Civilisationens velsignelser

Jeg så noget af Den sidste mohikaner, da den var på flimmeren sidste måned, fordi jeg godt kan lide det landskab, hvor den blev optaget*), og tænkte på, hvor desperat det må være at blive jagtet gennem et landskab uden at have noget sted at flygte hen – ingen byer, ingen politistationer, ingen bygninger – af nogen, der kan aflæse hver kvist og hvert vendte blad, hvert bøjede græsstrå og se, hvor du er løbet hen, ligesom det skete for Ismanden, der flygtede op og døde i bjergene med en pilespids i skulderen som jaget vildt.



Hvor primalt er det ikke?

*) Jeg troede, det var The Adirondacks, fordi handlingen foregår dér, men faktisk er filmen skudt i North Carolina, opdager jeg nu. Typisk.