torsdag den 30. april 2009

Det sørgeligste jeg har set

***
Der var en bøsseudstilling i Huset i 70’erne med tilhørende spørgeskema. Det lå og flød på vores sofabord en overgang, min far havde fyldt noget af det ud: "Hvor tit har du sex?", stod der, og min far svarede: "ind i mellem / en sjælden gang / engang hver 3.-4. uge ... " – sådan noget lignende – " ... når [min mors navn] har lyst". Det var det sørgeligste, jeg nogensinde har læst.

Jeg tænker på den dag, mine stakkels børn læser deres fars jammerlige blog her, og hvad de ikke må tænke. Intet bliver væk på nettet. Hvor sørgeligt. De har ikke fortjent det.

Alt det her (brok over deres mor) ville være nemmere, hvis jeg var skilt.


***

29 kommentarer:

Gobba sagde ...

Hvorfor var det sørgerligt? Kunne du forstå det dengang? Eller er det blevet sørgerligt senere, i erindringen?

Mandejammer sagde ...

I erindringen selvfølgelig. Jeg skriver om ...

capac sagde ...

I følge en god ven, så kan det ikke betale sig at skifte konen ud med en anden. Det bliver ikke bedre. It's as good as it gets...

Mandejammer sagde ...

Det havde jeg heller ikke tænkt mig. Jeg har bare kvaler over at beklage mig over mit forhold på denne måde. Det ville være nemmere rent socialdiplomatisk at beklage mig over det, hvis det var omme.
Altså: Det føles mærkeligt at have et knust hjerte, når man stadig er i forholdet. Altså: Det føles som om vi er gået fra hinanden, selvom vi stadig er sammen. Jeg forklarer videre en anden gang ...

capac sagde ...

Jeg tror, du ville have det meget værre, hvis det var forbi. Kærligheden er ikke et spil for tøsedrenge. Man kan føle sig meget mere ensom "in love" end "outside love".

Mandejammer sagde ...

Kærligheden er ikke et spil.

"Spilleren" sagde ...

Vel er det så!

susling sagde ...

Undskyld...må lige melde ind fra den anden side...ham Capac har ret..det hans ven siger, tænker vi da også på den anden side...og vi gider altså godt noget af det der sexowitch...Men It's as good as it gets...

Mandejammer sagde ...

Det er ikke noget spil. Ellers ville man f.eks. ikke kunne sige: Uheld i spil, held i kærlighed.
Trumf!

*

Sexowitch?

capac sagde ...

Man siger jo også "The Game of Love" på engelsk. A Game of Give and Take, for at citerer The Supremes.. Det er jo et billede, en metafor. Men selvfølgelig er kærlighed ikke Ludo...

'Spilleren' sagde ...

Love is a loser's game...

Don N sagde ...

Capac: Kun når man bliver slået hjem og må starte forfra!

Mandejammer sagde ...

Man plejede at tale om at "spille ludo og drikke kærnemælk". Det er vist temmelig suggestivt.

Susling sagde ...

Hm...Love is a loosers game??!! Kærlighed som et spil?! Tjo ja...var ikke lige det jeg mente med "den anden side"...Mere noget med, at det kun er mænd, der brokker sig over ikke at få sex...Kan da ikke komme i tanker om en blog, hvor en kvinde gør det (altså brokker sig). Men måske er det et spil, hvor vi har fået designet os nogle bestemte roller? Og pludselig hænger man fast i dem...(hvor deprimerende er lige det?!)Gider f.eks. godt sex...men der skal altså mere til efterhånden, end en hurtig quicky inden man skal ud af døren og så afviser jeg...men jeg er da stadig glad for, at ham min mand gider gøre forsøget. At han stadig synes jeg er dejlig...med stor røv og det hele...

Mandejammer sagde ...

Det er ikke godt nok. Der skal handling til! (Hvis det ER et spil, kan man ikke bare sidde der og melde pas eller ikke byde ind. Men nok med det.)

Jeg har hørt om enkelte kvinder, der siger, at deres mand ikke gider have sex med dem, men jeg går ud fra, at det er undtagelsen.

Mandejammer sagde ...

PS Ind i mellem er det en god ide for kvinder at have sex med deres mand på mandens præmisser - dvs. f.eks. hurtigt, uden optakt, lige på og hårdt. Det har jeg fra en anerkendt sexbrevkasseskribent. Varm dig selv op og kald på ham. Prøv det engang i mellem. Herved vil du sprede megen glæde i dit lille hjem. Andet er også fint.
Tak.

Susling sagde ...

Definer handling. Og handling på hvis præmisser? Der er en forskel..og en meget underlig en..men ikke en jeg synes er i orden. Min søn havde sex for første gang sidste sommer med sin kæreste. Han synes det var dejligt. Hun følte sig presset - selv om hun selv lagde op til det og gerne ville. Til min lidt ældre datter,sagde jeg, da hun begyndte at have sex med sin kæreste, at hun skulle huske også at sige nej...forstået på den måde, at det skal være noget begge vil og kan li'. Jeg havde på et tidspunkt en veninde som sagde: Ja, så lagde jeg mig ned og lod ham gøre det, så blev han så glad..

Altså...I mit hovede er der noget, der ikke helt stemmer i det her "spil". Men jeg har ikke forklaringen..

PS. Den dag min mand ikke gider mig, så er det slut...så er der ikke mere tilbage...

Susling sagde ...

PS...En gang i mellem er det godt, at manden har sex med sin kvinde på hendes præmisser. Så bliver hun så glad!

Mandejammer sagde ...

Hmm... Nu taler vi jo om sex blandt voksne mennesker, der har indgået kærlighedspagt for livet. Men skidt med det.

Det hele handler jo om, hvor sørgeligt det er, når ens ægteviv ikke gider en. Det er lissom pointen.

Mandejammer sagde ...

PS En kvinde kan glæde sin følsomme, kærlige, hensynsfulde mand ved at have sex på hans mandlige præmisser ind i mellem. (Resten gider han også hellere end gerne, så tit det skal være og tiere.)

Mandejammer sagde ...

PPS Jeg mente ægtefælle (ikke nødvendigvis ægteviv) / samlever / partner / livsledsager / elskede / eneste ene / kæreste.

capac sagde ...

Til Susling og andre kommentatorer. Næ, det kan være svært at synkronisere lysterne. Det er næsten som at få cirklen kvadratur til at gå op... :)
Apropos forskelle i lyst, så kommer jeg til at tænke på et gammelt reklameslogan: "Der skal to til en kop Medova"...

Susling sagde ...

Nemlig, Capac! Og til dig Jammermand..: Jeg ved godt, at det handler om sex/kærlighed i et forhold. Altså at det er det, der gør dig ked. Jeg anførte bare det med mine unger, fordi de netop begge var startet i deres første forhold og også havde sex for første gang. Det er jo lissom der spiren til det hele bliver lagt. Personligt ville jeg bare gerne have, at de havde et stærkt og naturligt forhold til det at elske sådan i begge betydninger...Altså at man indgik i det her med to til en tango eller nå ja ok en kop Medova (tror forøvrigt, at det, at man kender det brand, er et tegn på begyndende olle kolde...Kom til at sige: Er du udkørt kl. tre, så er det tid til en kop Medova..på min seneste arbejdsplads. De gloede på mig, som om jeg var idiot! Boghandleren i dag kendte ikke Kurt Vonnegut, da jeg spurgte efter ham..hans kollega for hen og sagde: Undskyld, han er lige fyldt 30! Og efter det følte jeg mig rigtig sexet og spændstig :-/og jeg er altså "kun" midt i 40'erne)

capac sagde ...

Jeg vil gerne i et ollekolle, hvor man kender Vonnegut, Medova, Solgryn og har et afslappet forhold til kærlighedslivets gynge- og karruselture... :)

Susling sagde ...

@ Capac. Det bliver sgu nok også sådan og så kan vi rende rundt og råbe: Sååå er det tid til en skøøøn kop Medova...og lave "Kilgore Trout"citater, mens vi stadig prøver på, at få det hersens kærlighedsliv til fungere...
@ JM. Op med hovedet min ven! Jeg har været sammen med den samme mand siden jeg var 20 og jeg garanterer, at jeg til tider har hadet ham og synes, at han var et skvat og så var der dælme lukket for det varme vand!Andre gange (for det meste)så er han min "helt" og min bedste ven...Kan man sige den slags fluktuerer?

capac sagde ...

Susling; ja, vi giver aldrig op og fortsætter med at bakse med det pokkers liv, lige indtil låget klapper i...:)

Mandejammer sagde ...

Måske.

Mandejammer sagde ...

Der er mange måder at begå langsomt selvmord på.

capac sagde ...

@Jammermand: Ja, livet er farligt, man dør af det...