Skidt adfærd

***
Jeg er ude på et skråplan. Over den sidste uge har jeg brændt min tandlæge, min frisør, min bankrådgiver og blodbanken af. Jeg overkommer ingenting.

Tandlægen, frisøren og blodbanken har jeg lappet det med, bankrådgiveren ignorerede jeg.

Jeg fik et brev fra banken om min kapitalpension og kan ikke holde ud at tænke på det. Jeg har altid syntes, at amatører, der spiller på børsen, var idioter og gamblere, og så har jeg investeret 50% af mine surt sammenskrabede dér og bedt nogen om at holde øje med dem, fordi jeg ikke selv orker. Middelrisiko! 50% aktier. Det er ligesom med dametøj: alle størrelserne er Small, Petite, Xtra Small (og mænds XL, XXL, XXXL). Jeg har altid tænkt på mig selv som en økonomisk forsigtig person, og så har jeg pumpet penge ud dér. Suk.

Og det værste er, at jeg indbetaler s’gu nok igen i år for ikke at betale skat af pengene nu. Det er den eneste grund til, at jeg gør det. Jeg er ligeglad med, hvad der sker, når jeg bliver gammel. Jeg finder på noget. Der er altid en kvinde, man kan leve af.
***

Min morgen – inde i mit hoved og til dels også udenfor

Jeg kan ikke blive ved at gå rundt sådan her for følelsesmæssigt lud og koldt vand trædende eksistentielt dødvande.
Jeg er helt på røven og ved at eksplodere inde i mit hoved, fordi jeg ikke kan komme til at være og gøre som jeg godt vil, og alt altid er uden for rækkevidde eller umuligt for mig at røre, fordi det er for tæt på.
Jeg ved ikke, om det giver nogen mening.
Jeg har nogen bylder, jeg skal have taget hul på, hvis ikke hele resten af mit liv skal være én langtrukken katastrofe.

Min mors svulster er vokset igen. Den sidste behandling virkede ikke, ligesom den forrige heller ikke gjorde det. Jeg tager med hende til samtale i morgen.

Jeg har været nede at give blod, og nu skal jeg have min kaffe.

Selvmordsblog – altid først med de gode ideer - okay, glem det

Jeg har lige hørt på Howard Stern (pirateret over nettet, en rerun fra denne uge), at der er en, der har lavet en selvmordsblog, 90-day jane, ligesom jeg forudså her på siden.

Bloggen starter: "Jeg vil slå mig ihjel om 90 dage. Denne blog (...) er simpelthen en offentlig dokumentering af mine sidste 90 dage i live (osv.)"
Det var det samme, jeg skrev! (Næsten. Bare 90 dage i stedet for 21.)

Jeg sagde jo, det ville skabe opmærksomhed. Ærgerligt, jeg valgte at leve og at skrive på dansk. (Det gode ved denne slags ideer er, at de er så åbenlyse, at man ikke behøver lave dem selv. Der er altid nogen andre, der laver dem. Med mindre der kan vrides en spand penge ud af det selvfølgelig, så er det irriterende. På den anden side er der jo altid en vis mængde arbejde indblandet, så det hjælper hvis man "brænder" for sagen.)

Bloggen er nu taget af Blogspot, men man kan læse om den her.

***Husk derfor indgående at følge med her på siden, så ved I, hvad der vil ske om seks måneder. (Med mindre jeg har været seks måneder om at udgive indlægget. Eller et år om det, så nyhederne er seks måneder gamle. Der er ingen garantier.)***

* * * * * * *

SIDSTE NYT: Okay, glem det. Jeg var ikke den første, der fandt på den idé. Der var en, der lavede det samme nummer i 2005: Countdown-to-Suicide Journal. Jeg kunne bare have læst ordentligt efter. Sådan er det hver gang, jeg tror, jeg er snedig.

Min spækkede dag indtil nu (nu er den ikke spækket længere)

Kom sent ind i dag, fordi jeg har været nede og få tappet blod af en medicinstuderende, der ligner Geena Davis (jeg flipper over hvide kitler og omsorgsfuld pleje), og bagefter spist sushi-brunch med Dr. TB.

Jeg havde ikke tid, men jeg gjorde det alligevel, for jeg gør noget for menneskeheden, og jeg skal huske at pleje mit sociale netværk.

Vi er på nippet til at starte en litterær kreds.

Den gode samfundsborger

Jeg var nede at give blod. En mandlig sygeplejerske denne gang. Han hev plasteret af mine armhår. Det var værre end stikket. Drak fire briketter appelsinjuice for at vedligeholde væskebalancen.

***Vidste du, at HKH Prins Henrik er protektor for Bloddonorerne og at Dronning Ingrid var det før ham? Vidste du desuden, at "i anledning af HKH Prinsens 70-årsdag stiftede Bloddonorerne i 2004 et æresdiplom, der kun gives donorer, som har givet blod 150 gange"? Dvs. at jeg kun har 141 aftapninger tilbage nu (svarende til 70,5 liter blod), før jeg modtager en "personlig hilsen fra HKH Prinsen". Tju-hej! Ikke værst. Endnu en glæde jeg har at se frem til.***

Oplysninger hentet fra Donor Nyt, marts 2007. Alle organisationer, hvorend obskure, har tilsyneladende deres eget blad.

Bliv donor

I morges var jeg nede og give blod. Sygeplejersken denne gang var overvægtig og havde uren hud, og straks greb jeg mig selv i at tænke, at hun sikkert ville stikke for hårdt eller gøre noget andet galt. Dernæst lå jeg og tænkte: Hvad nu hvis hun kan læse tanker? Så jeg anstrengte mig for at tænkte positivt, som fx. at det er det inden i der tæller.
Jeg kunne bedre lide hende den unge bolivianske sygeplerske fra provinsen, jeg havde forrige gang. Eller polakken.



"Et hvil, et smil, et stik, en drik". Bliv donor og gør noget for menneskeheden.