fredag den 25. januar 2008

Spaghetti Speziale

En del pizzeriaer og restauranter i Kbh. og omegn (vil det sige Danmark?) foregiver at være italienske – de er røde & hvide & grønne og bærer italienske navne*) – selvom de drives af kurdere og serbere osv. Men er der også nogen pizzamænd, der lader som om de er italienere, selvom de ikke er det, f.eks. ved at fingere en fransk accent, ligesom en billig fransk tjener?
Og, hvis de gør, er det noget, der kaster noget af sig?


*) Et godt eksempel er verdens dårligste restaurant, den italienske inde på Kultorvet, hvor jeg var så dum at spise med min far engang (foto mangler).

8 kommentarer:

Rose of Aberdeen sagde ...

"Tutsi frutsi i scream" - Sjovt, at selv om Chicos italienske accent var rædselsfuld uautentisk, så efterlignede Roberto Benigni ham i Down By Law.

Mandejammer sagde ...

Haha!
Men... var den virkelig så uautentisk?

Rose of Aberdeen sagde ...

Ja, selv hans brødre krummede tæer over den! Han var et fordrukkent sjuskehovede, der aldrig forberedte sig. Men han formåede jo alligevel at være fantastisk.

Mandejammer sagde ...

Jeg kan ikke tage den kritik af Chico. Han er jo en af mine helte. Jeg må bede dig holde inde...

Rose of Aberdeen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Rose of Aberdeen sagde ...

Undskyld Jammermand! Men det var altså ikke ment som en defamerende kommentar. Chicolini er også en af mine helte. Jeg mener, det var Groucho selv, der brokkede sig over sin storebrors arbejdsdisciplin og accenten (for ikke at tale om spillegælden). Og det er ingen skam at være et fordrukkent sjuskehovede i min verden! Jeg er glad for at du holder brødrenes fane højt. They are sadly missed, men de fleste lader til at være fløjtende ligeglade. Jeg kritiserer dem aldrig mere.

Mandejammer sagde ...

Tak!

Christian med c sagde ...

For at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål, så har jeg hørt om en pizzabager, der svarede ja til at være italiener. På det opfølgende spørgsmål om hvor i Italien han stammede fra, svarede han Barcelona.

Jeg tror kun, der er penge i det, hvis man bager en anstændig pizza.