***
Fedt, endnu en weekend, hvor der ikke er nogen, der gider lytte til mig. Hvorfor er jeg her overhovedet?
Start fredag aften: – Kan du ikke lade være med at kritisere alting? (Jeg kommer hjem midt i "Allstarz".)
– Hva’?
Lørdag morgen, mig: – Ved du, hvad der ville være rart ind i mellem? Et venligt ord. Jeg får aldrig et venligt ord heromkring.
– Råber du ad mig?
(Jeg overdøver.)
Ingen samtale. Ingenting. Jeg ville ønske, jeg bare kunne gå ud. Afsted. Men der er ingen der ringer og ingen der gider noget.
Jeg har lydt til bare at køre deruda’ og ikke kigge mig tilbage, før jeg er ude i ørkenen. På hvidglødende kobling.
Hvad er jeg her for?
***
søndag den 19. april 2009
Hvad er jeg her for?
Etiketter:
bristepunktet nær,
flugt,
hold min kæft,
i familiens skød,
intet godt at sige,
se th se tv
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar