lørdag den 4. april 2009

En hel sæk

***
Jeg underholdt mig selv på nettet, efter familien var gået i seng, og faldt over denne film fra det gamle loppecirkus i Tivoli:


Jeg troede ellers, at loppecirkus var fup, men det var åbenbart kun visse dekadente udøvere af kunsten i dens nedgangstid, der undlod at bruge egentlige lopper.

Det er meget sjældent, at jeg prøver at underholde mig selv på nettet, for jeg laver aldrig andet end at Google dagen lang i arbejds medfør, men når jeg har læst The New York Times og set The Daily Show og Colbert, ved jeg som regel ikke, hvad jeg så skal. Derfor er jeg nu i går begyndt at kigge ind hos Grow a Brain, en blog jeg alligevel altid falder over, når jeg Googler ting.



Glimrende blog med masser af aparte links, der førte mig videre til Dark Roasted Blend (aahh! Java!), der har en side om loppecirkusser (med link til den danske film) og masser af steampunk-billeder, bl.a. af underlige russisk 50’er-industri, tro det eller ej – af det jeg har set indtil videre. Den tjekker jeg igen. Der var pudsigt nok også billeder fra dette københavnske projekt, jeg ikke havde hørt om, for jeg har ikke hørt om noget. Det er okay, men lidt kunstigt og kulturstøtteagtigt, jeg kan bedre lide loppecirkusset.




***Følg mig på mine kommende klikskursioner!!!
Der er en hel verden derude.
Det er næsten som en god bog!!!***


PS Det tager tre mdr. at træne en loppe. Det gad jeg nok se Hannibal Hildorf gøre. blev jeg fan.
***

Ingen kommentarer: