Og ordnede mine tuber kromatisk

I stedet for at arbejde i dag lagde jeg nyt dækpapir i skufferne.

Mærkelig tom fornemmelse

Mit lærred faldt ned og blev spiddet, men jeg kan ikke finde ud af, om det gør noget.


Åndssvag skruedims, der sidder nederst på dette ulykkelige staffeli.

Så slipper jeg for at male på dét, tænkte jeg.

Noget for

Jeg malede, indtil der kom ren form ud af min pensel. Hvert strøg var et levende væsen. Og så holdt jeg frokost.

Tænk det sagde jeg

(eller noget lignende), engang jeg havde en kunstkøbers familie på besøg:

Det irriterende ved at male med olie er, at så kan man ikke hele tiden gå over og tjekke sin email og se, om der er nogen, der har kommenteret bloggen, uden at risikere at få maling på sit fine nye keyboard.

De personlige dæmoner i fuldt firspring

Jeg tabte en sumi-sten ned i en brønd, og få dumpe drøn senere kom de dumme svin myldrende op som grådige zombier. Jeg hader dem. De piner mig og plager mig – og dette er kun de første, overfladiske dæmoner, som dårlig ånde og uren hed. Der er mange, mange flere dybt dernede i min tarm og min psyke. Gå væk, jeg afskyer jeg! Åh bu-hu-buhu!

Engle er mennesker der er blomster der folder sig ud

Åh nej, nu er det igen lykkedes mig at gøre billedet værre, end da jeg begyndte. Jeg turde intet, og min pensel er spaltet.

Hver gang jeg ser en erigeret penis på billedfladen, tværer jeg den ud.*) Det er som at spille Whack-A-Mole. Det hjælper også at sætte arme og vinger på. Resten må klare sig selv. Der er ikke en kusse i sigte.

– Hvad har du lavet i dag?
– Jeg har kamufleret 48 peniser!

(forts.)

– God ide! Peniser er det grimmeste af alt… – Skamferede lig er værre. –…og kusser er ikke meget kønnere.

*) Next, Konig showed a Shoggoth whose tentacles were surging from what resembled a long, retracting foreskin. The creature had dozens of eyes, randomly placed, like those on a potato.

“Dude,” del Toro said, laughing. “It’s like a botched circumcision!” He told Konig that he was banning phallic imagery—the most obvious sign that an alien was designed by a nerdy Homo sapiens.

("Show the Monster: Guillermo del Toro's quest to get amazing creatures onscreen", The New Yorker, 7. Feb. 2011)

Dårlig stil

Min datter vil gerne med ud at male i mit værksted, men jeg kan ikke lade hende, for her lugter af røg.

Så let mit greb

Mens jeg stod og malede, faldt mine bukser ned.



Mens jeg stod og malede, tabte jeg min pensel ud af hånden.

Til min store overraskelse – en kilde til selvindsigt

Jeg ryddede op og opdagede, at jeg ejer fem forskellige hæftepistoler. Her er de på rad (fra den slappeste til den stærkeste):


Den ældste (anden fra højre) ved jeg ikke engang, hvordan man åbner.

Jeg opdagede også, at jeg i årevis har hamstret limpistolstifter. Her er et udvalg:


Tændstikæsken angiver målestok.

Jeg har tydeligvis et uudfyldt behov for at få tingene til at hænge sammen.

Guld- og også umbergrube

Jeg elsker, når kunstnere skiller sig af med farver. Her er min sidste score fra skraldet. Se lige:


En skatkiste af kunstartikler. Bemærk, at der er Rembrandts iblandt.

Nu kan jeg smide dem over i mine enorme samlinger kunstartikler, jeg aldrig får brugt.

Tag min puls

***
Jeg gider ikke noget. Jeg er bare træt. Jeg kan stadig smage de 6 filterfri, jeg røg i lørdags, i halsen. 8. 10, á to i træk. Hvad skal jeg lave? Arbejde, arbejde, arbejde. Vågnede af min drøm i morges, hvor mine ting var halvt pakket i åbne papkasser halvvejs over fodgængerovergangen foran mit hus. En ældre herre forsøgte at stjæle mit Raw #8 diskret bag om ryggen, men jeg påtalte det, og han holdt inde. Resten er der ingen, der vil have: brugte blindrammer, halvfærdige malerier.

Moralen er: Jeg gemmer mine Raw's og smider resten ud.

Det er koldt og tåget i mit hjerte. Jeg tuder advarende ud af tuden. Min cykel hakker mindre i fugtigt vejr end i tør-. Min kæde skal skiftes, den er snart så lang, den slæber hen ad jorden. Jeg hader at gå til cykelsmeden med en beskidt,uvedligeholdt cykel. Jeg skulle aldrig have købt den, katten i sækken.

I guder, jeg har ingen motivation.
***

Jeg sublimerer II

***
Jeg vil holde op med at være kunstner, jeg har tilsyneladende ikke andet på hjerte end engleskarer af løsrevne kønsdele i flugt.

Eks. (udsnit):

Tilnærmet aftegning af detalje fra maleri.

Jo mere jeg prøver at holde det nede, desto mere bobler det op og springer ud til alle sider, som at klaske en levende budding.



Jeg spurgte min ven Jay-O, en erfaren herre inden for det globale kunstliv, hvad jeg skulle gøre, og han sagde: "Fuck it." (Det havde jeg regnet ud.)

"Får du ikke noget?" sagde han og foreslog, at jeg bygger mig et onaniapparat efter svensk opskrift (svenskerne er et "driftigt" og "opfindsomt" folkefærd, som han siger).

Det går i korte træk ud på at fore en plasticflaske med aflange ballondyrs-balloner, der er fyldt med varmt vand, tilsætte glidecreme (samt evt. små stykker skumgummi for "extra känsla") og polstre indgangen med åbningen af en luffe, så man undgår den "irriterende" plastickant.

Det har jeg nok ikke tænkt mig.

Jeg vil hellere lave sådan en her, verdens største, fedeste hjemmelavede paintmarker til graffitiskrift:


Her ville jeg have embedded en video, men YouTube har taget den ned siden sidst. Brug linket.

Videoen er lidt lang (8 min.), men det går kort fortalt ud på at skære enden af en liter-colaflaske og fylde den med vægmaling, passende fortyndet med sprit. Dernæst ruller man et håndklæde stramt sammen og skærer en skive af rullen på ca. 10 cm som spids, som man krænger en sok udover og vikler gaffa omkring, før den fastgøres i indgangen af flasken med en skrue i hver side. Med bunden af en anden colaflaske som låg. Voila!

God fornøjelse!

*

Eller også skal jeg bare slappe af. Masser af gode kunstnere maler ikke andet end kaskader af kønsdele i flugt.

Her er to kvindelige:

Eks. 1: Cecily Brown




Eks. 2: Sue Williams




PS Det hele kom sig af, at jeg havde lyst til at skrive "løsrevne kønsdele i flugt".
***

Jeg har genvundet min tillid til menneskeheden

***
Jeg har haft en Somersby®™©-cider liggende herude i et fælleskøleskab i halvanden måned, og der er ikke nogen, der har drukket den endnu.

(Jeg vil anslå, at en 40-50 mennesker har kigget ind i køleskabet i den periode.)

Nu har jeg drukket den.

Den lå klar til mig, just da jeg trængte til en perlende frisk, kølig opkvikker.

Tak, menneskehed.


***UPDATE 3/4: Nu har jeg mistet min tillid til menneskeheden igen: Jeg glemte en pensel ude ved vasken, og nu er der nogen, der har stjålet den. (Eller også ligger den her inde i rodet, det tror jeg bare ikke.) Det er min yndlingspensel (her afbildet).***

Om overraskende medmenneskelig godhed se også her.

***

Jeg er en fæl fiasko

***
Et penselstrøg fra i går, jeg ikke fik tørret af:



Jeg har trækninger i testiklerne.

Alt det jeg ikke når.

Min udstilling er ikke ordentligt færdig, så jeg fusker det igennem. Som sædvanlig. Øv.

Jeg overvejer, om ikke det var tid til at holde op med at lade som om, jeg er kunstner. Men hvad så med alle mine tuber? Hvad skal der blive af de små, hvis jeg ikke er her?


– Piv, piv, piv! Du må ikke gå!
© Dansk Reportagefoto 2009

Og hvad med mine 8 kubikmeter usolgte malerier? Har jeg hjertet og rygraden til at makulere, hvor makuleres bør? Jeg kunne ikke engang give dem væk, om så jeg prøvede.

Tanken om at skulle betale for at opmagasinere det lort er dræbende.

Endnu engang har jeg sat min dårligste fod forrest og skudt mig selv i den.
***

Situationen forværres hastigt

***
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med de tuber. I dag, da jeg kom ind, havde de ædt postbudet.


© Dansk Reportagefoto 2009

Jeg frygter for mit liv. Lige nu er de mætte, men hvert øjeblik kan de vende sig mod mig...
***

Alting er imod mig

***
I dag kom jeg ind på mit atelier og blev mødt af dette syn på gulvet:



Det synes jeg faktisk er lidt sårende.
***

Et spørgsmål om teknik

***
Mit maleri går meget godt, men da jeg kom ind i dag, var farverne løbet af lærredet.

En anden dag, da jeg kom ind, havde tuberne bundet knuder på et gammelt lagen, jeg bruger til klude, og var ved at flygte ud af vinduet, mens penslerne holdt fast i den anden ende.

– Ka’ I så komme herind igen! råbte jeg, og modstræbende lagde de sig på plads igen.

Man kan ikke se væk et øjeblik.


© Dansk Reportagefoto 2009
***

Aladdins hule

***
I dag kiggede jeg forbi min lokale skraldespand og hjemtog:

1 stk. Bosch limpistol (kun lidt brugt) med samt 1 pk. limstifter (2 dusin), 2 spritnye tuber superlim (i egen indpakning), 2 tuber epoxy-lim, 2 ruller sejlgarn (do nye, indpakkede), 1 tube halvklemt akrylmaling, 1 fukssvans, 1 flad skruetrækker, 1 Louisiana-katalog, 1 flaske møbelpolish (lige hvad jeg står og mangler til klaveret, tænker jeg), Brokeback Mountain og en dansk porno-dobbelt-DVD.

Oh hvilken overflod! Det er mere end et menneske har brug.



Men desværre var den ene epoxy-tube sprunget læk, og jeg er blevet svimmel. Jeg kan ikke huske mit password.

Jeg har også fået det på bukserne, og jeg har kun det samme par her. (Nu er gode råd dyre: Skal jeg sidde i bar røv eller døje med dunsten?)

Det er ikke alt kluns, der er godt.
– J. Per

***

Hvad vil du være, når du bliver stor?

***
– Professionel fodboldspiller, siger min datter på 8.

Hun plejede at sige (kunst)"maler ligesom min far."

Det gjorde hendes storesøster også, indtil den dag hun sagde: – Men jeg tror ikke, man kan leve af det.
Nu vil hun være forfatter af fantasy-trilogier.

Billedet forestiller vidunderbarnet Marla Olmstead. Eller er hun nu det? Det har de lavet en film om.
Det er nemt nok at få et barn til at lave "rigtig" kunst, man skal bare give dem et stort nok lærred og ordentlige farver og hjælpe dem lidt (ligesom Marlas far).

***

Et kup

***
Jeg fandt to sække maling i skraldet i dag. Kunstmaling.


Klik & forstør, det er rigeligt besværet værd.

Prøv lige at se prisen på det lort:


Og så "brækker" han det med gult, tsk.

Nu har jeg arrangeret det hele i tableau-stil for at lette overblikket.


Var der nogen, der sagde Downtown Manhattan? Var der nogen, der sagde skyline?

* * *

PS Jeg startede dagen med at hælde vand i min kaffe (i stedet for i glasset), men min kaffe er så stærk, at det ikke gør noget.
***