Jeg står og laver mad, så kommer min kone hjem:– Gi’ mig et kys, siger jeg.
Tidligere tænkte jeg, mens jeg stod og vaskede op: "Jeg er så skidevred. Jeg står og vasker op og er skidevred. Hvor latterligt er det ikke?" Så jeg bestemte mig for at tage det let, flyde ovenpå.
Jeg får ikke noget kys.
– Jeg har taget estragon med hjem.
– Gi’ mig et kys.
– Du siger altid, vi skal tage krydderurter med hjem fra haven.
– Hvorfor gi’r du mig ikke et kys. Nu har jeg sagt det tre gange.
– 'GI’ MIG ET KYS!' Det har jeg også virkelig lyst til, når du siger det på den måde.
(Brxztlgk!)
– Du vil ikke give det til mig, fordi jeg beder dig om det, er det ikke rigtigt?
Jeg har sagt til hende i mit mest sårbare øjeblik: – Jeg har brug for, at du giver mig et kys eller et kram, uden at jeg beder dig om det, og uden at jeg skal gøre noget for det, bare engang imellem, bare én gang om dagen.
Men det gør hun ikke. Det eneste, jeg beder om, vil hun ikke give mig.
Det er pinligt for mig. Jeg bliver sindssyg.
Grafisk særtryk.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar