Lad være med at være dum

Under min nye gurus udefrakommende blik pakkede jeg min nye laptop ud, der havde stået to måneder ovre ved siden af kasserne med min mors billeder og breve og andre ting, jeg ikke gider kigge på.

To måneder er en evighed i computertid. Den er allerede forældet.

Før jeg overhovedet er ude af sengen

- Nu kan jeg mærke, det er nok, sagde min kone. - Det kan godt være, du selv synes, det der er sjovt med alle dine fantasifulde indfald, men jeg er ved at få hovedpine. Sådan er det bare.

– Ja, det er jo også bare vittigheder, jeg selv finder på, siger jeg. - Lad os holde os til prosaisk hverdag.

- Nej, altså, siger hun ude fra køkkenet. - Hvorfor skal du tage alting så personligt?

Nu er jeg ved at få hovedpine.

I guder.

Jeg har en overaktiv hjerne, og det er også derfor, jeg vågner for tidligt om morgenen.*) Og jeg hader at få at vide, at jeg skal holde min kæft. Vær den stærke, tavse type, Gudsrost, eller blæs din hjerne ud. Så kan vi se, hvor overaktiv den er.

*) Af flystyrtdrømme

Gary Panter tilbyder åbenbart at lave tegninger til folk, hvis de sender ham tre ord at tegne efter og nogle penge. Det er en meget god ide.

Flere hovedpiner VI

Min datter (13) har smidt sin telefon og sin cykel og sine nye, dyre sportssko væk.



Nu mangler hun bare at smide laptoppen på gulvet.

Tørhed II

Jeg fandt denne fede fra min 40-års fødselsdag i skuffen.


Indpakket.

Det var en gave.


Udpakket.

Mit spørgsmål er nu: Kan den ryges? Eller skal man pille den op og klumperne ud?

Jeg spørger J. Per. Han må vide det.

(Tre dage efter.) Her er hans svar:

Mig: Kan man ryge en fem år gammel joint?

J. Per: Det kan man godt. Er det pot? [...] Den er sikkert god nok. Sådan noget kan godt holde. Jeg tror, den er god nok. Lad den evt. ligge og trække lidt fugt. Rul den mellem fingrene med lidt spyt. Har du ikke prøvet at mærke på den?

Mig: Lige et øjeblik, jeg skal lige have det hele med ... Med lidt olie?

J. Per: Nej, bland aldrig fedtstof og røg. Det er usundt og man får hovedpine af det. Man kan spise fedtstof, men man skal ikke ryge det. Hvis der er frø med i potten, så smager det dårligt – og det er ikke godt – for der er fedtstof i frøene.

Mig: Men er der ikke olie i tjalden?

J. Per: Så er det billigt, og du får hovedpine. Cannabinol er noget andet.

Mig: Det er ikke olie?

J. Per: Det skulle jeg ikke mene. Det skulle være godt nok fra naturens side uden tilsætningsstoffer. Alting er bedre uden tilsætningsstoffer.

Mig: Kan man give den lidt møbelpolish?

J. Per: Du tager fis på mig. Du mener ikke, at du har tænkt dig at smøre den ind i margarine?

Mig: Tror du, tjalden har mistet styrke?

J. Per: Nej, ikke meget. Den duer. Men hvis den er for tør, så sørg for, at den trækker lidt fugt – så den er tilpas, ikke knastør eller drivvåd.

Hvor længe skal der gå?

***
Min kone smed brusegardinet ud sidste uge, men hun har ikke købt et nyt endnu. – Jeg kunne ikke have det længere, siger hun.

Jeg kan ikke have, at der er vådt på gulvet.

Hun bliver sur, når jeg minder hende om det.


(Se også brusegardiner her.)





Hele vores hus flyder. Vores indretningsprojekt er gået i stå. Hvordan skal man male en lejlighed, når man bor i den? Jeg har i årevis dækker enhver tænkelig overflade med bunker af ting, jeg ikke kan tage hul på at sortere. Mine ting ligger i driver i hjørnerne, bag kommoden, oven på skabene. Det giver mig hovedpine at tænke på.
***

Almindeligt indlæg

***
I dag har jeg hovedpine og min røv klør.



Ualmindeligt indlæg
I dag har jeg spillet baguette-bold med grankogler.
***

Afgået

***
Oh gud, mit ægteskab er fuldstændig forstenet. Der er ikke en gnist tilbage. Jeg har masser af lyst, okay?, men jeg kan ikke blive ved med at ligge og skøjte rundt oven på hende, uden at vide hvad der sker. Jeg kan ikke tale om det. Det er pinligt.

Min nye taktik med ikke at gøre noget for det hjælper ikke, men jeg vil se, hvor lang tid, der går, før hun gør noget. Det er lang tid. Lang, lang tid. Jeg tror virkelig ikke, hun bryder sig om mig. Der er ikke noget, der tyder på det modsatte. Jeg har ondt i hele kroppen. Alting er galt. Jeg har ondt i hovedet, i øjnene, min hjerne værker.

Tænk, at det virkelig skulle lykkes mig at ende uden glæder i livet. Jeg er begyndt at spise chokolade og gå til bageren, det lidt det hjælper.

Den er helt gal. Jeg kan ikke se en ende på det andet end døden. Jeg trænger til at være sammen med en, der har lyst til at være sammen med mig.
***

Tredje dag uden kaffe

***
Jeg er syg.
Jeg får ondt i hovedet af at læse. Jeg kan kun se videoer af folk, der kører galt på cykel.
I går læste min datter for mig, indtil jeg faldt i søvn (midt i 2. kapitel af Otto er et næsehorn). Det var skønt.

Det værste er, at jeg ikke ved, om jeg virkelig er syg, eller om det bare er fordi, at jeg ikke har fået kaffe.


***

Og udsigtsløshed

*****
Hvor jeg dog hader mit liv.
Jeg står nede på bunden af et sort hul, jeg har gravet, og kan ikke komme op.
Der sker ingenting, jeg gider ingenting og jeg opnår ingenting.
Jeg har i livet ingen glæder,
og over det jeg græder.
Jeg har hovedpine
helt ud i øjnene mine.
Jeg ser mig selv stå stille
– det er det eneste, jeg kan
Hvad var det egentlig, jeg ville?
– Vær dog en mand
Jeg piver, gør jeg
Intet tør jeg
Intet jeg når, før jeg
dør, nej
Jeg er lammet, paralyseret,
et offer, ekstermineret,
for min egen ugidelighed
Jeg lærer at leve med den dårlige samvittighed,
for jeg kender mig selv til hudløshed
(Min bedste kvalitet er min gudløshed,
min næstbedste er min muskuløshed)
Jeg kender mig selv til bevidstløshed,
min useriøse vægtløshed,
kvalt i min egen selvrespektløshed
og i det her tilfælde min endeløshed.


***

Den daglige vanvidsscene – det gælder om at holde hovedet koldt

***
Der kommer et tidspunkt lige før sengetid, hvor alle skriger ad hinanden. Børnene begynder at slås om en legetøjsslange, og jeg må skille dem ad.
– Nu får I ikke mere godnathistorie! råber jeg.
– Var der ikke noget, du skulle med de her børn? råber jeg til min kone. – Sætte en insuflon i eller sådan noget?
– Det har jeg gjort.
– Ud at børste tænder!
– Det er min slange!
– Waah, du holder altid med hende!

Så står jeg og vasker op (mest fordi jeg ikke gider putte børnene, der giver mig hovedpine): – Det kunne være rart, hvis du gad vaske op engang imellem.

Det irriterede mig også i morges.

– Hvad?
– Jeg har lavet mad og vasket op hele ugen. Det bliver kedeligt. Det kunne være rart, hvis du også gad …
– Hvad mener du hele ugen? Bare fordi du en sjælden gang …
– Jaja, lige meget hvad jeg gør, har du et bagkatalog af lidelser, jeg aldrig nogensinde kan indhente!
– Du skal ikke spille martyr.
– Ja, jeg er en martyr! En martyr! Jeg er en MARTYR!*), siger jeg, mens jeg angiver takten med opvaskebørsten på kanten af håndvasken.

Børnene står og hænger med hovedet.

Lige meget hvad jeg bidrager med, økonomisk eller husholdningsmæssigt, bliver det ikke regnet for noget.

Hvorfor tager jeg ikke bare og sømmer mine nosser op på væggen med det samme?

*) Hellere martyr end slet ikke tyr, som min nye far plejede at sige.

På en skala fra 1 til 10 er det her en 5. Rundt regnet par for banen.
***

Skal jeg absolut vrænge?

***
Min familie gav mig hovedpine, og jeg var nødt til at gå min vej – ned til J. Per og bøffe et par Petterøes.



Min mor var på besøg. Hun var træt og måtte ligge på sofaen.
– Ved du hvad? sagde hun til mig.
– Nej?
– Du har ødelagt mine julebilleder.
Da brast noget i mig.
– Du vrængede på alle billederne.
(Arrgh!)
– Skal man se ud på en speciel måde?
– Man skal bare se almindelig ud.
– Hvad med de andre? Hvordan så de ud? Så de også forkerte ud? Jeg synes, du skulle gå hjem og sætte et sort kryds over mig. Og alle de andre, der ikke er gode nok. Klip mig ud af alle billederne.

Min flinke datter sagde: – Da du sagde, han havde ødelagt billederne, troede jeg du mente, at han havde revet dem i stykker.
***

Brandudsalg

Jeg har et kælderrum, jeg skal til at rydde, fyldt med dårlig eller halvfærdig kunst, jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med: min højttalersamling til en lydinstallation, der aldrig blev til noget, Lademanns Leksikon fra 70’erne (godt hvis man mangler et flot farvebillede af Dwight Stones eller Erhard Jakobsen – jeg fandt det på Amager og transporterede det her ud, jeg har aldrig kigget i det, de sidste fire bind er klistret sammen pga. vandskade [ikke min skyld]), halvanden meter disco-maxisingler med lettere mugne omslag (ikke min skyld), min 78’er-samling og andre ting, jeg ikke har lyst til at tænke på. Jeg har ikke lyst til at tage stilling til noget af det, og jeg har ikke noget sted at gøre af det.

Løsningen er selvfølgelig at holde brandudsalg. Jeg inviterer alle folk, jeg kender fra nordkysten, og deres venner, køber noget billigt sprit og inviterer nogen damer, der kan stå og vise sig frem og få køberne til at føre sig frem. Jeg hænger det hele op på væggen og spiller gamle plader dertil. Alle er velkomne. Alt er til salg til spotpris. Resten brænder jeg.

Det er den eneste udvej.

Se også her for, hvor dum en idé det er at gemme for meget af sit gamle kunstlort ingen vil have (verden render over med halvdårlig kunst).

Faktisk er det ikke så dårligt alt sammen. Det er det, der er så fandens. Det er sket, at jeg er sluppet af med noget af det, og når jeg ser det hænge på folks vægge, ser det faktisk meget godt ud. Fandens til dilemma.

Morgenkvalme

07:15

I stedet for at sove længe ligger jeg og får hovedpine.
Børnene rumsterer, det er første december, den yngste skal have sin insulin.
Jeg er bitter over igen ikke at have fået noget sex.
Jeg kan ikke ligge op ad din røv, når jeg ikke har fået sex i en uge, og falde i søvn.
Jeg vidste, jeg skulle have trykket en ud i går, mens jeg havde chancen.



Uddrag fra Tony Millionaires Maakies. Sjov serie.

Gamle tider igen

Jeg er ude af huset tidligere end jeg plejer i dag, fordi den nye rengøringshjælp kommer. Det føles som gamle dage. Her sidder jeg fuldstændig paf af søvnmangel og stirrer sort ud i luften. Det eneste jeg har at se frem til er en frisk firdobbelt espresso og nye hovedpiner. Jeg er overhovedet ikke sikker på, jeg kan udføre mit arbejde i dag.
Jeg sveder.
Heldigvis har jeg købt masser af frokost. Jeg er dækket ind.

...

Jeg har lige sat mig, og dette er hvad jeg tænker.
Jeg har ikke engang lyst til kaffe, men jeg duer ikke uden. Jeg er kaffens fange.
Nu vil jeg se, om Don Enzo overfalder mig i Messenger’en det øjeblik, jeg logger ind.

Jeg er imod det

Jeg kan ikke fordrage havearbejde. Jeg føler mig ligesom Anders And: At kæmpe mod naturen, så nyttesløst det er. Er der ikke noget bedre at brække ryggen på?

Jeg ville ikke ønske for min værste fjende at være husejer. Det er én lang hovedpine. Og her er kun tale om et fritidshus. Aldrig kan man sidde i sin have og slappe af, altid er der noget, der skal ordnes.

Jeg har det med husarbejde og vedligeholdelse, som min kone har det med sex: Jeg skal piskes til det, og ofte er dét ikke nok. (Tilsvarende vil jeg godt have, tingene er i orden, jeg gider som regel bare ikke gøre noget for det.)

Der er folk, der godt kan lide havearbejde, der sidder på kontor eller foran computeren hele ugen og trænger til at få "jord under neglene". Sådan har jeg det ikke.
Ligesom der er folk, som arkitekter eller webdesignere, der sidder foran computeren altid og trænger til at være kreative og stikke fingrene i (helst brun) oliemaling om søndagen.

Status: Underdrejet

Jeg kan ikke blogge. Jeg kan ikke noget.
Min familie er taget til Aarhus. Uden dem er jeg som et skib uden kompas. Eller anker. Eller sejl.
Jeg kan kun ligge på sofaen og se film*) og overveje, hvad jeg skal spise.**)

Jeg lavede et job færdig i dag. Det værste jeg i mit livs skabte dage har været ude for. Så lidt har jeg lavet. Men det var før. Fra nu af og de næste to dage gælder ovenstående.
Også selvom jeg faktisk har et til hovedpinejob og min skattebillet at tænke på.
Jeg har aldrig været så træt og ugidelig i mit liv. Det er som et forskud på min pension.

*) Jeg kan ikke engang følge med i handlingen på Syriana.
**) Udover Erdnuss Flips.

Fucking Lexmark

Det har været den værste dag. Først var jeg hos tandlægen og få udskiftet to plomber.
Resten af dagen gik med at prøve at få min printer derhjemme til at virke, efter jeg havde købt to patroner til den til en samlet værdi af kr. 428. Det er dobbelt så meget som printeren kostede. Hvor dum kan man være?
Køb aldrig en Lexmark Z515, den dårligste, usleste printer der findes, som jeg kun købte af uudgrundelig nærighed.

Jeg har det kedeligste job for tiden, jeg nogensinde har haft i mit liv. Jeg overvejer selvmord som en rationel udvej. Jeg kan dårligt holde mine øjne åbne.
Alt er galt.
Endnu en dag skudt i hovedet (for at parafrasere Onkel Buke). Endnu en udskidt dag.

Jeg tager patronerne tilbage og køber en helt ny printer i stedet for at smide flere penge ned i det her sorte hul.



Video med et fjols og hans printer (link).