Jeg deltog i en kunstbegivenhed i dag, som jeg havde glemt alt om. De var nødt til at ringe til mig. På vejen derover gennemgik jeg alle mine undskyldninger: min mor er på hospitalet med kræft, min kone har forladt mig, jeg skulle arbejde. Men det gjorde ikke noget. Der var heller ingen andre, der havde husket det. Der var ikke én besøgende. Ikke én. Ikke engang sprutten blev drukket.
***
2 kommentarer:
tja, hvis du havde sagt en lyd her...
Ikke et pip
Send en kommentar