Jeg var vittig i dag til familiefødselsdagen:
– Er det jordemoderkaffe? spurgte min lillebror.
– Ja, sagde jeg. – Jeg har det allerede, som om jeg skal allerede føde.
Haha.
– Hvad ved du om at føde? spurgte min mor.
– En del. Nu er der kun 28 sekunder mellem veerne.
Sådan her:
V............28 sek.............V
Satans også. Klokken er 1, og jeg kan ikke sove. Jeg tænker på en kop hasselnødskaffe, jeg drak i formiddags. Jeg kan stadig smage den.
Jeg tror ikke, jeg kan tåle flødeskum.
Det er som jeg bliver slået i baghovedet med et baseballbat konstant. Ikke hovedpine, men som konstant at vågne.
Jeg skal op om 5 en halv time.
Det er bare at nyde øjeblikket, siger jeg til mig selv. Hvert minut er en gave.
Der er ikke noget, jeg har lyst til at tænke på.
Om 7 en halv time skal jeg have skiftet en plombe eller to. Jeg har fire opgaver, der skal afleveres, og jeg har ikke fået holdt ferie. Jeg har ondt i knæet. Hvad ellers? Ellers ikke noget. Ellers fuck, at jeg ikke kan sove.
***
4 kommentarer:
Hm...16. mars d.å. fornektet du at kaffe kan hugge en i bakhodet.. Det er mange måter, og sikkert også noen hyggelige måter, å bli hugget i bakhodet på. Men en venn er en venn om han aldri så mye holder deg våken (og kvalm). Verre med de du sovner av.
Det kan ikke have været kaffen, der holdt mig vågen, for dertil havde jeg drukket den for tidligt på dagen. Det var noget andet. Noget eksistentielt eller peristaltisk.
Noget navlefnuller, måske?
Nej, noget dybereliggende, et dunkende mentalt ubehag.
Send en kommentar