Skudt i gang

Årets hippiekulturbegivenhed i udlandet er startet uden mig. Jeg var ikke velkommen. Ikke at jeg havde regnet med at blive inviteret tilbage sidste år, og jeg kunne heller ikke se hvorfor. Men alle andre var inviteret igen i år undtagen mig og Michael.*) Jeg er skidemisundelig. Og så tænker jeg efter: Hvad ville jeg egentlig få ud af at tage med? Intet kunstnerisk, men to varme semi-gourmetmåltider om dagen og en historie at fortælle. Satans også. Jeg er ikke en festlig type nok, men bare et indadvendt nørklehoved. Her kunne jeg tæve lidt mere på mig selv, hvis jeg gad...



*) Sultanen sagde udtrykkeligt: – Vi vil ikke have Gudsrost og Michael med. Det sagde kuratoren. Hvad sagde han det for? Paladsintriger. Den kommunale kulturformidler er på min side – tror jeg, eller også er hun bare den eneste, der svarer – men hvad kan hun gøre? Stærk som okse er hun, sunde tænder. Havde feriebilleder af sig selv i bikini mellem billederne fra sin bogreception.

Det skulle bare mangle

Ind i mellem fortæller jeg min kone en historie, hvor det viser sig, at hun havde ret, og jeg skulle have lyttet til hende, så bliver hun så glad.

Et eksempel er dengang, der kom en ind og ville købe et billede, og så sagde jeg noget i retning af "Skrid, dit borgerlige røvhul, tror du, det er en skotøjsbutik? Det er ikke for dig, herut!", og nu står det maleri, han ville købe, bare og samler støv og bliver aldrig malet færdig.

Ind i mellem må jeg vise temperament. Jeg må begynde at drikke ligesom Modigliani og smide rundt med møblementet på fortovscaféer.



Appendix A: Der stod den sørgeligste historie at læse i New Yorker'en: Dagen før Modiglianis begravelse styrtede hans kæreste sig i døden. Gravid i 8. måned, 21 år gammel, mor til en 1½-årig. Livet er kort og beskidt, som Shu-Bi-Dua sang. Hun kom af verden fra femte sal.


David Byrne? Nej, Modigliani.

AFRIKAS BLOMSTER – Hvad er der sket med mig? del XXVIII - Jesus i himlen, hvordan er jeg endt her?

På Lou Reeds speedede Lenny Bruce-plade Take No Prisoners nævner han på et tidspunkt de gamle Factory-udhængere og hvor er de nu? Dorothy Dean is writing for the Encyclopedia Britannica, she's doing the flower section for Africa. Sådan noget lignende. Men det kan han jo sagtens gøre nar ad, vi kan ikke allesammen være rockstjerner, hvor flippede vi end er. Nå, men sådan har jeg
det nu i mit liv: I'm doing the flower section for Africa.

Jeg plejede at høre det album, mens jeg sad og tegnede og drømte om New York. Jeg synes, han var det sejeste i verden. Jeg kunne det udenad. Nu gider jeg ikke høre det mere. Dengang var det allerede gammelt.


Korrekt citat: "Anyway, she makes her living writing things for the Encyclopedia Brittanica. Five cents a word, like last time I saw her she, she, Michael, she, she was doing the flower section in Africa. Delilah's Nabula, yeah, she said: 'What's the word that will make this thing interesting?'"
(Walk on the Wild Side på Take No Prisoners, 1978.)



UPDATE 21-6-2010: PS Det er ikke til at se det, men jeg har på billedet t.h. meget snedigt kollageret elementer fra omslaget af Take No Prisoners oven på en buket af Redon. Subtilt, men kommunikativt noget inhabilt. (Klik & forstør, I feinschmeckere.)

Jeg aner det ikke

Hvad har jeg lyst til?


Jeg tror, jeg må opgive at være kunstner. Jeg har ikke driften til det, jeg har ikke energien, jeg har ikke "vildskaben". Vildskaben, uhhh! Jeg tror, livet prøver at fortælle mig noget. Det duer ikke sådan her. Jeg kommer ingen vegne. Men hvad så skal jeg gå og lade som om jeg er, om ikke det? Hvilken ny livsløgn skal jeg iklæde mig for iskoldt at kunne svare ved cocktailselskaber?

Jeg vil gå i dyb meditation og overveje dette spørgsmål (dvs. tænke over det foran fjernsynet, haha, nej jeg mener det ikke). Jeg ved svaret er lige for næsen af mig. Men hvad? Hvad!
***

Du store, hvor jeg ikke gider arbejde

Jeg vil meget hellere flippe.

Der er
ingen grænser
for
DET FEDE FLIP!

Facit

I dag har været en god dag. Jeg har været 32% mere flippet end jeg plejer.


Min udgave af en Freak Brother, eller også er det Iznogood.

Kanalisér din flippethed (Mit job 4)

Når jeg brokker mig over mit job, er jeg bange for, at jeg lyder som en af de idioter i reklamebranchen, der vil være kunstner.
Hvornår - for at parafrasere D. Turèll - blev jeg mere funktionær end flipper? Jeg er simpelthen ikke flippet nok.
– Du må kanalisere din flippethed over i noget andet, som min ven rockstjernen siger.
Jeg kunne f.eks få højt hår eller en flippet brille ligesom idioter i reklamebranchen.

(Se også Mit job og Mit job 2 og Mit job 3)