***
I dag lykkedes det mig at slå en skid, der varede hele vejen fra stuen og ud i køkkenet (via gangen).
Det får mig til at tænke på engang, jeg var lille og slog en skid for hvert trin, jeg gik op ad trappen.
Og det får mig atter til at tænke på engang i min ungdom, hvor jeg stod og pissede og slog en skid og bøvsede samtidig. Alle tre outputs. Det er kun sket den ene gang. Og også dengang havde jeg lyst til at fortælle alle om det.
***
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Min dybeste respekt - det var flot. Selv er det kun lykkedes mig at trække en skid ud i tre tonearter i Fis-dur ... men det er jo slet ikke i nærheden af dit niveau.
Falsk beskedenhed er uklædeligt. Hold ikke dit lys under en skæppe og fortvivl ej: det er jo trods alt over en livstid, vi taler om her. Det er ikke for sent endnu.
PS Bare du ikke glemmer at drømme.
Har du nogensinde prøvet at liste en sniger ud i al offentlighed, for så til din rædsel at mærke lorten sive ned ad benene? Det glemmer man aldrig - et sandt vågent mareridt!
Nej, FF, det har jeg ikke. Min ringmuskel er toptunet.
Hvis man eksempelvis har spist dårlige skaldyr, må selv den strammeste ringmuskulatur give op.
Jo, men så skal man være meget dum – og ikke bare selvisk – for at risikere at slippe en siver i det offentlige rum.
Send en kommentar