Viser opslag med etiketten kønsdriften. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kønsdriften. Vis alle opslag

tirsdag den 6. december 2011

Nyt & gammelt


Stod og ventede på at barberen åbnede i morges for at få trimmet skægget. Første gang under rigtig ragekniv. Spiste blæksprutter til frokost (luksuskonserves, nedsat til kr. 5, SuperBrugsen, 2009, udløbsdato 11/12, stod to somre i kolonihaven). Ville ønske jeg var syg, så jeg kunne ligge og se video hele dagen. Vågnede kl. 5.52 i morges af drømmen. Hulkede. Var liderlig.



tirsdag den 15. november 2011

Se lige


Prøv lige at se størrelsen på den negl, jeg rev af i går efter sex.



tirsdag den 4. oktober 2011

Voice Memo


Digteren ser ud af vinduet og forestiller sig, at han boller en kvinde i en stram rød regnfrakke med lyserøde hjerter
Digteren går i bad
Digterens hår er en stor hvirvlet masse
Digteren går ud af badeværelset
og hen til sin diktafon nøgen
forbi vinduet
Digteren har igen siddet og læst i et blad i stedet for at gå på arbejde
Nu tager han diktafonen med sig tilbage til badeværelset forbi det åbne vindue.

mandag den 20. juni 2011

Han står uden for paraplybutikken i regnvejr, og der er lukket


Kald mig bare et gammelt fjols, men jeg så Paraplyerne fra Cherbourg og begyndte at græde allerede ved dvd-menuen.

Der er ikke en falsk tone i den film, intet løgnagtigt eller melodramatisk over den. Ingen er onde f.eks.

Måske er det, fordi formen er så stiliseret, at den kan tillade sig at fortælle en så virkelighedsnær og banal lille kærlighedshistorie.*)

Ak, den minder mig om livet.

Og så har den Katherine Deneuve, der er guddommelig smuk**) og purung, men virker udtjent allerede i slutningen af filmen.







Måske er det, fordi den handler om normale ting, at det ikke virker latterligt, at de synger hele tiden (omvendt af en opera: Åh, jeg dør!) Den siger det selv i åbningsverset: "C'est normal".



Med andre ord: det er den smukkeste film om de mest normale ting, jeg nogensinde har set.





*) Om stiliseret form og realistisk indhold, se også Maus.



Filmen har også en smadret krigsveteran (Algeriet).



**) Jeg tror, der er derfor, min kone ikke kan lide den. Men mine børn var flinke at se den sammen med mig og klappe mig på knæet, når det blev for meget. .

Jeg græd uafbrudt gennem 1. del og igen i 3. del. Suk.



Forsvarsstilling.


PS Hvis jeg var et fornuftigt menneske, ville jeg skrive en rigtig artikel om den her film med alle mine gode pointer i. Men ved I hvad, man når ikke det hele.

torsdag den 26. maj 2011

torsdag den 19. maj 2011

mandag den 16. maj 2011

onsdag den 6. april 2011

Ha' det godt


Min kone har haft en lorteuge på arbejde, så hun afspadserede en dag.
– Jeg går ud fra, at du ikke har lyst til en hurtig? spurgte jeg.
– Nej, sagde hun.
– Hej, sagde jeg og gik.



fredag den 18. marts 2011

onsdag den 16. marts 2011

Stop


Når jeg har været på arbejde hele dagen og kommer hjem og laver mad og bager boller og vasker tøj, og min kone så kommer hjem fra kursus og gnider sine baller imod mig og vil have sex, er jeg altså nødt til at sige stop, det gider jeg ikke, hvad regner du mig for?

Unisex


Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, mænd og kvinder ligner hinanden.

Donzo siger, det er noget med fødedygtighed.

Den slutter jeg mig til. Når kvinder når en vis alder – lad os sige min alder og opefter – ligner de mænd med en lidt anden facon, andet hår og sminke.



søndag den 20. februar 2011

Alle tegn var gode


I stedet for at gå i seng og forsøge at overtale min kone til at have sex med mig, sad jeg oppe med min datter (14) og så Nosferatu (Murnau), verdens mest uhyggelige film, i en smukt restaureret udgave, jeg gav hende i julegave (Filmhuset, kr. 50).

Det gode ved stumfilm er, at de ikke larmer og man kan snakke samtidig.
Top ti.



Nosferatu, dødsfuglen, kaster sin skyggekraft over de endnu levende.




Resten af sit liv glemmer man aldrig at gå rundt ligesom Nosferatuuu.

mandag den 7. februar 2011

På vejen ud


Jeg er ved at male et maleri, men jeg ved ikke, om jeg bruger nok billige tricks.
Det gør mig også liderlig.
Nu vil jeg tage forbi Netto og købe mælk og rugbrød på vejen hjem.
Der er så meget at tænke på.
Hvor vigtig er æstetik?


søndag den 30. januar 2011

Frygteligt


Det er frygteligt, det eneste jeg tænker på er at kneppe. Jeg er 45 år gammel, og det eneste jeg tænker på er at kneppe. Jeg er gift, og det eneste jeg tænker på er at kneppe. Kneppe, kneppe, kneppe dagen lang.



Hvordan jiver det med det her med, at man skal leve i nuet?

Hvordan jiver det her med, at man skal leve i nuet, med, at man ved, man engang skal dø?



Som altid, når jeg finder mig selv i et filosofisk dilemma, tager jeg ned og besøger J. Per i det sociale boligbyggeri, den gamle hippie. Gamle hippier, de forstår at leve livet.

Han har været rimelig stoffri, siden han røg hele høsten ud i ét stræk. Ind i mellem kommer Julefaren forbi med en klump, og så ryger de den. Han har kun været ude på Staden en enkelt gang eller to, og hans anden forbindelse er for uhyggeligt krævende til, at han orker at tage der forbi for tit. Og lad mig her slå et slag for, at gamle hashomaner kan få noget ordentligt at ryge, så de ikke bliver tørret af upålidelige pushere og må ryge dårligt lortetjald og i det hele bliver nødt til at omgås kriminelle elementer. Lad dem dog få noget ordentligt tjald, der går op og ringer i det tredje øje, om de så skal betale skat af det.
Tak.

Forleden dag havde han haft sine venner Klaus og Grethe til potchai af alle hans gamle grene og blade. Klaus sad som lammet og sagde: – Hold kæft, hvor er jeg skæv, og Grethe hang med hovedet ud over sofaen.

Her er den rygende gurus dagens morale. Det er den samme som altid:

Gør hvad du vil
mens du er til

Ellers la’ vær
og pil tæer.

Han reagerer altid på, når man siger, man godt vil noget ude i verden. Alligevel er det ikke nok selv for ham bare at sidde der. Vi er jo ikke kun dyr – her er det mig, der taler – vi ved, vi skal dø. Når vi har skidt og ædt og kneppet, får vi lyst til noget andet.

Lige nu er jeg ind i mellem. Jeg kan ikke simulere mig fra alt, uden engang i mellem at få stimuleret ettal't.

Vi er stadig nødt til at finde indhold i vores liv, når det hele står åbent. Eller på klem.


Der er gratis Al Jazeera English til fonen.

søndag den 26. december 2010

De har aldrig været så gode venner


En, jeg kender, er blevet skilt fra sin kone. De havde ikke haft ægteskabeligt samkvem de sidste seks mdr. til halvandet år.
– Der kan du bare se, siger min kone, – du har det jo faktisk meget godt.



mandag den 20. december 2010

Dybest set


I min brandert tænkte jeg at sige:
– Jeg er træt af at slås, kan vi ikke bare være venner?
Jeg er også liderlig.



onsdag den 30. december 2009

Lige meget hvad

***
I år var året, hvor jeg for alvor måtte forlige mig med tanken om, at mit sexliv er omme og jeg aldrig bliver lykkelig.


***

fredag den 2. oktober 2009

Ud

***
Hvis min kone var mig utro, ville jeg ikke vide det. Jeg ved heller ikke, om jeg ville vide det. Hvad jeg mener at sige er, jeg har ingen anelse om, hvad hun tænker på eller går og laver. Hvis hun snød, ville jeg ikke vide det. Jeg spillede engang snyd med hende og hendes veninde, og de fangede mig hver gang, og når jeg prøvede at tage dem i deres bluff, grinte de bare, fordi jeg tog fejl. Jeg er som en åben bog, jeg kan ikke holde noget hemmeligt, jeg er så gennemskuelig.

Jeg ved heller ikke, om jeg gerne ville vide det, hvis hun var mig utro. Jeg ville nok helst være fri. På den anden side ville jeg være glad for at vide, at hun har seksuel trang. Det ville bare ærgre mig, at hun ikke udfoldede den på mig.

Nu gider jeg ikke tænke mere på det.

Hun er taget ud med en veninde. Jeg mødte hende i døren på vejen ud, og det slog mig, at jeg ikke aner, hvad der foregår inde i hende. Hun er enigmatisk som sfinksen. Eller også hører jeg bare ikke efter.
***

torsdag den 17. september 2009

Oppe at vende under udrulning af tærtedej

***
Hvad der virkelig ælder ved at have børn er at skulle op så tidligt om morgenen, fordi børnene skal i skole, at blive tvunget ind i en 1800-tals døgnrytme. Hver dag det samme om og om igen uden variation og kun afbrudt af weekenderne, hvor man lige når op og gisper efter vejret lidt, før man skal waterboardes igen hele ugen efter. Fy! Det er inhumant og feudalt. Jeg kan ikke vente, til jeg atter kan melde mig ud af samfundet. Adjø, samhället.

Hvad der ikke er værd at tænke på, når man har sex, er, at ens forældre har gjort det samme og sikkert værre. Det er heldigvis ikke noget, der (for mig) dukker op alt for ofte i løbet af akten, en akt der nu heller ikke selv dukker op alt for ofte, en iagttagelse der til gengæld dukker op alt for ofte, som trofaste læsere af denne internetside måske har bemærket. Hvor træls. Mit lem visner af og drysser bort. Dette kærlighedens rudiment, den overflødige appendage, en erotikkens blindtarm, der kun giver smerte, når den blusser op, og nødvendiggør amputation. Snit.
Jeg er bedre tjent uden. Den gifte eunuk i sit tomme harem, alene med sine hule minder.
Jeg kan dårligt huske de dage, da den gik ind og
ud.
Jeg fik en lang tud
og blev snydt,
min jammersang så ofte har lydt.
Åh, stakkels mig,
som jeg dog tager på vej.

***

tirsdag den 4. august 2009

Jeg tålte ikke mosten

***
Alene i sengen tænder jeg lyset for at nedfælde disse ord

Jeg har drukket lidt (3 GT, 1 porter, ½ vin), og jeg har det ligesom jeg har røget den fede. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg fryser om tæerne, fordi jeg har siddet udenfor i den danske tundra i klipklapper til kl. 01.30 morgen, sent for mig, jeg drikker aldrig og overvejer at holde op, men hvad skal man så gøre for socialt samvær. Jeg trænger til fisse. Noget så voldsomt. Sommeren er omme. Det var det. Som det plejer. Bitterligt kort. I morgen skal jeg op og vente på en IKEA-vogn. Mit liv bræmmer over med spænding og aktivitet.





Anmærkning:
Fra i lørdags. Jeg nåede lige præcis ikke at postere dette indlæg, før naboen slukkede sit netværk. Det er svært at blogge under disse teknologisk begrænsede omstændigheder. Hvor mange grunde mangler jeg til at få en iPhone? Til gengæld har jeg nu indhentet denne sommers backlog. Hurra! Jeg kunne også bare lade være med at postere disse ikke-langtidsholdbare, sæsonafhængige intimnotater, men så sidder de bare dér i min lille dagbog. Og hvad så, kunne man spørge. Godt det samme, kunne man sige, og jeg ville være helt enig. Men hvad fanden, nu er jeg jo i gang.
***