'Jeg er en STOR MAND'

I lørdags var jeg ovre hos Donzo sammen med Triple-K og se en dårlig splatter (oprigtigt dårlig: Dellamore Dellamorte, kan ikke anbefales) og fik at vide, at jeg lyder ligesom Pia Kjærsgaard, fordi jeg er "antielitær" og synes en nuværende adjunktprofessor var en snothvalp i 1993, tsk, tsk. Ugen før var jeg ude og fik at vide, at jeg lyder ligesom Jørgen Leth, fordi jeg rakte hånden ud og sagde "med savoir faire og tæft". Jeg har overvejet, om jeg bare er dum at høre på og burde holde min kæft. Den mulighed eksisterer. Fra nu af bliver jeg hjemme og tænker over dét.



Han er sjov, den Donzo: – 'Ækel mandsling', har han sagt to gange nu, – sådan affejer du hele mandens [Woody Allens] værk.

– Du skal ikke være en Dominique Strauss-Kahn-apologist, siger jeg. – 'Jeg er en stor mand!'

Mum er ordet

Min kone og jeg skændes ikke mere. Men vi taler heller ikke sammen.

Det er mærkeligt at have gæster, eller være ude, og høre hende tale.

I lørdags havde vi diverse mennesker i huset og sad omkring bordet med hjemmebag. Men ingen sagde noget. Jeg gider ikke. Jeg er træt af, at det altid skal være mig. Så var det godt, at der var et lille barn, damerne kunne tale til.

I går aftes sagde min kone: – Det er som at bo i en Dreyer-film.

Ingen svarede.

Hun havde håbet på Woody Allen (fig. 2), men jeg ved ikke, hvordan danske jøder taler ved spisebordet. Det var, mens jeg tænkte over det, hun sagde det med Dreyer.

– Det er koldt og dystert udenfor, sagde jeg (i min bedste imitation af Preben Lerdorff Rye).

Fig. 1

Ordet.

Jeg havde en drøm om en berømt dansk jøde eller hørte om en – grænsen er flydende – men nu kan jeg ikke huske hvem.

I øvrigt vil jeg ikke have noget Woody Allen her med en 14-, snart 15-årig i huset. Ækel mandsling.

Fig. 2

Perlende frisk

Bukowski på radioen er forbavsende ung og drenget.
Jeg har aldrig hørt hans stemme før.
Ikke på den måde.

Nu vil jeg høre hele pladen.


Bukowski: Hostage, Part 2 (1980).
"The trouble with these people is that their cities have never been bombed and their mothers have never been told to shut up."

Det hele kommer tilbage nu – erindringsmæssig retroejakulation

Højdepunktet nytårsaften kom, da Dr. DT sagde: "Du skal have noget at drikke" og rakte min datter et plastickrus portvin.
– Men jeg er altså kun 13 år, sagde hun.
– Jeg føler mig ligesom ham der ... hvad er det, han hedder? sagde han til mig.
– Polanski?
– Ja!

Senere tog han min kone på røven. Men det så jeg altså ikke.

– Det er sånoget mænd gør til fester, sagde hun.
Ikke mig. Jeg gør ikke.

– Kom her, sagde Dr. DT og gestikulerede mig ud på toilettet.
– Hvad fanden, vil du have, vi skal pisse over kors? Men jeg er altså kun ved 33⅓% tryk.
Nå ja, jeg har også haft brødre, tænkte jeg og lod en lind strøm løbe, mens jeg kiggede ned og så hans blege forhudsdækkede pikhoved og lange pubeshår.
– Dine piger er for gode til at sige nej, sagde han.
– De er eksperter, sagde jeg. – Det har de fra deres mor. Det er jeg forøvrigt kun glad for.

Han sluttede af med et par ekstra skvæt, efter den egentlige hovedstrøm var omme. Efternølere. Ligesom de franske adelsmænd i Mel Brooks' History of the World.

Næste dag sagde min kone til mig: – Det kunne jeg altså godt have undværet, at du fortalte os.
– Hvad fa'en, han tog dig på røven.

Der er masser af gode filmtitelskilte her (scroll lidt ned).

Min fars evne til vedblivende at gå mig på nerrrrverne

**
Jeg havde min far til middag og fodrede ham, og straks begynder han med, at jeg er "hård ved ham" som altid og nedgør ham. Der er ingen i hele verden, det er mindre sjovt at varte op. Hvorfor er han her? tænker man. Han hører overhovedet ikke efter.

Han bad om et glas vand, og det bevægede mig til at fortælle følgende historie:

– Da vi var små, og farfar stadig boede hjemme hos os, sad han altid ved bordet og bad om et glas vand. "(Min storebrors navn)", sagde han, "vil du ikke nok hente mig et glas vand?" Og da min storebror ikke gad det mere, spurgte han mig: "(Mit navn), vil du ikke nok hente mig et glas vand?" En dag hentede jeg et glas varmt vand til ham, og han sagde SCHPRRUT! (Her griner børnene.) Så begyndte han at spørge min lillebror: "(Min lillebrors navn), vil du ikke nok hente mig et glas vand?" og min lillebror gik ud i køkkenet og lavede ham et glas saltvand. "Hvad er det for noget?" sagde han, for det var helt hvidt.

– Hvad gjorde han så? spurgte børnene.

– Ja, han flyttede da, sagde jeg, det ville han da ikke finde sig i. Man har vel sine principper!

Almindelig moro.

Min kone vil ikke engang give ham en krammer, når han kommer ind og siger "Giv mig et knus, svigerdatter" med snotten løbende ud af sin gammelmandsnæse og fortæller om, hvor dejligt det er at knuse klinikassistenten hos tandlægen. Hun synes, han er en "dirty old man", og det er han. "Downright filthy", kan jeg tilføje.

Lige meget hvad jeg gør, synes min far, at det er synd for ham. Han tror stadigvæk, at jeg er 13 år gammel. Han bliver groft sagt chokeret, hver gang han ser mig.

Han har evnen til at irritere mig til evig tid, men han er så gammel, så gammel, den ældste mand på jorden.

BILLEDTEKST: Her er en opfindelse, jeg godt ville have gjort.

***

Min vision – eller: Åh gud i det høje, bevis din eksistens og lad historien gentage sig

Jeg vil gerne have, Hillary vinder, så Bill kan få seksuelle tjenesteydelser bag hendes ryg i Det hvide Hus igen.
Det ville jeg betale for at se ske (altså ikke at se, men at det sker).

Ellers er jeg en Obama-mand. Jeg kender intet til ham, og det er fint. Jeg kunne bare godt tænke mig, at der kom til at stå: Bush, Clinton, Bush, Obama. Det ville være vildt. Post- det hele.



Tænk at Monica Lewinsky er 10 år siden.
Jeg sad og så CNN med min niece, der var 6.
– Kan vi ikke se noget andet, Onkel Gudsrost? bad hun.
En masse reportere linede op, mens de ventede på, at præsidenten kom ud et sted fra.
– Hvorfor gør de det? spurgte hun, og jeg forklarede:
– Det er fordi, der er en pige, der har kysset præsidenten.
– Nej!
Jo.

Puls

Min far ringede, og vi snakkede lidt om, hvad vi skulle lave i dag, og jeg sagde: – Far, det eneste, du skal, er at overleve. Det er alt, hvad du behøver, at holde dig i live. Haha.

Ting, han føler, han bør udrette, kan stadig bekymre ham.

Han sendte mig en video, han har fået fra en af sine venner, der er endnu ældre end ham selv, med en bar pat, der falder ud af blusen. 81 år gammel. Er det et livstegn?

Min spækkede dag indtil nu (nu er den ikke spækket længere)

Kom sent ind i dag, fordi jeg har været nede og få tappet blod af en medicinstuderende, der ligner Geena Davis (jeg flipper over hvide kitler og omsorgsfuld pleje), og bagefter spist sushi-brunch med Dr. TB.

Jeg havde ikke tid, men jeg gjorde det alligevel, for jeg gør noget for menneskeheden, og jeg skal huske at pleje mit sociale netværk.

Vi er på nippet til at starte en litterær kreds.