Tilbage igen

Fundet memo

Når jeg arbejder, mister jeg overblikket. Mit udsyn bliver så knibsk. Jeg glemmer at se op. Jeg glemmer, hvad det er, jeg har godt af. Jeg bliver en pinsel for mine omgivelser, for hvis velbefindende jeg arbejder. Jeg ser meget, meget gerne, at min kone snart når op på et løntrin, hvor hun kan forsørge mig. Det er min tur til at sidde bag på tandemen med benene oppe. Det er min tur til at ligge på vognen, når høsten går hjem.



Åh at slippe tøjlerne.

Det er svært

Det var umuligt for mig at arbejde sidste uge, fordi det var så kedeligt, at jeg faldt i søvn.

Nu hvor det hele er tilpas surt, kan jeg gå i gang med mit arbejde

***

***

Det er når man arbejder, man finder ud af, hvor godt man ellers har det

***

– Åh, hvor har jeg det ellers godt!

Hjælp dig selv

***
Jeg spurgte min gamle lærer, den internationalt anerkendte jazzmusiker, der var i byen, hvad jeg kunne gøre for ikke altid at skulle lave kedeligt arbejde.

– Det kan jeg ikke hjælpe dig med, sagde han, jeg har altid kun lavet det sjove.

Det er, hvad, over 10 år siden nu, og det er ikke blevet bedre. Jeg har flere børn og mere arbejde og mindre tid til mig selv.



For et par år siden var der en dame herude, der var ved at skrive hans biografi. Men jeg kunne i virkeligheden kun genfortælle de historier, jeg havde fortalt hende over telefonen – om dengang han roste mig for et trommesæt, jeg havde lavet af Twinings-tedåser, f.eks., og andre ting fra da jeg var 10 år gammel. Er det det hele, sagde hun. Jeg sagde, hun ikke skulle være kommet herud.
***

Arbejde - den store vampyr

Arbejde – den store vampyr, der
suger mit livsblod. Den knusende byrde,
mit åg,
der på mine fornøjelser lægger låg

Hvis det så bare handlede om smør på brødet
og salt til ægget
så kunne der til nøds være tid til skæg, det
gør det bare ikke,
en ko kan salt på en hegnspæl slikke,
derfor lige så godt kontakten på den elektriske stol jeg sidder i man kan klikke

At sidde indenfor i solskinsvejr
og parfumere andres lort
er værre end at rense tæer
for hundelort

Mit arbejde dræner hver dråbe af mit humør
dag ud og dag ind indtil jeg dør
lægger hovedet i en gasovn
og skruer op
eller bliver hentet af den blå vogn
og screwer up
når jeg har fået nok
og taber det hele på gulvet
og smider mig i hullet,
det sorte,
og bliver borte

Jeg skal finansiere mit overforbrug
og ha’ til fede nye sko
så jeg tramper videre
i møllen
og glider
i pøllen
og sluger min stolthed
og sælger min ægthed
og knægter min særhed
og ender i stegthed
så udtørret som pigen fra Egtved.
Jeg kan ikke blive ved

Min eneste trøst er graven
der venter med
det døde bryst, sutten, og kraniets snaven
der fred jeg henter.

Arbejde er døden i levende live,
ingenting til jeg skal blive.
Det er omme og forbi for mig
før jeg overhovedet kom i gang
og mere i den dur, jeg er sur,
livet er ikke en leg, det er en klagesang

En trist smøre
Intet i mit hjerte sig røre
Kun mørke og vemod
aftrykket af arbejdets jernfod
har dræbt, nedtrampet al glæde
tilbage er kun simrende vrede,
utilfredshed, pine
talte er dagene mine
Jeg er til grin, eh?

Men jeg er ikke et svin, næh,
bare en far og husbond
der jamrer og klager sig en stund
i stedet for at jobbe,
det kan rende og hoppe,
jo længere tid man har til det
jo længere tid bruger man,
så man kan lige så godt vente
til sidste øjeblik
Det eneste man skal nå er at hente sin check
når det kommer til stykket
det handler sgu ikke om lykke
men husleje, forbrugsgoder,
bistandshjælp til samfundets skæve hoder
der ikke selv gider
mens jeg går og slider
der ryger en chillum til
mens jeg vælter et lokum til
af jammer og udgydelser
ud over nettet
mit rygte er plettet
og jeg er fuld af fortrydelser
for jeg hader mit job
men er for slap til at stoppe

Det er min evige klage,
at man ikke kan tage livet tilbage.

Hellere en undvigelse
end en til tilsigelse
Lær at sige nej,
dit gamle kvaj,
du gentager dine fejl
det er det samme gejl
om og om igen med dig,
sig de kan gå deres vej
når de har et job
til dig
sig de kan stikke det op
og lav det du vil
som du aldrig når til
og som i øvrigt kræver initiativ
for at det kan blive
til noget
andet end tåget
snak og undskyldninger
ingen disciplin og udskydninger
du skylder dine drømme
lidt tid i solen
i stedet sidder du dér, klæbet til stolen
som en gammel sur nar,
husbond og far,
der ikke glæder nogen,
slet ikke fruen,
med al den jammer og klage og
utilfredshed fordi du sidder fast
og ikke kommer nogen vegne
tag dig sammen, let røven
gå udenfor før det begynder at regne.
Der er folk til det kedelige
Hvorfor skal det lige
være dig?
Fordi du er fej
og ikke tør
gøre
noget ved dét
det handler om
Din palet er tom
Du er en dompap
ingen krumtap
ingenting drejer sig om dig
der er noget værd.
Du er ikke noget sær-
ligt, du sidder bare dér
med sur pligt

Stritart

Jeg har planlagt et storstilet "street art"-projekt med min ven 2mason, og han har allerede sat sine elever til at researche emnet og lavet en stencil, der gik i stykker. Men der er jo det ved det, at for at lave streetart skal man jo bevæge sig uden for en dør (ellers er man bare ligesom Don Nzo, der sidder derhjemme og "flanerer" den foran fjernsynet), og hvem ved, der kan komme plakatklister på hans nye ladcykel, så der er voldsomme praktiske forhindringer, og chancerne for at det nogensinde bliver til noget er små.

Jeg har dårlige erfaringer med de sidste mange samarbejdsprojekter. Mine samarbejdspartnere er endnu mere ugidelige end jeg selv.

På den anden side har jeg vildt meget lyst til at lave en kæmpegraffiti, man kan køre forbi og kigge på og fotodokumentere ud over hele nettet. Men det er sjovere sammen med nogen, og vi har allerede hele konceptet.

Eller også er det pinligt, fordi vi er for gamle, ligesom at starte et band når man er over fyrre. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ingen har tid mere til noget. Klog og sat af skade er man blevet.
Eller også er det bedre at lave ingenting.

Nuvel! Afsted mod nye horisonter.
Yaaaaaaaaah!
Smat!

Mønstre i ting

Der er en ung, hip komponist, Nico Muhly, der er inspireret af alle mulige ting, f.eks. YouTube-videoer, som han udvælger pga. deres banalitet.

“There’s a way to search for interesting things on YouTube, and then there’s a way to search for uninteresting things,” Muhly said. “You put in search terms like ‘My daughter’s yard,’ ‘My friend’s restaurant.’ ” The music was to be modelled on cantatas by Bach and anthems by Purcell, he explained. It was going to be great.

Det er en interessant idé, som jeg ville praktisere, hvis jeg havde bedre tid: taste banale søgeord ind og se, hvad der kommer ud. Det omvendte af at se trailers.

Jeg fandt en, da jeg søgte "booger collection" (jeg ledte efter en speciel Ren & Stimpy-video), med dette akkompagnerende stykke sorte poesi:

sean reeeeeaaaaaalllyyyy loves mia
they both have a booger collection on mia's wall
mia scratches her crotch in front of sean
mia belches in front of sean
sean has seen mia without make-up
HE STILL THINKS SHE'S GORGEOUS

ladies, we really need to find a guy like that :/ pshhh like we'll EVER find one

Den video er der ikke særlig mange, der har set, og med god grund.

Senere fandt jeg en, hvor en der ligner Berlusconi ser ud til at spise en bussemand. Tjek den.



Der var en udmærket artikel om Muhly i New Yorker’en, selvom jeg var 100 år om at læse den, fordi den starter med halvanden spalte om, hvordan han køber ind og laver mad. Men jeg kan godt lide, at han sidder og komponerer på computeren, mens han tjatter med sine venner, e-mailer og spiller online Scrabble.

Så kan det også være lige meget

Hasteovervejelser i Nørregade

Jeg ville have ringet til bror og taget forbi til kaffe, men hans espressomaskine på arbejde er gået i stykker, og han drikker næskaffe med pisket mælk, og jeg har også glemt min telefon.

Han har garanteret heller ikke tid. Det har jeg heller ikke.


Japansk kaffemaskine til $20.000.

Oh bitre skæbne – hvor midaldrende er jeg?

Jeg er så langt væk fra noget sted, jeg overhovedet nogensinde troede, jeg ville være i mit liv. Jeg er blevet til min far. Hynden på min kontorstol lugter ligesom min fars.

Jeg er færdig.

Jeg har været nødt til at arbejde hver dag i ugevis, nogen gange i weekenden med, timevis i træk, jeg stakkel.

Hvorfor gør jeg ikke bare det, jeg har lyst til?

Hvornår endte jeg med at blive en, der sidder og arbejder hele tiden? Hvad skete der?

Siger Don Nzo: – Du blev gammel og fik forsørgerpligter. Du blev smækket!

Ondt i hjernen

I går aftes

Jeg er komplet kvæstet af åndssvagt arbejde. Mit hoved værker. Mine øjne bulner.
Jeg er så langt fra hvad jeg godt kunne tænke mig, som jeg overhovedet kan være.
Ind i mellem ser jeg noget: Dét kunne jeg tænke mig, dét kunne jeg tænke mig, dét var en god idé, men jeg når aldrig til det.
I mellemtiden sidder jeg med andre folks lort og forgylder det.
Og når der så endelig ikke er noget jeg skal, laver jeg ikke noget. Ingenting. Så skal jeg lige læse avisen på nettet, løse en sudoku, skrive 28 breve, der spilder andre folks tid, og så er det tid til at gå hjem.
Det ser ikke godt ud for mig.
Jeg synes jeg har mindre og mindre tid hver dag, og det ikke kun i det store kosmiske regnskab. Jeg synes der var engang jeg havde tid til at gøre forskelligt.
Jeg skubber det hele foran mig: Nu skal jeg lige lave dét først, nu skal jeg lige lave dét først, og udskyder det jeg godt vil.
Snart er jeg død, og så kan det hele også være lige meget.
Det er hvad jeg har at se frem til. Den lange, kolde søvn.

Jeg skal arbejde ad helvede til i morgen. Hvis ikke jeg skyder mig selv først og gør en ende på mine lidelser. En krysters vej ud af et krysteragtigt liv.
Jeg ligger som jeg har redt
med ballerne spredt,
hvad det så end betyder.

Min spækkede dag indtil nu (nu er den ikke spækket længere)

Kom sent ind i dag, fordi jeg har været nede og få tappet blod af en medicinstuderende, der ligner Geena Davis (jeg flipper over hvide kitler og omsorgsfuld pleje), og bagefter spist sushi-brunch med Dr. TB.

Jeg havde ikke tid, men jeg gjorde det alligevel, for jeg gør noget for menneskeheden, og jeg skal huske at pleje mit sociale netværk.

Vi er på nippet til at starte en litterær kreds.

Sophus Claussen har intet på mig

Hej alle, jeg skrev et vers i går morges. Det går sådan her:

God mandag. Regnen pisker ned og vinden hyler
Her sidder jeg i min' beskidt' underhyler'
Der er så meget at glædes over,
fx. at en søn er blever født til min svigerinde og svoger.
Mit hoved koger over.
Jeg holder ikke en dag længere i det her rotteræs
Jeg ville hellere lave tant og fjas.
Nu skal jeg til det sure slid
Guderne må vide at jeg ikke gid'.
Nok er mit arbejde bedre end døden,
men jeg ville hellere ha min tilværelse lidt forsøden.
Hvad skal det ikke ende med?
Jeg ved det: Gravens søde fred.


(Bemærk de sidste to linier, der er eviggrønne.)