Det samme om og om igen

***
Hvad har du brug for mig til? Udover at støvsuge og passe børn og reparere kolonihavehuset eller andre ting, du ikke kan finde ud af? Hvad om du fandt ud af at klare dig uden mig til det også? Hvad dur jeg ellers til, andet end at irritere dig og stå i vejen og fylde i hjemmet?

Det er ikke det, vi er sammen for, det er ikke det, jeg er her for, at være en ubetalt barne- og stuepige.

Hvor er kærligheden henne i alt det her? Må man overhovedet bruge det ord? Kærligheden. Det lyder obskønt eller sentimentalt.

Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor kærligheden er tilsidesat og begravet under bunker af gammelt lort, ingen orker at flytte.

Hvor sørgeligt er det ikke? Og jeg kan ikke sige de her ting eller noget til dig, fordi jeg ikke orker at slås mere og jeg ikke orker at sige de samme ting om og om igen, fordi jeg bliver mindre hver gang, og der er så lidt af mig tilbage.

Badet


Mine øjne strejfer
spørgende
det nøgne
Spejlet siler
nedad
fra mine fødder
ned
i den rustne rist

(Inger Christensen, fra Lys, 1963)

***