Godt jeg ikke er enefar

Min datter (13) er begyndt at lave skrækserier. Så dygtig hun er. Så siger jeg: – Du burde kigge i nogen anatomibøger, så du kan se, hvordan mennesker ser ud under huden.
Og lidt senere: – Har du lyst til at se nogen parterede lig? Vi kan tage ind på Panum en dag, der har de sådan nogen i montrer.
– Nej. Far, du er altså ret mærkelig.


Jeg skal have bestilt nogle flere gamle EC-serier.

Jeg kom til at tænke på dengang, hun var 4, og hendes oldemor lige var død henne på plejehjemmet. – Tager du (vores datters navn) med over at se hende? sagde jeg til min kone (hvis bedstemor det var).
– Hvad? Hvorfor i alverden skulle jeg det?!
– Jeg tænkte, hun måske ville synes, det var interessant.

Millimeter fra døden

***
Når jeg cykler op ad bakken på vej hjem, kan jeg finde på at forestille mig, at jeg er en sort panter, mit totem, og at personen længere fremme – i dette tilfælde en midaldrende dame med cykelhjelm – er mit bytte, som jeg indhenter og flår af cyklen med mine skarpe kløer – og æder, hvis jeg faktisk var panter eller kannibal. Så falder vejen mig nemmere.

Tænk på det, når jeg suser forbi dig en dag, og du hører mig snerre.


***