Jeg spillede 78’ere på rejsegrammofonen til festen, og jeg kan sige jer, de gamle spidsede øren. Det talte direkte til dem. De blev helt henførte, og jeg kan godt forstå det. Det var ikke pga. det, jeg spillede – et Poul Reichhardt-potpourri, Charles Trenet (jeg kunne ikke finde noget bedre i stakken i min begyndende brandert) – men selve lyden af de knasende, spruttende, gamle plader, der kom ud af den lille højttaler.
De gamle blev også fuldere end alle andre. Den ene faldt i søvn, og den anden fornærmede alle damerne efter at have klemt det sidste ud af vinballonen på ekspertvis. Hold kæft, hvor kan de drikke, folk på 60-70.
Jeg spillede 78’ere på rejsegrammofonen til festen, og jeg kan sige jer, de gamle spidsede øren. Det talte direkte til dem. De blev helt henførte, og jeg kan godt forstå det. Det var ikke pga. det, jeg spillede – et Poul Reichhardt-potpourri, Charles Trenet (jeg kunne ikke finde noget bedre i stakken i min begyndende brandert) – men selve lyden af de knasende, spruttende, gamle plader, der kom ud af den lille højttaler.
De gamle blev også fuldere end alle andre. Den ene faldt i søvn, og den anden fornærmede alle damerne efter at have klemt det sidste ud af vinballonen på ekspertvis. Hold kæft, hvor kan de drikke, folk på 60-70.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar