Spredt fægtning ved lukketid

Hvem var det, der sagde, at Scientology er et skalkeskjul for homoseksuelle?

Det lyder meget sandsynligt. (Så glatskurede de er og med sideskilning, som Ken-agtige Zor-mænd.)


I dag var der en barnevogn (midt for). Måske er den staffage. Jeg vil notere mig, om den også står der fremover. Jeg har aldrig set nogen ikke-cyborgs derinde før.

Apropos skabsbøsserygter, se her, hvis du vil vaccineres mod nogensinde at se en Tom Cruise-film igen (2008-nyt).


Jeg købte en fastelavnsbolle hos luksusbageren, men tabte fyldet på jorden ved første bid (ingen fotodokumentation).


– troede jeg først, der stod.

Jeg sveder.

Bundpoppen II

***
Jeg sad med min datter og grinte af ham her på tv (i et program for gamle mennesker med tyrolersangere og sådan noget): Hannibal Hildorf, verdens dårligste entertainer. Når han ikke ved, hvad han ellers skal lave, giver han sig til at steppe. Han sang en sang, der hedder Jeg er social- og sundhedshjælper. Prøv lige at synge dét! Det ruller af tungen som en mund fuld af skærver.

Jeg elsker alt ved ham. Jeg elsker som han sveder. Jeg elsker hans navn.

Jeg elsker bunden af showbusiness.


Min datter sagde: – Han ligner en dukke. Hun har ret som sædvanlig.

Det bedste var, da han sang sit hit Step med dit hjerte. Man stepper sguda med fødderne! Jeg kan ikke lade være med at tænke på en, der stepper med sit rigtige hjerte: SVUP! SVUP!

Han har også lavet en sang, der hedder: Da jeg sidder fast i en Metro (lyder fuldstændig som Social- og sundhedshjælper – alle melodierne er ens). Han kan skrive en sang om ALT!

IDEER: Når mit snørebånd går op, Jeg kigger på himlen – den er blå, Hvad laver de nu for ballade i Folketinget?, Godt vi har vores gode humør, Hvor var du da jeg var ensom?, Jeg gi’r den hele armen, Tryk sømmet i bund, Jeg rejser med charter ned hvor peberet gror, Du er den eneste for mig og jeg er alt hvad jeg har, Er det ikke det vi har hinanden til?, Keld Heick er min gud – jeg vil også have tatoveret eyeliner på osv.

Prøv at se de her promobilleder: t.v. stikker der noget ind foran linsen og t.h. er han klemt helt ud i kanten (klik gerne og forstør, hvis du tror, du har mave til det).


Konklusion: Der er ingen bund i showbusiness.


Apropos bunden: Jeg så på en plakat, at DAD spillede på Norgesbåden. Året før var det Alberte. Hvad sker der?

Kender du det? Her er hvor dum, jeg er: Jeg sad og lyttede til WFMU, da der pludselig dukkede dansktopsang op midt i musikken. Hvor avantgardistisk, tænkte jeg, og så var det bare fordi jeg var inde på Hildorfs MySpace-side, der spillede af sig selv oven i det andet. Døh! Men det var meget fedt. Jeg har hørt værre, også dér på stationen. Man ved aldrig, hvad man skal tro med kunstmusik.

PS Det er faktisk et stykke tid siden, jeg kiggede ind til Hannibal sidst. Nu ser jeg, at han har lavet et nummer, der hedder I am crazy with music – HAHA!

PPS Han tilbyder også clairvoyance. HAHAHA!


Bemærk, at han som andre fuskere føler, det er nødvendigt at opretholde nonstop øjenkontakt. Jeg kan bedre lide ham med hvalpefedt. Jeg tjekker ind hos ham igen om 20 år.

Har han ingen skam i livet? Én ting er ærlig showbiz, hvor elendigt det så end er, en anden ting er at slå plat på vammel clairvoyance. Tsk! Nu synes jeg ikke, det er sjovt længere. Jeg tager det hele tilbage.
***

Man lærer sig de mærkeligste ting ved at klikke på reklamerne

***
Hvis jeg keder mig, klikker jeg på reklamerne for at tjene penge til Google, der er min yndlingsmultinationale, eller hvem det nu ellers kunne være. Især kan jeg godt lide at klikke på reklamer for alternative behandlere, navnlig clairvoyante, som jeg mener er vore fjender. Hvad er prisen for sådan en reklame, der står øverst – 8 eller 26 kr. eller sådan noget? Der var en, der sagde, hvor meget engang, men jeg kan ikke huske det mere.

Vil det sige, at man kan holde økonomien i sving bare ved at sidde derhjemme og klikke på reklamer?

Det er de mærkeligste ting man støder på:

Jeg fandt f.eks. dette hudløst ærlige digt inde på Orgasmeskolen under Klienters udtalelser:

Anet, 48 år, fysioterapeut og lattercoach, Roskilde: Min varmeste anbefaling – Pias orgasmekursus er simpelthen en gave til hver en kvinde – og mand. Inden Pias kursus skrev jeg følgende digt:

M Æ N D
I har sikkert oplevet mig som lukket og genert
sandheden er, at jeg følte mig Så forkert.
Jeg skulle have været en dreng - det vidste jeg som foster
i mange år levede jeg som nonne i et kloster.


Manglende selvværd og cølibat hører nok sammen
værdigløsheden slukkede begærets flammen.
Jeg lod drenge og mænd bære ved til smertens ild
jeg følte mig svigtet - og kunne i hvert fald ikke kaldes vild.


Som teenager var der ofte tårer på min pude
"hvor er du mager" - i maven var en knude.
Overalt så jeg piger med flotte bryster
jeg havde ingen - og mærkede ikke mine lyster.
Overbevisningen var: alle mænd vil have svulmende kvinder
en lækker røv var ikke nok til at gøre mig til en vinder.


Jeg kan se, jeg valgte mænd, hvor forskellen var stor
aldersmæssigt eller intellektuelt - de behøvede alle en mor.
Jeg turde ikke være kvinde, så sagen var klar:
hvis jeg er din mor, vil du så være min far?


Jeg kan ikke anklage mig selv for at have været "for nem"
men jeg fik da afmystificeret myten om det negroide lem.
Også dejlig elskov har jeg mærket - dejlige mænd har jeg kendt
og jeg mener, at de alle fra himlen blev sendt.


Én lærte mig at sætte pris på min smukke krop
jeg holder nu af mine bryster - tør gå med nedringet top.
Nu nyder jeg at klæde mig og gå som en kvinde
på kurser har jeg lært: find din indre gudinde.

Min feminine kraft tager jeg til mig mer og mer
livet er vidunderligt - og det er her, det sner!


Mændene i min fortid en masse mig lærte,
jeg øver mig nu i at åbne mit hjerte.
Jeg glæder mig til at mærke, at det kildrer i min mave
når min partner og jeg udforsker kærlighedens gave.


Nu er det nemlig slut med at redde flere mænd
jeg er klar til at blive beundret, forkælet og til at give mig hen.
Berusende elskov - livet er en leg
hvor min partner tør være mand - og kvinden er mig.



Digtet er fra den endnu ikke udkomne digtsamling: "Livet er en gave - trods alt"!

(Gengivet uden tilladelse men dog med link.)

Som Donzo siger: "Enkelt, flydende og på rim = dixi! Det er ikke kunst, men fint". Og så siger han, at det lyder ligesom mig, hvilket er groft. Jeg synes mine rytmer er bedre.

Og nu har jeg lige lært, at Lars Muhl, popsangeren man plejede at kalde en crooner i gamle dage, er blevet håndspålægger og esoteriker. Jeg måtte dele det med nogen:


(Det er rigtigt nok.)

Løsningen er selvfølgelig at croone digtet som Lars Muhl, også selvom jeg ikke kan croone eller lyder som Lars Muhl. Tjek det:


(Jeg er forkølet. Det forklarer en del, men langt fra alt. Nyd videoen her så længe det varer. Jeg piller den ned igen, når jeg ikke kan tage pinligheden længere.)

*

Hvad vil fremtidige klikkeekspeditioner lære mig? At jeg trænger til frisk luft og motion?
Det er ikke godt at vide. Følg med i de nye spændende afsnit af
KLIKSPEDITIONER med MANDEJAMMER!!!
(siges ligesom "Pigs in Space")

UPDATE (medio feb.): Jeg er nu skiftet tilbage til vers. 1 af deklamationen. Det er noget, der rykker.

***

Woodstock uden sjov

***
Min datter sagde noget indsigtsfuldt ved Eremitageløbet. Hun sagde: – Hvorfor skal man egentlig betale? Hvorfor ikke bare løbe med?

Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Det eneste, man får for sine penge, er et nummer og en tid. Ikke engang en godtepose.

*

(Okay, nu hvor jeg tænker efter, kan det godt være pengene går til Hjerteforeningen. Hvad ved jeg? Jeg havde ikke tænkt over det.)

*

Jeg kiggede ind (på en fribillet) til Sund Livsstils-messe i Forum i lørdags. Af mine samtaler fremgik det, at Psoriasis-foreningen er misundelig på Diabetes-foreningen, fordi de har flere penge, og at Diabetesforeningen er misundelig på Kræftens Bekæmpelse. (Jeg lærte også, at messen ikke er et godt sted at rekruttere bloddonorer, fordi de fleste folk, der kommer der fejler noget. M.a.o. de vil hellere tage end give. Jeg tog to kuglepenne og en ballon.)

Det sjoveste var de stande, hvor der sad en sur midaldrende kvinde ovre i hjørnet, og skiltet tilbyder coaching eller velvære, og ingen går derind.

Det er meget sjovt at gå rundt og tale med de udstillende, når man er varmet lidt op (jeg har f.eks. aldrig set så mange kinesiologer på en gang), men ret hurtigt vil de sælge en noget, og så er det ikke sjovt længere, fordi man skal skynde sig væk. (Og så er jeg jo et pænt menneske, der ikke vil spilde folks tid eller såre dem, navnlig når jeg ikke selv får noget ud af det. Jeg følte mig som Borat eller Larry David uden kamera.)

Jeg blev tilbudt en gratis samtale af en "autodidakt psykoterapeut", der stirrede mig intenst ind i øjnene. Det var på en stand, der solgte meditative cd’er til vægttab, så jeg spurgte: – Hvad hvis man trænger til at tage på? og fremviste mit afpillede legeme.
– Det kan vi også klare, sagde de, og stillede mig over til hende den overvægtige.
Princippet er, at når man hører cd’en, får man lyst til at spise, ligesom Pavlovs hunde.

Og så hurtigt væk.

Så gik jeg rundt og kiggede efter Tove von Platen, for dét kunne være sjovt at rapportere om, men hverken hende eller de andre zonefeltterapeuter var at finde.

Da tog jeres udsendte reporter to æbler til fra en kurv og skyndte sig ud.
***

Hvorfor skal alternative behandlere altid se så åndssvage ud? (Del II)

Det er almindeligt blandt alternative behandlere og livsstilssælgere med et kæmpestort, livsbekræftende tandsmil, der ligesom siger: Se, hvor fri jeg er.



Sexologernes dronning Joan Ørting gør det samme.



Men han kunne lige så godt ligne et skræmmebillede mod at skære tænder.


Bruxisme er en ubehagelig ting.

Bastians tandflader ser ud til at skurre mod hinanden, og rynkerne på næseryggen er foruroligende.

Hvad er det i øvrigt han sælger? Hvem ved. En fri bevidsthed, hvad fanden er det? Det ville jeg ikke betale for at finde ud af.

Jeg er sikker på, at Peter Bastian er en flink fyr, og han skal have lov til at tjene så mange penge, han vil, på folk der ikke selv kan finde ud af være frie, men salgsteknikken irriterer mig, personlighedskulten med: Følg mit frigjorte eksempel. Vær som mig. Slug min karisma. Dyrk min tandlægeregning.

Jeg hader folk, der altid skal blære sig med, hvor frigjorte de er.


(Her griber jeg mig selv i at lyde som min morfar, når der kom en popsanger på fjernsynet i 70’erne. – Hvorfor skal de vrænge? sagde han altid. – Hvorfor kan de ikke bare stå stille og synge? Han sagde det samme om Rasmus Lyberth, der meget apropos tænderskæren vitterligt så ud som om, at han tyggede drøv, når han sang. – Er det sådan noget, de unge lytter til? jokede min morfar gerne, selvom det ikke overhovedet var det. Min morfar kunne godt lide Pigekoret. Og cirkus, han kunne også godt lide cirkusudsendelserne, mest pga. hestene, fordi han var gammel husmand og vant til dyr.




Billedanalyse

De to sider af Bastians ansigt ser vidt forskellige ud.

Den ene side er sælgeren.


2 x højre side.

Den anden side er hans dårlige samvittighed, den indre hippie, der siger: Hvad laver jeg? Men man skal jo leve.


2 x venstre side.

Nu hvor jeg kigger efter, tror jeg faktisk, at den venstre side er sælgeren, og den anden side siger: Haha, I can’t believe I’m doing this!

Eller også er det bare noget jeg bilder mig ind.

Hvorfor skal alternative behandlere altid se så mærkelige ud?

Eks. 1



Jeg mener, han har jo selv valgt billedet.
Hvad tænker han på?

(Fra Nettos opslagstavle i Valby, et godt sted at finde sig en behandler!)

•

Han ligner Jonah Hex.