Læsere af denne blog – specielt af fredagens indlæg – vil finde det ironisk (eller i hvert fald apropos eller pudsigt i timingen), at min datter i går insisterede på at lege skønhedssalon med mig som kunden til mani- og pedicure.
– Ad, hvad er det? sagde hun, da hun forsøgte at klippe neglen på anden tå fra højre på venstre fod af først med neglesaksen så en negleklipper. – Den ser rådden ud.
– Det er svamp, sagde min kone, der fik en tilsvarende behandling af den yngste.
– Gu’ er det da ej, sagde jeg, og det er det heller ikke, det er bare gammel hud. Men neglen var umanerlig tyk, som om den var bukket ind om sig selv. (Kan man gå til lægen med sånoget? Jeg læste en artikel om geriatri og hvor vigtigt det er at passe godt på sine fødder, når man bliver ældre, fordi dårlig fodpleje er en stor medvirkende årsag til, at gamle ikke kan gå ordentligt eller f.eks. falder og brækker hoften.)
Nu har alle mine negle forskellig farve. Med glimmer.
mandag den 17. marts 2008
Mani/pedi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar