Rask ung mand til Emmanuel arbejde

For forandringens skyld cyklede jeg på arbejde uden hænder.


– Åh nej, jeg har glemt mine hænder!

Min nye umiddelbare stil

Jeg var nødt til at gemme mig ud på lokummet for at skrive sidste indlæg. Det er min og min datters hyggeaften alene.
Forårsrullerne brændte på (ikke afbildet).

Fuld udstrækning

Den korte

Jeg har lige haft en samtale nede på gaden, der gik sådan her:
– Hvidovre.
– Hvidovre.
– Hvidovre.



Den lange

Mens jeg parkerede, var der en englænder og en anden, der øvede sig i at sige Hvidovre og kom til at vælte en masse cykler, og på vej over gaden sagde jeg: – Hvidovre.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, bedre end de havde sagt det før.

Jeg har en umådelig myndig røst.




Den ekstremt lange

Tusmørket var faldet på og juleguirlanderne lyste over indkøbsstrøget, da han begav sig hjemefter efter en ny, lang, resultatløs dag i atelieret. Idet han plukkede øretelefonerne ud af øregangen med et træt suk, kunne han ikke undgå at overhøre to udlændinge i samtale ved cykelstativerne.
– Hvidovre, Hvidovre, Hvidovre, sagde den ene. – Han vil have, vi skal sige Hvidovre, før vi får en stærk øl.
– Hvidovre. Hvidovre, Hvidovre, sagde den anden på engelsk. Men idet han svingede sin cykel om på fortovet, væltede han en parkeret cykel. – Åh nej, sagde han på sit formfuldendte overklasseengelsk og kom desværre til at vælte tre cykler til som dominobrikker, da han ville rejse den første op. Den anden grinte hvidt i halvmørket, og vores bitre kunstnersvend kunne heller ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet bag sit velplejede, klædeligt gråspængte van Dyck-skæg.
– Hvidovre, sagde han fast og myndigt, mens han krydsede gaden uden at se sig tilbage og heller ikke for.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, begge bedre og tydeligere end før.
Talepædagog havde været et mere passende karrierevalg for denne fallerede livsløgner.

Søndagshaiku

Fucking familie
Jeg sætter mig ud på wc
Det ved man da hvad er

Sydvendt

Jeg bliver forvirret, når solen skinner. Kender I det? Okay, hvad handlede det så lige om?

100% X ved spas

Læserrundspørgen sluttede for fem minutter siden, og det glæder mig at se, at alle synes, mine vittigheder er sjove, og at alle undtagen to synes, det er sjovt, bare fordi det handler om lort.



Således opmuntret vil jeg fortsætte at klemme en lind strøm af lune løjer ud til det ganske land.

Jeg har altid mere ret end du har

Min kone sagde lige til mig: – Det er fuldstændig ligesom på [vores gamle adresse]. Jeg har fuldstændig ret.


Nu er det noteret. Jeg beundrer hendes komplette mangel på tvivl. Selv er jeg mere som Hamlet, så naget og pint.


Udstoppet Hamlet-mus kun $89!
Note til udstopperen: Det havde været bedre, hvis musen havde kigget over på kraniet, eller kraniet havde været i den anden pote.

UPDATE

UPDATE: Nu er mit maleri helt gråt!

Og det rystende er: det er bedre på den måde

Oh gru...

Oh grå...

Grå som Hammershøis bedstefars kønsbehåring

Grå, grå

Som et kommunalt venteværelse

Som et gymnasietæppe

Som en forstad

Donzo: Som en gennemsnitsdansker. Som leverpostej

Som De grå Herrer

Forsvindende grå.

Jeg kan altså godt (Vinterferie dag 1)

Min kone har lige bedt mig om at holde op med at hænge tøj op.
– Jamen, jeg har ikke noget imod det.
– Ved du hvad, jeg ville faktisk foretrække at jeg selv gør det.
– Jamen, jeg har ikke noget imod at... stoler du ikke på, at jeg kan hænge tøj op?
– Nu skal du ikke blive sur.
Børnene: – Skal du ikke bare være glad for, at du ikke skal hænge tøj op?
– Jeg er sikker på, at jeres mor nok skal finde på noget, jeg ikke gør tilstrækkeligt.

Nu har jeg forladt stuen, hvor der ikke er mere ilt tilbage. Jeg havde bare lyst til at stå og hænge tøj op, mens børnene læste højt.

På vejen ud

Jeg er ved at male et maleri, men jeg ved ikke, om jeg bruger nok billige tricks.
Det gør mig også liderlig.
Nu vil jeg tage forbi Netto og købe mælk og rugbrød på vejen hjem.
Der er så meget at tænke på.
Hvor vigtig er æstetik?

Endnu en

Endnu en søndagsmiddag hvor ingen siger noget.

Der starter med, at jeg bliver tysset på, fordi jeg afbryder.

– Er der overhovedet nogen, der hører efter, hvad jeg siger? siger jeg.

– Hold op, tsh. Tag noget at spise. Jeg kan høre på dig, at du har lavt blodsukker.

– Gider du ikke holde op med at tale til mig, som om jeg er komplet idiot?

– Her har jeg lavet lækker søndagsmiddag...

– Hvad er der med dig? spørger jeg min ældste datter, hun sidder og griner.

– Ikke noget.

Min yngste datter er tidligere gået i protest og nægter at svare.

– Jeg vil godt have, at I tager tøj på og kommer udenfor i weekenden. Jeg kan ikke se forskel på, om I er syge eller raske. I ligger bare sådan (ralle).

– Hold op, siger min kone, – du lyder anstrengt.

Nu har jeg bedt mig undskyldt med dårlig ryg. Jeg tror, fordi jeg sad og tastede inde ved spisebordet. Der er ingen, der tror på mig, tror jeg, eller svarer, når jeg siger av min ryg. Min kone undgår øjenkontakt.

Jeg har lagt mærke til, at måltidet ofte foregår i tavshed, når min kone har lavet maden. Så er det hende, der bestemmer, og ingen må sige noget samtidig. Eller overhovedet, ender det med. Så sidder man og kan kun tænke på at tygge.

Nu kan jeg høre gråd derinde fra.

Det eneste, jeg har haft lyst til i dag, er at fortsætte min The Office-marathon.



Min datter forklarede mig, hvordan man strømmer gratis tv på nettet. Søg: Watch + seriens/fimens navn + online.

Uden et ord

Min far og hans dame kommer til kaffe, og nu er min kone gået. Jeg ved ikke, hvor hun er. Hun blev sur og gik.

Det er lidt akavet, men ikke uoverstigeligt eller uhørt.

Jeg er ved at bage en apple pie.

Jeg står i min badekåbe og varmer kartoffelmos, siger jeg

Jeg laver ikke noget, men jeg morer mig ikke, og jeg slapper ikke af.



Jeg er bare sløv.

UPDATE: Og stresset. Jeg har brugt tre dage på ikke at lave noget. Det er det samme hvert år. Jeg hader, når året snart er omme, fordi jeg aldrig har nået noget. Det er ligesom selvangivelsesdag. Et crescendo af modløshed og uduelighed, når jeg kommer op mod ydergrænserne for min formåen, som f.eks. at kigge på mit regnskab. Jeg har kun en meget grov ide om tallene. Jeg famler mig frem i tågen. Hvor er min revisorsherpa? Her er iltfattigt. Intet har jeg forberedt, og intet har jeg formået. Min søgen efter toner endte resultatløs i El-giganten på Fisketorvet, det værste sted på jord. Helvedes forgård. Slikautomaten stjal min tokrone. Henvend dig i kassen, sagde den hjernedøde mindstelønner med de blanke øjne. Der var én kasse åben med kø. Da vidste jeg, at jeg havde nået bunden.

Yuppificeret slum

Min underbo er den her gamle fyr, der ser tv hele natten helt vildt højt. Lige før hørte han Carmen, nu hører han Hitler-taler.

Skal vi vende et par højttalere mod gulvet og tage på ferie i 14 dage? foreslog jeg min kone. Skal vi lade vandet løbe?

Nej da, vi skal da tale med han, sagde hun.

Det kommer aldrig til at ske.

Jeg har talt med ham én gang. Det var da vi flyttede ind. Han plejer at gå ud ved 11-tiden, og så kommer han hjem ud på eftermiddagen og er i vældig godt humør. Når man kigger ind ad hans vindue fra gaden, kan man se en lysekrone og en tørresnor med hans hvide underbukser.

Det er så meget, som jeg har lyst til at fortælle om min underbo lige nu.

Der har været skidekoldt, fordi han ikke har været hjemme et stykke tid. Min kone mente, han måske var død. Jeg tænkte, at han havde en feriebolig. Eller en kæreste. Måske er han ovre hos sin kæreste, slog det mig. Det ville jeg gøre, hvis jeg var ham.

Vi kan ikke tale sammen fem minutter

Ting jeg får at vide i dag:

"Jeg har ikke været andet end fucking fleksibel over for dig og dine fucking behov"

og

"I virkeligheden er du blevet så røvforkælet".

Blindt nedslag

Jeg har fået en vane med at stoppe op i gården på vej tilbage fra lokummet og tyre en snebold over taget og ud på gaden (ude af syne). Jeg er ikke ude på at ramme nogen, jeg vil helst have, at snebolden lander lige for fødderne af nogen og giver dem noget at tænke over.



Og holder dem på tæerne.

Delagtiggørelse

Jeg har lige haft en interessant udveksling med min hustru, hvor hun sagde: – Nej, det er ikke det, det handler om.
– Okay, siger jeg, – det vil sige, at det, jeg siger, er ikke det, jeg siger, men det, du siger, jeg siger? Har jeg ret?
– Nej.
– Nå nej, for det ville jo betyde, at du gav mig ret, og det kan du jo principielt ikke.
– [Vores yngste datters navn], gider du optage det her?
– Giv mig min iPhone, siger jeg. – Brug din mors telefon, hvis du skal være fræk.

Og med disse ord forlader jeg lokalet.



– Det er sidste gang, jeg forsøger at dele mit arbejde med dig. Her er det kun mig, der skal nikke og sige aha og hmm, når du kommer hjem og fortæller om dit arbejde.
– Det er ikke det, der handler om.
– Tak, du har gjort det lysende klart, at du ikke interesserer dig for noget, jeg laver. Det er jo bare latterligt, og jeg kan jo bare lave mit liv om.



– Guderne forbyde, at du skulle gøre noget for at glæde mig. Det ville være kvindeundertrykkende, mumler jeg inde i det andet værelse.

Et godt møde

Det var et godt møde. Vi røg en fed og bevilligede os selv 20.000 kr.

Nu råber han igen nedenunder

***
Hold nu op! Kig på mig! Hold selv op!
(...)
La' nu vær'! For helvede da! La' nu vær'!
(...)
Stop for helvede, menneske! La' nu vær'! Nu holder du op! Nu holder du fanme op!



Jeg havde ellers håbet på, han var flyttet.


Tidligere reportager i denne sag: 1, 2.
***

Ca. 5% af dagens kommunikation

***
Det er sgu ikke for spændende ting, man går og siger til sin kone.
Nu sagde jeg lige: – Jeg synes sgu også, jeg har lidt dårlig mave. Jeg vil gå ud og se, om jeg kan skide.


theolddarkhouse.com

Hun sad og så en gyserfilm på sin laptop i sengen / med pirrende strygere / da jeg stak hovedet indenfor og prøvede at ligne Nosferatu.
***