Man siger, at folk med en stærk hage kommer frem i verden.
Tag f.eks. Quentin Tarantino. Han er verdens mest succesrige filmskaber, og han har verdens største hage.

Andre eksempler:
Popeye – stor hage, og han vinder altid.
Fodnote: Jeg opdagede, at min far er tre år ældre end Popeye. Han er verdens ældste mand.General Alcazar – stor hage og statsleder.

Jay Leno – måske verdens største, fedeste hage, vandt over Letterman i The Late Night Wars.

Selv har jeg en diskret hage, en skavank jeg forsøger at skjule ved at gå i stærkt højhalsede sweatre og aldrig lade mig fotografere fra siden.

Man siger også, at den, der har den stærkeste hage, får det sidste ord. Min kone har en stærk hage f.eks., og hun får altid det sidste ord. Til tider må jeg sige noget og så springe ud af døren, før hun når at svare færdigt, for at få det sidste ord eller i hvert fald den sidste hørbare hele sætning.