Lugten i bageriet

Jeg vågnede i går morges med et voldsomt had til Danmark.

Pudsigt nok læste min kone lidt senere på morgenen dette afsnit fra Garrison Keillors Wobegon Boy højt for mig:

...don’t come crying to me two years from now when you find out how cold and depressed and weird Danes are. They’re not like us, honey. A dark and brooding people hung up on equality. Don’t let Babette’s Feast fool you. Karen Blixen was never highly regarded in Denmark, you know. They’re suspicious of individuality. Anybody who crosses the street against a red light is considered a crazed eccentric.
(s. 70)

Han ved, hvad han taler om, han var dansk gift. (Hans sidste bog, før de blev skilt, hed We’re Still Married.) Jeg tror, han har en Danmark-knap, der er lige til at trykke på.
Ligesom Sly Stallone – han hader også Danmark, takket være Gitte.

Jeg tror ikke, jeg har godt af at sove længe (helt til kl. 9!)