En af dem

Der er dage, hvor jeg har lyst til at smøre mig ind i min afføring og løbe skrigende omkring, men jeg gør det ikke, for jeg har impulskontrol. Hvis jeg i øvrigt gjorde det, ville jeg hurtigt fortryde.

Trumfkortet

I aften vil jeg lave penisdansen for min kone.

De bedste mennesker

Jeg kender en, der vil bygge til, for at hans far kan bo der, når han ikke kan klare sig selv længere. De sidder ved bordet, ham og hans kone, og skræller pærer og pomeloer til gæsterne. Deres børn spiller klaver og har stemmer som klokker. Han cykler hjem fra arbejde en time og et kvarter hver dag. Hans overkrop er af stål. Han har en 15-årig specialistuddannelse. Hans kone er mit ideal. Hun skulle være statsminister. Jeg elsker dem overalt på jorden og har kun til gengæld at byde på min naturlige skønhed og store vid. Min glubende appetit på livet.



– Der lugter underligt i deres hus, sagde min datter. Jeg kan godt lide den lugt. Det er lugten af gammel bryggers. Det er lige meget, hvor de bor, så lugter der ens.

Søndag morgen

Jeg rakte ud efter min kone.

– Jeg tager til fitness, sagde hun.

Sundhedsstyrelsen tilråder:

Et mindre gennembrud kom, da jeg ikke havde noget at æde og sprang på cyklen ned til byen, men da jeg kom tilbage, var jeg så fuld af pep, at jeg straks lavede noget arbejde, der var kommet ind i mellemtiden, på den halve tid – 45 minutter i ét hug – før jeg åd.

Faktisk tror jeg, at jeg åd en pose nødder først, men moralen er, at det er smart og sparer tid at få pulsen op gennem fysisk aktivitet, når man skal lave sit kedelige arbejde. Også mindre kedeligt arbejde. Jeg plejede at sjippe 100 hop i gamle dage for at få pulsen op, da jeg lige var holdt op med at ryge igen og gerne ville forbedre mig.

Som jeg ville sige, praktiserede jeg så det et stykke tid: skrabede øjenæblerne af skærmen og gav mig til at drible en bold omkring som en vårhare. En glimrende fidus, jeg varmt kan anbefale alle. For hvad gør man, når kaffe ikke duer?


Der stod i avisen i dag, at jeg har 50% større change for at få et hjerteanfald end den jævne befolkning.

Til langbords hos fællesmekanikken

Min svoger fra provinsen sagde til mig ved frokosten:
– Du braldrer.
Hvad? Jeg ved ikke engang, hvad braldrer betyder. Jeg skulle nok have sparet mig kollektivistvittighederne.
– Du forstår ikke, sagde jeg, – vi er på samme side.
Og så drak han 8 snaps og løb op og ned ad korridoren.

Ekstra fut på

Min bror ringede i lørdags og spurgte, om jeg ville med ud at løbe. Hvorfor ikke? tænkte jeg, det er bedre end at ligge her. Halvvejs rundt om søerne sagde han:
– Har du lagt mærke til, at du løber hurtigere, når du taler om, hvor meget vores far irriterer dig.
– Ja, det har jeg faktisk.



– Så du, hvor hun tjekkede dig ud? sagde han om en modløbende.
– Du har også taget trøjen af, sagde jeg og fingerbøllede hans vaskebræt.
– Nej, det var dig, hun tjekkede ud, sagde han.
– Det er, fordi jeg er farvekoordineret, sagde jeg. Jeg mente nok, jeg havde hørt rigtigt.
Han har altid været den nuttede.

Alle to

To linier har jeg hørt fra min kone i dag:

– Jeg går i fitness.

– Du skal ikke tage noget af mit tøj med, når du vasker.

Hun svarede ikke på min sms.

Grundbog

- Er det fysisk muligt, at vi kunne have en form for fysisk kontakt?
- Mener du fysisk som i naturlovene?
- Ja.
- Ja.



Dit hår er som det brusende hav. Dine øjne er to svesker. Dine tænder er det skær, hvor min tunge går på grund. Dine læber er brændende buske.

Jeg er aldrig blevet så visuelt voldtaget i mit liv

Min bror er irriterende. Jeg er ovre at hente mit barn, han var så venlig at passe for første gang i syv år, mens vi andre var inde at se Avatar (på fribilletter, og alligevel skal man lægge noget oveni [for helaften og briller], og jeg ender alligevel med at støtte fucking Egmont*) med mine hårdttjente – nu behøver jeg aldrig se en 3D-film igen, fra nu af er det smalle, stramme finkulturelle film til mig, mumblecore, grynet s/h, hvadsomhelst), og så slutter han med at sige: "Du trænger til at motionere. Du ser helt askegrå ud." Hvad har jeg gjort ham, andet end at kritisere ham og hans kones X Factor? Han tror, alting kan løbes væk. Han tror, mit gigtknæ kan løbes væk.


PS I morges, efter morgenskænderiet, var jeg i så dårligt humør, at jeg tog ud at løbe (af 2x The New Yorker Fiction Podcast-varighed). Og jeg er ikke i bedre humør. Jeg er mindre vred, men ikke i bedre humør.

*) Egmont er ikke vores fjende? Du tager fejl. Krabben med de gyldne klosakse? Nuff said.

Herfra var det ned ad bakke

***
Jeg havde det så dårligt i morges, at jeg var nødt til at gå ud og løbe en tur. (Jeg har ikke løbet i to år.)

På en dag som i dag gælder det om ikke at tænke på, hvor meget jeg hader mig selv. (Og alting. Det hjælper ikke at gå i centret og ikke gide vente på betjening for at købe den iPhone.)

Ikke så snart forsøger jeg forsigtigt og med en vis succes at tilnærme mig min kone, før hun siger, vi skal have lejligheden på plads.

*

Der var en dame nede i Netto med et FCK-halstørklæde, der blev ved at kalde på sin søn Hjalte. Sjovt nok, mit barn hedder Kevin Keegan Michael Jordan Ronaldinho Tarzan Korak Gargamel Bilbo Grymland.

*

Jeg har ikke haft en produktiv periode i 6½ år og før det 7 år og før det 3 år.
***

Almindeligt indlæg

***
I dag har jeg hovedpine og min røv klør.



Ualmindeligt indlæg
I dag har jeg spillet baguette-bold med grankogler.
***

En verden åbner sig

***
Jeg så på min kones øjne i morges og tænkte: Jeg må finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på andre mennesker.

Men så krævede hun noget af mig, og vi begyndte at skændes og råbe:
– Jeg kender dig.
– Du skal ikke psykologisere mig.

(Jeg lå under dynen og pruttede af ophidselse.
– Her lugter af lort, sagde hun og gik ned i fitness.)

(Lidt efter kom min svigerinde uanmeldt ind fra provinsen.)

Alligevel har jeg dog ikke tænkt mig at opgive mit projekt. Fra nu af læner jeg mig tilbage, lytter og ser, hvad der sker, lige meget hvor kedeligt og bittert det er. Jeg må ikke bare opfatte andre mennesker som de voksne i Peanuts – abstrakte horn: wah, wah, wah, som menneskesnak for hunde (se fig. t.h.) – noget, der skal overstås, før jeg selv kan begynde at tale igen.
***

Symptombehandling

***
Min kone har været skidesur, siden hun startede den ingen kulhydrater-kur forrige måned. Ellers har den ikke gjort en skid forskel, det er da klart. Jeg tror, man er nødt til at bevæge sig også, lige meget hvad man spiser, hvis man vil trimme tommer.

Nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, om al min jammer og klage den sidste tid til dels hænger sammen med hendes selvvalgte spiseforstyrrelse. Intet hjælper på en lidelse som at sprede den lidt omkring. Suk. Dette oven i alt det andet pis, og så skal man bare stå dér og nikke og smile og være så glad, mens den sidste unse af fornøjelse drænes ud af livet på en, til der ikke er en puls tilbage.



PS I morges smurte hun sig et par stykker rugbrød, så måske er der en ende i syne på dét aspekt, dén isbjergstop af vore lidelser i ægteskabets hermetisk lukkede ekkokammer. Rugbrød! Der er sguda aldrig nogen, der har taget på af at spise rugbrød. Det har mere fiber end masonit. Frygt rugbrødet! Det sætter sig! Arrrggh! Ørrrl!
***

Det er bedre at lade være

**
Jeg gik ned for at købe noget at ryge, men vendte om og lavede mit træningsprogram i stedet for, og så gik jeg ned og købte noget at ryge og sad i solen og røg, mens jeg var ved at falde i søvn.

Min rygrad er en stak vandmænd trådet op på en ål.


Glædelig H.C. Andersens fødselsdag. ***

Vippebrætskader

***
I morges stillede jeg mig op på vippebrættet, men faldt af efter 2 ½ sek. med voldsomme smertespasmer i ryggen.
– Åh, mine infiltrationer, gispede jeg og lagde mig over min kones nye marokkopude.

Jeg er nødt til at gøre noget for at genoptræne det knæ.

For et par dage siden faldt min datter af vippebrættet og landede oven i Lego’en, så hun fik et dybt, trekantet hak i ballen.


FOLKEADVARSEL
Jeg tror ikke folk er klar over, hvor mange skader disse dødbringende ethjulede skateboards forårsager rundt omkring i hjemmene.
***

Nye blade i min smertensbog

***
Jeg skøjtede ind i en femårig pige og styrtede. Hun rejste sig op og skyndte sig væk. Nu kan jeg ikke støtte på mit venstre ben. Det gør ondt bare at sidde ned.



Det er det knæ igen.
***

Dødt kød

***
Jeg overvejer at skære de ting fra, jeg ikke gider. Men hvad er der så tilbage?

Til at begynde med tror jeg, at jeg dropper min holdsport. Der er en bitter atmosfære.

Jeg gider ikke sidde i omklædningsrummet og tænke over, om der er nogen, der lægger mærke til mine lange tånegle.

Hvis det skal være på den måde, hvorfor så? Det var hvad jeg fik ud af det i dag.

Hvis man skal støde ind i de samme idioter hver uge, bør det i det mindste være nogen, man kan lide.

Ingen siger noget, undtagen dem der bliver sure over, at nogen siger noget. Jeg med min vindende personlighed er offer for stærk fjendtlighed.

Hvad er ideen med at holde fast i ting, man ikke gider, når man kommer i dårligt humør af dem? Der er rigeligt nok ting i forvejen, jeg godt gider, men aldrig når.

Eller skal det være: Der er rigeligt nok ting i forvejen, jeg kommer i godt humør af, som jeg heller ikke gider, men aldrig når.

Eller: ...som jeg godt vil, men er for ugidelig til at nå.

Senere vil jeg overveje andre ting, jeg kan skære fra.


Konklusion: Jeg vil på børneorlov, koste hvad det vil.
***

Jeg er en geek i Adonis-skikkelse

***
Pigen, der tog min mødom, sagde: – Du ser så sød ud, [mit navn], men når du åbner munden, kommer der sådan nogen frygtelige ting ud.

Min kone fortalte mig en historie på vores bryllupsdag.*) Hun sagde: – Hvis du vidste, hvor mange kvinder, jeg har set til fester, hvis øjne lyser op ved synet af dig...

– Hvorfor sagde du aldrig noget om det til mig?

– ...og så går de over og snakker med dig og bliver paf – jeg ved ikke hvad det er, du siger, der er noget, de ikke forstår – og bagefter kommer de til mig og siger: "Jeg forstår ikke, hvordan du kan holde ud at leve med ham".

– Jeg er en geek fanget i en Adonis-krop.

– Adonis-ansigt.

– Jeg har overvejet at gå til body-sculpting.

– Ja, gør det.

– Men jeg tror, man skal være indebrændt med noget, noget man skal have ud. Hvis man var på heroinafvænning f.eks., ligesom Iggy.

Hun blev sur på mig, fordi jeg sagde, at jeg blev liderlig af at få massage, på vores bryllupsdag.

Jeg er ikke blevet masseret siden 2002.

– Jeg går hjem, sagde hun og gik fem skridt væk.

Så stod vi dér og frøs.

– Bestem dig, sagde jeg. – Går du eller bliver du? Jeg gider ikke stå her og skændes.

Så gik hun. Men lidt efter kom hun tilbage. Man skal aldrig sige til nogen, at de skal gå.


*) Anniversary ikke wedding day.
***

Tanghavets fange

***
Her havde jeg lige en god dag i går, og så fik jeg i morges et anfald af dårlige nerver lige nede på gaden. Jeg stod bare og samtalede med Dr. TB, og jeg kan ikke forklare det anderledes, end at jeg pludselig blev fanget i mit indre gitterværk. Det var meget ubehageligt at stå dér og ruske. Så jeg skyndte mig hjem og lavede åndedrætsøvelser og armbøjninger.

Da jeg kom ind på mit værksted opslugt af disse mørke tanker, faldt min loftsventilator ned, da jeg tændte for den. Næste gang hænger jeg den op i andet end en stump ledning. Det er anden gang det sker. Der røg fire pærer og lampetteskærme.


Note: Siden her er lutter pulpforsider med blæksprutter!

***