Symptombehandling

***
Min kone har været skidesur, siden hun startede den ingen kulhydrater-kur forrige måned. Ellers har den ikke gjort en skid forskel, det er da klart. Jeg tror, man er nødt til at bevæge sig også, lige meget hvad man spiser, hvis man vil trimme tommer.

Nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, om al min jammer og klage den sidste tid til dels hænger sammen med hendes selvvalgte spiseforstyrrelse. Intet hjælper på en lidelse som at sprede den lidt omkring. Suk. Dette oven i alt det andet pis, og så skal man bare stå dér og nikke og smile og være så glad, mens den sidste unse af fornøjelse drænes ud af livet på en, til der ikke er en puls tilbage.



PS I morges smurte hun sig et par stykker rugbrød, så måske er der en ende i syne på dét aspekt, dén isbjergstop af vore lidelser i ægteskabets hermetisk lukkede ekkokammer. Rugbrød! Der er sguda aldrig nogen, der har taget på af at spise rugbrød. Det har mere fiber end masonit. Frygt rugbrødet! Det sætter sig! Arrrggh! Ørrrl!
***

Hellere det end et nyt køkken

Jeg var nede på stranden og så en dame med kunstige bryster.*) De var gode og store, men det ser ikke pænt ud med arrene, og jeg kan ikke lide, når brystvorterne kigger lige op, når kvinden ligger på ryggen. Det er forkert.


Konklusion: Falske bryster skal holdes under en sweater eller bh.

*) Jeg kunne ikke kigge væk. Hun virkede meget stolt af dem, og det er vel det vigtigste.

Jeg er nu halvvejs gennem anden sæson af The Wire, der skal ses.
***

PFOM!

***
Min espressomaskine i kolo eksploderede i nakken på mig i går.



Mens jeg stod og vaskede op. Der løb espresso ned ad mit ben og blandede sig med udsivende sårvæske.

Det billige skidt. Jeg købte den på Kaninmarkedet af en Brøndbyfan, der havde vundet den henne i klubben, men nægtede at bruge den eller lære at bruge den (kr. 50).

Betryggende omsorg

Jeg er blevet udsat for noget lægehumor i dag. To yngre læger er rykket ind hos min gode, gamle ortopædkirurg, og jeg ville have dem til at kigge på mit åbne operationssår i knæhasen, der ligner et grædende øje.

De pillede et stykke "komplikationsvæv" ud nede på skinnebenet, så siger den ene: "Jeg spiser det til frokost, hahaha!"

Så er de færdige og har bundet mig pænt ind, og så siger den anden: "Nu skal vi undersøge dine testikler, hahaha!"

Lægehumor.

Undersøgelsesrummet genlød af min skingre mandelatter (à la Tom Hulce i Amadeus).

Menstruation i knæhasen

***
Det siver endnu fra min knæhase. Lymfevæske, det er en kropsvæske, man ikke hører så meget til, så meget mere diskret end blod, selvom den også er over det hele.

Jeg har sat et bind derop med plaster på min ortopædkirurgs foranledning. Det er gennemblødt nu. Det føles som at have menstruation i knæhasen.


Irrelevant billede

Sivning af lymfevæske efter stripning af åreknuder er åbenbart en almindelig konsekvens, siger hjemmesider for privathospitaler, men det gør det ikke mere morsomt. Åhr, når bare man har sit gode humør. Hvem der havde en kasse bajer og en aids-fri luder og ingen der sladrede og ingen dårlig samvittighed og var ung igen. Min svigermor er død. Jeg bærer sorg. Og det er ikke min mening eller særlig taktfuldt at nævne det i denne sammenhæng, men ud skal ud, og jeg vil hellere luske det ind til sidst i teksten, hvor kun den standhaftigste læser når, end udbasunere det under et banner. Goddammit. Hun var et godt, diskret menneske, jeg vil ikke skrive om hende her.

De taler ligesom voksne mennesker

***
Jeg har fundet ud af, hvad det er, jeg godt kan lide ved min ortopædkirurg*), nemlig at han taler gammeldags. Det samme med min advokat: han taler også gammeldags, og ham kan jeg også godt lide.


*) Well, én af de ting jeg godt kan lide, udover at han ikke dræbte eller invaliderede mig under operationen.



Det siver endnu fra min knæhase.

Mit ben - nu uden sting

***
Der løber lymfevæske ned fra min knæhase som en svedig armhule.
Den virker ganske ren, bortset fra blodet.
Det ligner vandmelonsaft.
Det ser ud som hvis jeg spiste vandmelon med knæhasen.
Jeg er ikke alarmeret endnu, men det er lidt meget.

Koldbrand

Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed, fik jeg i sidste uge bortopereret en skæmmende åreknude fra mit underben. Hold kæft, hvor gør det skideondt. Jeg har smerter de mærkeligste steder. Og så oven i min forstuvede ankel. Den mærker jeg til gengæld ikke så meget til, fordi den anden smerte overdøver den. I morgen skal stingene ud, hurra!

Jeg har det ligesom Richard Nixon med årebetændelse i Philip Guston’s maleri. Bandager og hævelse, betændelse, hvilke glimrende billedelementer.


San Clemente (1975)

Og så i strandvejr.

PS Jeg havde bare lyst til at vise det her billede, for det siger det hele.

Polyrytmisk venepumpen

Jeg var ude med Fuksen og høre noget EU-støttet "interkulturel" verdensmusik, og det var meget godt, for at tappe foden var ligesom at lave mine venepumpeøvelser.

Det er virkelig sandt, når man når en vis alder, og man ikke har set hinanden et stykke tid, har man intet godt at fortælle hinanden, kun dårlige nyheder, ulykker, forældre der er syge, demente, blevet skilt igen. Nå ja, vi er glade for vores børn. Men vores arbejde siger os ikke noget, det er bare noget vi laver.

Jeg kan godt lide Fuksen, fordi han er en stor opportunist. Jeg har kendt ham i 100 år. Han var med til min etårs fødselsdag.

På briksen

Jeg troede operationen var omme, men det var bare bedøvelsen. Min naivitet og håbefuldhed er uendelig.

Det var ligesom at tage til koncert og tro opvarmningsbandet er hovednavnet (en beskrivelse af det fænomen findes her). – Hvad fanden, er det allerede omme?

– Det var da ikke noget særligt, tænkte jeg.

Og tyve minutter senere lå jeg og mærkede, hvordan mine vener blev flået ud af benet på mig som snørebånd.

Lidelser

Jeg har fået udført et kosmetisk-kirurgisk indgreb og går nu og lider, som man må, for skønheden: En skæmmende åreknude er flået ud af mit ben ved såkaldt stripping, og nu skal jeg gå 2 x 1 time den første dag. Efter 10 minutter tænkte jeg: Det her er kedeligt. Jeg er ikke vant til at gå. Jeg skulle nok ikke være gået de steder hen jeg plejer at cykle.

Faktisk tog jeg ind til Nørreport for at hente et par nye multifokale kontaktlinser, men min optiker overtrumfede mig: Hun havde fået hævet sine bryster, og det lød værre. Endelig efter tre måneder var hun ved at få følelsen tilbage i brystvorterne. Men hun var meget tilfreds: – Nu er de som en syttenårigs, sagde hun.

Jeg skulle have spurgt, om jeg måtte se.

*

Min svigermor er ved at dø.

Mani/pedi

Læsere af denne blog – specielt af fredagens indlæg – vil finde det ironisk (eller i hvert fald apropos eller pudsigt i timingen), at min datter i går insisterede på at lege skønhedssalon med mig som kunden til mani- og pedicure.

– Ad, hvad er det? sagde hun, da hun forsøgte at klippe neglen på anden tå fra højre på venstre fod af først med neglesaksen så en negleklipper. – Den ser rådden ud.

– Det er svamp, sagde min kone, der fik en tilsvarende behandling af den yngste.

– Gu’ er det da ej, sagde jeg, og det er det heller ikke, det er bare gammel hud. Men neglen var umanerlig tyk, som om den var bukket ind om sig selv. (Kan man gå til lægen med sånoget? Jeg læste en artikel om geriatri og hvor vigtigt det er at passe godt på sine fødder, når man bliver ældre, fordi dårlig fodpleje er en stor medvirkende årsag til, at gamle ikke kan gå ordentligt eller f.eks. falder og brækker hoften.)

Nu har alle mine negle forskellig farve. Med glimmer.

Apropos næsehår

Jeg var til fyrreårs fødselsdagsfest hos min kones fætter Örvan Åke oppe i Ganløse.*) Han fortalte i forbindelse med kvinders plukning af øjenbryn om dét at hive næsehår ud med neglene, når man sidder til møde. Jeg troede jeg var den eneste der gjorde det! Det gør skideondt, navnlig når man får fat i en hel dusk på en halv snes hår.

Han arbejder på en stor dansk medicinalvirksomhed.

Jeg kan virkelig godt lide min kones fætter Åke Örvan.

Han sparkede sin nabos hund, engang den ikke ville lade avisbudet komme ud af lågen. En anden gang sparkede han en hund, der ikke ville lade ham komme forbi på skovstien. Han er en følsom sjæl, men også en he-man.


*) Navn og andre personlige oplysninger er ændret for at beskytte hans (og min) sande identitet


Nærbillede af mit klinisk studsede næsebor fra en anden 40-års fødselsdag i lørdags.
Jeg fandt endelig den trimmer, der var bortkommet.

Kaffetanker (2)

Skrevet i mørke


Jeg har drukket for meget kaffe igen og ligger og skriver i mørket. Min kone ligger og snorker ved siden af, til tider så højt at hun griber sig selv i det og holder op. Jeg ville ønske en genial tanke kom til mig, men det er nok bare at vente. Den ene idé fører jo gerne den anden med sig, eh compadre?

Jeg kan ikke klø mig i øjnene pga. arrene fra min kosmetiske kirurgi i går. Fandens ubehageligt at blive opereret lige ved øjnene. Lugten af sveden hud er som brændt hår, den hænger i næsen.

Jeg vil ha’ den pen med lys i!

Kviksølv ud!

Jeg har bestilt tid hos tandlægen for at få fjernet mine gamle kviksølvsplomber. Først fjerner hun dem i den ene side, siger hun, så dem i den anden side, for at jeg stadig skal have en af siderne at tygge med i de følgende dage.
Så jeg bliver vel nødt til at bestille en tid til, nu jeg er i gang. Hmm...
Jeg har ikke engang spurgt, hvad det koster.

Man må så sandelig lide for skønheden.




Bemærk: Den unge dame på billedet her har ingen skæmmende sorte plomber.


Fodnoter
Det får mig til at tænke på de gode gamle firsere, eller var det halvfjerdsere, da Simon Spies giftede sig med Janni og insisterede på, hun fik fjernet sine plomber.

Jeg er også træt af, at børnene refererer til dem som ”huller i tænderne”. Det ligner det måske, men det er altså fyldninger, som jeg tålmodigt forklarer dem, selvom de ikke tror mig.

Min lillebror har fået sine fjernet. Han siger, man kan mærke forskellen bagefter. Så jeg har noget at se frem til.
Han siger også, at han kan kurere mine åreknuder og min xantholasma med akupunktur og propolissalve. Det glæder jeg mig til at se.

Læs mere om plombefjerning her.