til lort.
Jeg har ikke noget at have det i,
alt det lort jeg lukker ud i det fri.

mandag den 28. november 2011

fredag den 9. september 2011

Kender I det?


Kender I det, når man smadrer tåen ind i staffeliet ligesom under en dør – for sådan er det her åndssvage staffeli indrettet, at der er noget der stikker frem – og neglen knækker bagover og folder ind over sig selv og bagefter falder af?


Den anden tå har det heller ikke for godt.

fredag den 10. juni 2011

De personlige dæmoner i fuldt firspring


Jeg tabte en sumi-sten ned i en brønd, og få dumpe drøn senere kom de dumme svin myldrende op som grådige zombier. Jeg hader dem. De piner mig og plager mig – og dette er kun de første, overfladiske dæmoner, som dårlig ånde og uren hed. Der er mange, mange flere dybt dernede i min tarm og min psyke. Gå væk, jeg afskyer jeg! Åh bu-hu-buhu!



fredag den 1. april 2011

Truisms var meget populære i firserne, men jeg kan endnu


En beskidt scanner har mere karakter.


Jeg er groft sagt ligeglad med dine lidelser, jeg har nok i mine egne.


Tilsidst dukkede min yndlingslæsers kæreste op i kommentarerne: "Jeg kan godt se, det er meget synd for dig", og siden da hørte jeg aldrig noget til hende.


*Truisms kan groft sagt oversættes som "en god samvittighed".


6 ord.

tirsdag den 20. juli 2010

Mit liv


Det hele er så latterligt og håbløst.


Stik en gaffel i mig, jeg er færdig.

lørdag den 16. januar 2010

Picasso tog s'gu ikke opvasken


Min kone tog til fest og bad mig om at gøre rent.


(Indsæt Picassos ansigt her.)

– Hvorfor gør du egentlig så meget rent, far?
– Det morer mig overhovedet ikke!
– Behøver du være så sur?
– Vi kan godt bytte, hvis det skal være!

tirsdag den 29. december 2009

Knusende tyngde

***
Jeg er vågnet med dårlig samvittighed hver dag i denne måned, fordi jeg ikke har fået sendt julekortene ud.


***

torsdag den 24. december 2009

Hvad skal jeg arme mand dog gøre?

***
Når man ikke har sex, kan der nemt opstå en del spændinger. Navnlig når man bor sammen med et menneske, det er meningen skal være ens livs kærlighed, som man begærer, men som ikke har samme behov, lad mig sige det på den måde, og som negligerer det (mit behov).

Jeg siger f.eks.: Lad os have noget sex, på en eller anden suave og beleven måde, nu vi har chancen, men hun vil hellere pakke gaver ind. Og så kommer jeg i dårligt humør resten af dagen. Det var i dag (i går).

Skal man være glad for at blive afvist med det samme, før man har ofret alt muligt "forspil" på det og føler, man har en investering at miste? Men uden en investering hvad er chancerne for gevinst så? Får man så noget? Hvor sørgeligt at skulle "få" noget, så står man dér med hatten i hånden: May I have another bowl of soup ... Hvem har sat hende til at bemande taphanerne?

Jeg hører tale om, at man får noget, hvis man støvsuger og tapetserer gæsteværelset eller rydder op i garagen (det var der en, der sagde et sted ude på landet syd for Køge), men sådan er det ikke her. Det har ikke virket i mange år, og jeg har ikke noget mod at lave handler ("Hov, der er en helligdag, du må nøjes med et handjob " eller "Jeg er glad for, at du vaskede tøjet, men du glemte at folde det, du må stikke den ind bag knæet på mig, mens jeg bøjer benet"). Jeg ville give 1.000 kr. og en iPhone for et godt knæjob.

Det er ydmygende at blive reduceret til en savlende gorilla.

Der skal så lidt til for at gøre mig glad.
***

mandag den 23. november 2009

Der er aldrig nogen, der hører efter, hvad jeg siger

***
Jeg kan godt lide at læse højt, har jeg opdaget, for så er der da nogen, der hører efter, hvad jeg siger. Ellers er det ikke til at få ørenlyd. Man ignorer mig, og hæver jeg stemmen, tysses jeg på, eller jeg bliver bedt om at vente, fordi børnene er ved at sige noget, og så er det om bag i køen. Det er altsammen meget anstrengende.
Tak fordi I har lyttet til mig.
Tak, takkelak, taklirumlak.


***

mandag den 5. oktober 2009

Venstrehåndsarbejde

***
Jeg skulle have noget ud af skabet, da hammeren faldt ned og smadrede en blåkant-tallerken, så et skår sprang op og skar en sene i min finger over. Nu har jeg en kronisk kroget ringfinger.


***

fredag den 11. september 2009

Så fast som Hansaplast

***
Jeg har haft denne bunke pakkematerialer og kluns liggende midt på gulvet siden d. 5. juli, fordi jeg regnede med at skulle bruge det igen. Det er irriterende at skulle udenom, men jeg sidder alligevel altid klistret til computeren og kan undvære gulvpladsen.
*

Et plateau af pap som monument over min uduelighed. Dimensioner: 162x132x18cm. WD40-dåsen er medtaget for at angive målestok.

Suk. Mit liv er så sørgeligt, så omme. Intet forandrer sig. Jeg kommer aldrig videre. Jeg sidder så fast, så fast i det op til halsen. Jeg stakkel. Min røv er eksistentielt bankekød. Jeg fortjener ikke mig selv.
***

onsdag den 18. marts 2009

100 års tosomhed

***
I går lagde min kone sin hånd kærligt på min arm. Det føltes elektrisk. Jeg var ved at græde. Jeg er ikke vant til at blive rørt.


***

torsdag den 8. januar 2009

Pinden

***
Min første kop er okay, men ikke noget særligt. Nu glæder jeg mig til den næste.
Kaffe holder for mig op med at virke ud på eftermiddagen, så det gælder om at klemme det ind inden 13.
Så.
Nu springer jeg op og brygger den næste kop.
Jeg har spist frokost, før jeg har arbejdet i dag. Jeg er udbrændt. Udbrændt og nedstemt.
Jeg stakkels fuck.
I går holdt jeg fri, men det gjorde mig bare mere træt.

Jeg prøvede at bytte en trøje i centret, men de havde ingenting. Jeg kunne ikke få pengene, for jeg havde ikke bon’en. Hvem finder på at købe noget til mig i en butik, der hedder 'Simon'?

Mere spildt tid.

Så jeg skyndte mig op på biblioteket for at indånde noget livgivende bogstøv og læste mig frem til, at Frank Jæger ikke begik selvmord alligevel, og det ærgrer mig, for det ødelægger et fint indlæg, jeg havde planlagt. Åh de facts! Altid skal de komme i vejen.
***

onsdag den 17. december 2008

Planløst tilbagefald

***
Der er nogen, der har lagt en pakke smøger herude (på gangen), og nu går jeg og ryger af den. Jeg kan ikke tage mig sammen til at arbejde, og jeg har pikketravlt. Jeg har ikke fået købt en eneste julegave. Jeg magter intet. Alting hober sig op.


***