Min kone har været skidesur, siden hun startede den ingen kulhydrater-kur forrige måned. Ellers har den ikke gjort en skid forskel, det er da klart. Jeg tror, man er nødt til at bevæge sig også, lige meget hvad man spiser, hvis man vil trimme tommer.
Nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, om al min jammer og klage den sidste tid til dels hænger sammen med hendes selvvalgte spiseforstyrrelse. Intet hjælper på en lidelse som at sprede den lidt omkring. Suk. Dette oven i alt det andet pis, og så skal man bare stå dér og nikke og smile og være så glad, mens den sidste unse af fornøjelse drænes ud af livet på en, til der ikke er en puls tilbage.
PS I morges smurte hun sig et par stykker rugbrød, så måske er der en ende i syne på dét aspekt, dén isbjergstop af vore lidelser i ægteskabets hermetisk lukkede ekkokammer. Rugbrød! Der er sguda aldrig nogen, der har taget på af at spise rugbrød. Det har mere fiber end masonit. Frygt rugbrødet! Det sætter sig! Arrrggh! Ørrrl!
***
9 kommentarer:
OMG Jeg har just opdaget at jeg faktisk HAR pløjet hele dit arkiv igennem... Hvad skal jeg nu lave? Arbejde???
BTW Håber rugbrøden hjælper...
HELE arkivet?! Herregud da ...
Er din kone en fed so?
Ja, har læst hele arkivet - mangler noget indhold i livet! - Det rimer!...
Det har også nager mig siden igår at jeg skrev rugbrødeN... pointless...
Min kone er super hot.
*
Indhold i livet? Vil du nu også have indhold i livet?
Nu du har læst hele arkivet, vil jeg godt spørge dig: Går det mig værre eller bedre, siden jeg begyndte?
Hmm, jeg er ked af at sige det, men når jeg nu skal udtale mig som autodidakt ekspert, er jeg bange for, at de glimt af positivisme der var nogle af i starten, er blevet mindre hyppige med tiden...
Eks. 1:
7. Marts 2007
Jeg så pludselig min kone for mig lysende klart (…)En tæt dyne af tilgivelse lagde sig over min vrede
Eks. 2:
30. april 2009
Alt det her (brok over deres mor) ville være nemmere, hvis jeg var skilt.
Nu er der jo løbet mange blog indlæg under broen i mellem disse 2, men jeg vover at påstå at der er sket en drejening mod et mere opgivende steminingsleje? Am I right?
(...spørg aldrig om min mening på skrift - du får en afhandling...)
(...og jeg burde ikke få løn for mit arbejde...)
Du får ikke løn for dit arbejde her, men fortsæt det gode.
(Tænk at være arbejdsgiver, og man ved at alle ens ansatte bare sidder og hygger sig med at spille online bridge hele dagen. Godt det ikke er mig.)
Okay, du vil altså sige det er blevet værre med mig. Det er godt på den måde, at den dramaturgiske kurve stiger, men dårligt for mig.
Hvis du mangler noget at lave, så skriv en åndssvag blog. Det er så populært.
Det ville ellers være meget nemmere hvis man ku´få løn for at udbasunere sin egen ligegyldige mening hele dagen (..man skulle måske blive politisk kommentator..)
Ja, det er da helt klart blevet mere læsværdigt siden du begyndte, men samtidig også mere sørgeligt...
I har jo egentligt så meget tilfælles virker det som, det er bare ærgerligt at i ikke kan kommunikere. Har du overvejet at blive mere hulemandsagtig? altså a lá "kvinde! nu er det mig der bestemmer. Brøle brøle"?
Overvejer nu blognavne...
Jeg har prøvet ALT, også det hulemandsagtige, i vore mange år sammen. Ingen sten er forblevet uvendt.
Send en kommentar