Jeg er så langt væk fra noget sted, jeg overhovedet nogensinde troede, jeg ville være i mit liv. Jeg er blevet til min far. Hynden på min kontorstol lugter ligesom min fars.
Jeg er færdig.
Jeg har været nødt til at arbejde hver dag i ugevis, nogen gange i weekenden med, timevis i træk, jeg stakkel.
Hvorfor gør jeg ikke bare det, jeg har lyst til?
Hvornår endte jeg med at blive en, der sidder og arbejder hele tiden? Hvad skete der?
Siger Don Nzo: – Du blev gammel og fik forsørgerpligter. Du blev smækket!
fredag den 18. januar 2008
Oh bitre skæbne – hvor midaldrende er jeg?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar