Viser opslag med etiketten olieudslip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten olieudslip. Vis alle opslag

tirsdag den 20. december 2011

Alt originalt udstyr


Jeg har købt en cykel af en, der hedder Fahrad, hvilket er lidt sjovt, hvis man kan tysk.


Jeg har allerede olieret mine pæne bukser til.

En ung kvinde blev påkørt på Værnedamsvej, mens jeg var inde at få en bagel (sesam – der var ingen everything, for de ville ikke "åbne en æske til".

torsdag den 22. september 2011

Tænk det sagde jeg


(eller noget lignende), engang jeg havde en kunstkøbers familie på besøg:

Det irriterende ved at male med olie er, at så kan man ikke hele tiden gå over og tjekke sin email og se, om der er nogen, der har kommenteret bloggen, uden at risikere at få maling på sit fine nye keyboard.



tirsdag den 10. maj 2011

Overgang


Jeg er begyndt at frygte, at min kone vil overhælde mig med olie og sætte ild til mig om natten.

Det er manglen på intimitet.

I nat strejfede hendes hånd min ene kølige balle. Der gik gnister igennem mig.



søndag den 25. juli 2010

Gi' og tag


Det er mærkeligt at blive trøstet af den, der har såret en. Det er forvirrende at skulle trøstes af den, der har gjort en ked af det, når man ikke har andre steder at finde trøst.

Jeg burde finde en samtaleterapeut, men jeg er for nærig.



Oliemassage ville heller ikke være dårligt.

fredag den 19. februar 2010

Tørhed II


Jeg fandt denne fede fra min 40-års fødselsdag i skuffen.


Indpakket.

Det var en gave.


Udpakket.

Mit spørgsmål er nu: Kan den ryges? Eller skal man pille den op og klumperne ud?

Jeg spørger J. Per. Han må vide det.

(Tre dage efter.) Her er hans svar:

Mig: Kan man ryge en fem år gammel joint?

J. Per: Det kan man godt. Er det pot? [...] Den er sikkert god nok. Sådan noget kan godt holde. Jeg tror, den er god nok. Lad den evt. ligge og trække lidt fugt. Rul den mellem fingrene med lidt spyt. Har du ikke prøvet at mærke på den?

Mig: Lige et øjeblik, jeg skal lige have det hele med ... Med lidt olie?

J. Per: Nej, bland aldrig fedtstof og røg. Det er usundt og man får hovedpine af det. Man kan spise fedtstof, men man skal ikke ryge det. Hvis der er frø med i potten, så smager det dårligt – og det er ikke godt – for der er fedtstof i frøene.

Mig: Men er der ikke olie i tjalden?

J. Per: Så er det billigt, og du får hovedpine. Cannabinol er noget andet.

Mig: Det er ikke olie?

J. Per: Det skulle jeg ikke mene. Det skulle være godt nok fra naturens side uden tilsætningsstoffer. Alting er bedre uden tilsætningsstoffer.

Mig: Kan man give den lidt møbelpolish?

J. Per: Du tager fis på mig. Du mener ikke, at du har tænkt dig at smøre den ind i margarine?

Mig: Tror du, tjalden har mistet styrke?

J. Per: Nej, ikke meget. Den duer. Men hvis den er for tør, så sørg for, at den trækker lidt fugt – så den er tilpas, ikke knastør eller drivvåd.

tirsdag den 20. oktober 2009

Hovedfuld

***
Hele familien har fået lus. Jeg sidder med hele håret glattet ind i silikone, og det får mig til at tænke på: er det en af grundene til, at folk gik med hårolie i gamle dage, fordi lusene måtte lukke åndehullerne eller evt. helt holdt sig væk?



Og så glæder jeg mig til, de opfinder en nanokur mod de bæster eller gensplejser mariehøner til opgaven.


Se efter her:

Tony Millionaires Maakies, en visionær serie som jeg flittigt har gengivet fra på det sidste. (Klik og forstør.)
***

mandag den 16. marts 2009

Aldrig et venligt ord

***
Fucking lortemorgen. Mit humør er skudt i sænk, det lidt jeg havde.

For at få fem minutter til at gå, før Netto åbnede, smurte jeg min rustne kæde og sprayede ulækker olie op på min modebrille (da dysen røg af og skulle på igen).

Jeg mødtes med en gammel skolekammerat, der sagde til sidst om sin kone: – Hvorfor skal hun altid være så sur?

Sådan er det også hjemme hos mig. Er det PMS-spøgelset, der flaprer?

Jeg har ikke brug for alt det lort, og hvad jeg har brug for, får jeg ikke.

Alt, jeg gør i dag, er mod min vilje.
***

fredag den 19. oktober 2007

onsdag den 6. juni 2007

Ved siden af-dag

Min koordination fejler mig i dag. Jeg var ved at bakke en cyklist over, da jeg skulle aflevere min svigerforældres bil i morges, jeg kan ikke ramme tasterne rigtigt, jeg glemte igen at barbere mig.
Det er ikke så godt, fordi jeg skal spille en vigtig kamp i aften. Eller også er det lige meget, og jeg konserverer blot mine koordinationskræfter.
Jeg har det som om jeg ikke er vågnet op endnu.
Måske trænger jeg til mere kaffe.
Jeg har det som en dobbeltmandag i dag.

PS Jeg har lige blandet olie oven i mit akrylmaleri (13.35).