Reklamens offer

***
Noteret i udlandet: Det er sjovt at bestille drikkevarer og mad, jeg ikke ved, hvad er.



Ved damen i kiosken ikke, hvor stor en ting, det er for mig at begynde at ryge igen? (Hun kunne i det mindste klæde sig i sort eller ringe dystert med en klokke.)

Jeg var egentlig holdt op med at ryge, indtil jeg så dette mærke:



Kan de ikke lave nogen cigaretter, der hedder Quit?


(Dette foto er digitalt manipuleret.)

Nu er jeg holdt op med at ryge igen, men det eneste jeg kan tænke på hele tiden er at ryge, idet mit liv er så fattigt på fornøjelser. Lad det være en advarsel til jer unge mennesker: Rygning er en dum idé. Når man først får begyndt, kan man aldrig holde op. Suk, jeg har ingen disciplin.

Update: Nu er jeg begyndt at ryge igen.


PS Glamoraliserer dette indlæg rygning, eller viser det bare en del af mit liv, som det er? Man bør ikke fodre den dæmon, den skal sultes. Hvor latterligt. Tænk at beskæftige sig med sådan noget. Mit femårige selv, mit trettenårige selv, ville fnyse hånligt, hvis de så mig nu.
***

Man skænkede mig en vision, da jeg stod ud ad badet

***
Bauhaus-logoet dukkede pludselig op på min væg. Se selv om det er løgn hvad jeg siger:



Til sammenligning:



Eller også er det Påskeø-manden, whatever.



Deres nye plade er for resten ret god, hvis man spørger mig. Jeg hørte den først på radioen uden at vide hvad det var, og den lyder ny og som Bauhaus, så det er jo godt. Mine to foreløbige yndlings-tracks er Remains og Black Stone Heart (eller også er det Undone), der tydeligt illustrerer bandets fortsatte rumsteren i spændingsfeltet mellem pop og avantgardisme, der trækker i dem fra hver sin ende, som ludere i Istedgade.
(Fantastisk bas for øvrigt også, herligt med lyden af en ægte streng til en forandring.)



Bauhaus: Go Away White. Nu i handelen, og det har den været et stykke tid.
***

Alene for evigt

***
Jeg havde en fantasi om, at min kone havde forladt mig, men så var hun bare taget i Kvickly.



Kvickly – hvilken bastard af et navn. Hvis de fjerner Q’et, hvorfor beholder de så c’et og y’et?
Tak.
***

Deres venner ved hvem de er. De mødes og sammenligner billeder af deres værker

Der er ikke så meget at muntre sig over i mit lokalmiljø, men jeg har altid godt kunnet lide denne graffitifugl ovre ved tanken. Dens vinge ser forkrøblet ud, ligesom Nemos finne fra filmen. Det ser godt ud med sølvmaling. Tak, anonyme vandal.



Der er en til ved siden af, men den ser mere sørgelig ud.



Rundt om hjørnet er der en graffiti af Ifö, ligesom sanitets-producenten. Må jeg komplimentere for de flotte farver og gentage en pointe fra tidligere, nemlig hvor absurd jeg finder det, at det er lovligt at opsætte så hæslige og modbydelige billeder, som dem på reklameplakaterne øverst, fordi man betaler for det, men ulovligt med en dekorativ, gratis bemaling, der forskønner lokalmiljøet – selvom den sikkert ville være lovlig, hvis man betalte for det.



NB! Hemmeligheden ved graffitikunst er, at der skal være noget nedenunder malingen, f.eks. en væg, fordi teks- eller strukturen så er givet. Det er derfor graffitikunst ser så flad ud på lærred: Der er ikke noget nedenunder. Tak. (Så hvis man skal lave graffitikunst til at hænge på væggen indendørs, er det en god idé, at overfladen, man maler på, har noget historie.)

PS Der var en, der sammenlignede blogs med graffiti og "street art", at det er noget, der bliver smidt derud, som folk kan kigge på i forbifarten og hvoraf noget bliver hængende.

Landsholdets hovedsponsorer

Arlas logo ligner et pikhoved med sperm på.

Samtidig bemærker man, at landsholdets anden hovedsponsor har et navn, der er komplet lattervækkende på engelsk.
(Jeg må ud og investere i DONG t-shirts som værtindegaver til mine udenlandske venner, nu det ikke er til at opdrive en Spunk-tee længere.)