Noget af det værste

Da jeg var barn, var noget af det værste, man kunne sige om nogen, at de var forkælede. Det er der ingen, der siger mere. Måske er det, fordi alle børnene er forkælede. Jeg spurgte min datter om det. – Tiderne forandrer sig, sagde hun.



Der er heller ikke nogen, der siger sladrehank mere.



– Min far kommer ind til mig om natten. – Forkælede sladrehank.

Mum er ordet

Min kone og jeg skændes ikke mere. Men vi taler heller ikke sammen.

Det er mærkeligt at have gæster, eller være ude, og høre hende tale.

I lørdags havde vi diverse mennesker i huset og sad omkring bordet med hjemmebag. Men ingen sagde noget. Jeg gider ikke. Jeg er træt af, at det altid skal være mig. Så var det godt, at der var et lille barn, damerne kunne tale til.

I går aftes sagde min kone: – Det er som at bo i en Dreyer-film.

Ingen svarede.

Hun havde håbet på Woody Allen (fig. 2), men jeg ved ikke, hvordan danske jøder taler ved spisebordet. Det var, mens jeg tænkte over det, hun sagde det med Dreyer.

– Det er koldt og dystert udenfor, sagde jeg (i min bedste imitation af Preben Lerdorff Rye).

Fig. 1

Ordet.

Jeg havde en drøm om en berømt dansk jøde eller hørte om en – grænsen er flydende – men nu kan jeg ikke huske hvem.

I øvrigt vil jeg ikke have noget Woody Allen her med en 14-, snart 15-årig i huset. Ækel mandsling.

Fig. 2

Hånbold

Jeg tror, hemmeligheden ved håndbold er at finde en sport, som ingen andre lande spiller, og så glæde sig over den.



Siger min kone: – Men de spiller da håndbold i andre lande, gør de ikke?
– Du ved, hvad jeg mener.
Betydningen er den samme.

Hvis det ikke var for spisesedlerne, ville jeg ikke vide, at håndbold eksisterede. Det er en rar fornemmelse.

Der er mange ting, jeg på samme måde ikke ville vide fandtes.

– Følger du ikke ned i nyhederne? spurgte en far fra klassen.
– Nej da.
– De siger, Acacieparken er en "ghetto" [med luftgåseøjne], men det er det ikke.

Og det er kun ét eksempel.

Der er mange ting, man bliver klogere af, hvis man ikke følger med i nyhederne.

Decideret uciviliseret

En jeg kender, der er fra Frankrig, siger, at han ind imellem har følt sig helt "transparent" i Danmark, og jeg kan godt forstå hvorfor. Der er ingen, der siger goddag til hinanden f.eks. Det var det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom hjem fra Sydfrankrig forrige sommer: lige så snart man kommer til Danmark, holder folk op med at hilse på hinanden. Og det er en skam. Når man hilser på hinanden, anerkender man den anden persons eksistens som menneske. Nogen gange er det alt, man behøver. Hvis der står en og sælger Hus Forbi, behøver man ikke at købe det ulæselige blad, men det er okay at sige davs. Hvis folk føler sig usynlige, bliver de sindssyge. Det er umenneskeligt andet.

Jeg har engang oplevet at stå med min daværende og hendes mor og hendes lillesøster ved bredden af en svensk skovsø og se en plet blive større og større, indtil den viser sig at være en kanofuld danskere, der går i land, uden at nogen siger et ord til hinanden. Det er kunstigt, som svenskerne siger. Det kræver mere energi at lade som om, at nogen ikke er der.

Danskerne er et bondsk og uhøvisk folkefærd. Der er ikke engang et ord for "please" eller "excuse me" på dansk. Hvis nogen støder ind i hinanden i Netto, siger de ikke undskyld. Sådanne ord tjener til at afventilere irritation, før den ophobes (halvdelen af alle blogindlæg handler om, at folk bliver irriteret, når de står i kø i Netto), og det er en nyttig ting, hvor folk bor tæt sammen.
Tak og hej kan ikke alt.
Tak.
Hej.

Hvad har holdånd nogensinde gjort for mig?

Jeg ville ønske, jeg aldrig havde gået til fodbold.

Det skævvred min hjerne.




Jeg strømmer VM på mobilbredbånd. Det er en ny måde at se tv på. Bevægelserne ser anderledes ud i lav opløsning. Ind i mellem ser det sådan her ud (herunder og foroven):



Det minder mig om Tintin: Det gådefulde juveltyveri:

(s. 50, pan. 1-3, overs. Jørgen Sonnergaard)

De bryder linket oftere, efterhånden som turneringen skrider frem.



For første gang siden 1974 har jeg ikke noget mod Tyskland. Jeg har tilgivet dem, at de var nazier. Som de selv siger: – Jeg var ikke engang født dengang! Hvad skal jeg gøre, hade min morfar?

Lokale seværdigheder

– Se, sagde jeg til min ven, den udenlandske homo, ved et supermarked ved hovedvejen i et andet udland (navne og steder er slørede for at beskytte folks hemmelige identiteter, navnlig folk af sjældne nationaliteter der aldrig åbent har fortalt mig, de er bøsser, så diskret jeg er, det ved I), – sådan er de fleste menneskers liv: de arbejder hele ugen og i weekenden tager de ud og køber stort ind sammen med deres ægtefælle.
– Jeg ville slå mig selv ihjel, spyttede han.
– Sådan er de fleste menneskers liv, understregede jeg.

Noget at tænke over, 2. del

***

• Er det et almindeligt problem i sengebutikker, at folk kommer ind og boller i de udstillede varer?
• Hvorfor har de ældste mænd de mindste badebukser?
• Kan man blive ved med at smitte sig selv, når man trækker vejret, efter snotten er løbet ned i skægget?

Tillægsspørgsmål: Hvorfor har monstret en pat i øjet her?

***

Spyt ud

***
Amerikanerne kan ikke holde op med at snakke, og det er interessant, at de i senere år er begyndt at torturere andre for at holde deres kæft: "Tal, ellers ..."
***

Noget at tænke over, 1. del

***

• Kan man få leverbetændelse af at trykke en narkoman i hånden, før man tisser (uden at vaske hænder først?)
• Er der stadig nogen, der "sejler op ad åen" uden ironi?
• Hvordan siger franskmænd hahaha: "’a’a’a"?

Mere senere.
Tak for i dag.
Alt vel ønskes.
Kh MJ

***

Øg frekvensen

***
Jeg synes, det er ærgerligt, at det kun er én gang om året, folk bliver kørt fulde rundt på en vogn og råber. (Her tænker jeg på studenterne, der kører rundt og larmer. Hvis denne skik har et navn, har jeg glemt det.) Det er en skam. Jeg synes, man skulle tage alle fulderikkerne nede i parken og sætte dem op på ladet af en lastbil og køre rundt med dem hver torsdag. Hvor skulle man så køre hen? Man kunne f.eks. køre dem rundt til deres forældre, hvis de lever endnu, og skuffe dem noget mere eller låne penge af dem.



Andre medborgere kunne dytte, når de så vognen, og evt. kaste penge derop.



Eller: Lastbilen kunne køre i fast rutefart hver torsdag (og/eller tirsdag), og man kunne stige på, hvis man havde lyst til at sidde dér og drikke eller danse og råbe.

Det er ligesom med juletræer. Jeg synes heller ikke, man skulle begrænse sig til at danse rundt om træer én gang om året (majstænger gælder ikke). Hvor kommer sånoget fra? Tænk hvis der kom én hjem nu – lad os sige det er faderen – og stillede et træ op i stuen og foreslog, at familien skulle begynde at danse rundt om det. Ingen ville gøre det, og faderen ville blive spærret inde. Det er det, man kalder tradition, børn.
Tak.


***

Jeg drikker ikke nok II

***
Jeg tjekker mine nevøers og niecers Facebook-festfotos, og nogle af dem er meget sjove, men generelt deprimerer de mig, fordi de er fulde altid og ryger cigaretter (hvorfor begynder de på det? 1000x suk. Dum ide). Der er hundredvis af de her fotos fra de samme ens fester, hvor de sidder omkring hjemme hos hinanden og drikker. Er det en del af deres oprør, at de sætter billederne op, hvor deres forældre og onkler kan se dem? At de hævder deres uafhængighed, ligesom ved at ryge?

Små babyfjæs.



Og så er der de her unge mænd med fuld skægvækst, der smider trøjen og poserer (ikke afbildet). Og beerbongs. Jeg er far til piger, jeg vil aldrig have, de skal blive voksne på den måde.



En anden tendens, jeg har bemærket, er pornochic-posering, hvor de stikker tungen ud og slikker hinanden på kinden og sånoget. Det må være nettet, der gør det.



Det deprimerer mig lorten ud af røven. Er der ikke andre ting for de unge mennesker at lave end at drikke? Findes der sociale alternativer til umådeholden druk?



Jeg nævnte det for min kone, og hun sagde: dramahold. Og det er måske rigtigt nok. Til drama får man også lov til at spille andre roller, at være en anden end sig selv, ligesom når man drikker.

Her vil jeg indskyde, at unges og voksnes druk er betydeligt mere udbredt i Danmark end andre steder. Indsæt selv kilde. Udlændinge er altid ved at falde bagover (selv australiere), når de ser, hvad folk hælder i sig hertillands. Druk er almindeligt, men hvorfor skal det være normen?



Disclaimer: Jeg er ikke bornert. Jeg er ikke mod morskab eller rumspringen, som Amish-folket siger. (Okay, men jeg kan godt være mod fest, og jeg synes faktisk selv, at det kan være meget rart at skulle være den, der kører, så jeg slipper for at drikke. Har man én gang set, hvor tåbeligt folk opfører sig efter kl. 24, når man ikke selv har drukket, kan man godt undvære at deltage i dén indadvendte karrusel). Og jeg kan ikke fordrage ordet "nypuritanisme". At et nogen-og-trediveårigt folketingsmedlem boller med en 15-årig handler ikke om "unges seksualitet", men om et magtmisforhold. Eller også er jeg bornert. Det kan godt være. Jeg kan ikke udelukke det. Jeg har aldrig været med til gruppesex og circlejerks og daisychains. Mit liv har været ret fattigt på den måde (men ellers kunne jeg selvfølgelig ikke være bloddonor og gøre noget for menneskeheden). Nå, men det er også lige meget. (Jeg har ikke været fuld i år.)



Ved de unge mennesker ikke at deres beslutninger nu kommer til at følge dem resten af livet? Sikkert ikke. Det er ligesom de ringetoner, voksne ikke kan høre. Bare omvendt og bare ikke ringetoner.

Douglas Coupland den store har skrevet ret godt om sådan nogen ting, hvordan han kunne tænke sig at gå tilbage i tiden og sige til sig selv som 17-årig: "Lad være med dét" eller "Gør dét", men han ville selvfølgelig ikke selv høre efter. Noget i den stil. Tjek selv. (Jeg mener, han i Girlfriend in a Coma ca. skrev: Tænk, at ens liv er blevet bestemt af en 17-årig.)



Samtidig kan jeg også, når jeg ser deres festfotos, tænke: De ved ikke, at det her er så godt, som det bliver. Det her er den morskab og de oplevelser, I vil se tilbage på resten af jeres dage (når I bliver halvgamle og bitre ligesom mig), og det bliver ikke bedre. Dette er højdepunktet af jeres sjov i livet. Og dét er også en vemodig fornemmelse.



Billederne er fra en tilfældigt udvalgt YouTube-video under "drukfest".

Mine nevøer og niecer ser bedre ud end de her idioter, og deres fester ser også sjovere ud, men omstændighederne er nogenlunde de samme: at sidde hjemme hos nogen og drikke og blive blitzet mod en hvid væg.

Er det uetisk at tage billeder fra en YouTube-video og bringe dem her? Burde jeg tilsløre deres øjne som en omvendt burka?



PS I øvrigt er jeg træt af Facebook. Det er coolere ikke at være på. De cooleste mennesker, jeg kender, er ikke på.

Jeg ser nu, at Hannibal Hildorf har 3.087 venner. Det er 28 gange så mange som mig.


***

Kulturelle knaldperler – en afgørende forskel på land og by

***
Jeg har en teori om, at jo længere ude af byen, nogen bor, des mindre ironiske er de, og jo større byen er, des mere ironiske er de folk, der bor der. Inde midt i verdens største by – lad os f.eks. sige verdens navle, New York – er folk så ironiske, at man ikke skal tro et ord af, hvad de siger. Omvendt er jyder, der jo bor langt fra byen (København), meget alvorlige og mener, hvad de siger, på sådan en alvorlig måde, som om det var interessant.

Dette er en meget interessant og universelt gældende observation.
Tak.



PS Dette er en af grundene til, at folk på landet tror folk i byen altid er ude på at snyde dem, og at folk i byen tror folk uden for byen er dumme.


***

Den laveste indkøbsfornemmelse

* * *
Der var en nede i Netto i dag, der kastede op foran kassen.

a) Der var ingen, der hentede en moppe.

b) Han tørrede det selv op med køkkenrulle, og bagefter betalte han for sine varer og gik.

Det havde jeg aldrig gjort.*)


OPFØLGENDE BEMÆRKNINGER

Jeg har lugten i næsen endnu.

Det tog 100 år. Han var helt bleg. Kassereren sad der bare.

På vejen hjem med mine poser tænkte jeg: Hvem har opdraget ham? (Altså kunden.)


Det kulturantropoliske perspektiv: Her vil jeg have lov til at postulere: Han er et resultat af det danske børneinstitutionssystem. Jeg har svært ved at forestille mig andre nationaliteter betragte opkastmopning som andet end en del af den accepterede service i detailhandelen. Tak.

Moralsk konklusion: Min kone synes, det er moralsk forkasteligt af mig, at jeg bare ville gå, men hertil kan jeg parere, at hvis det var mig, der arbejdede i en butik, havde jeg hentet en moppe.

Spørgsmål: Betalte han selv for køkkenrullen?


*) Hvis nogen havde forsøgt at stoppe mig eller gjort indsigelser, fordi jeg forlod butikken, havde jeg lavet opkasttrækninger i deres retning, så skulle de nok have fortrukket.
* * *

Nudisme er unaturligt (2. del)

Jeg fandt mit gode gamle eksemplar af Nudist Society frem, en bog om den amerikanske nudistbevægelse fra 1970, hvor de bukker sig bagover for at forklare, hvor naturligt det er at være nudist, gerne hele familien sammen. De amerikanere. De må jo trænge til det. Bemærk at bogen er skrevet af en ph.d., det hjælper også.



Det sjove er, at jo mere normale situationer, man ser nudisterne i, desto mere unaturlige virker de.

Her er et godt eksempel:


Så kan hun rigtigt gå og holde øje.

Her er et par stykker til.


Klassikeren, volleyball.


Årets nudistkongefamilie er kåret.


Husk at lade som om I ikke kigger efter, drenge. Hattene styrer.


"Spændt" forventning.


Grækerne igen. Et klassisk forbillede er altid godt.

I mellemtiden handler det jo mest om at få lov til at se billeder af nøgne folk. Før pornoens frigivelse var "nudistblade" udbredt, ligesom bøger af "kunstfotografi" (og fotoamatørklubber, hvor man får lov til at gå hen og granske en nøgen dame gennem sin linse). Nå.

*

Det er for mig at se ironisk (eller i hvert fald såre påfaldende), at grundlæggeren af den amerikanske nudistbevægelse (billedet herunder) har det største lem af alle. Eller også hænger det bare utroligt lavt. (Klik & forstør.)


Henry Huntington, californisk nudistpioner. Se også under "gymnosofi". Bemærk hvor misundeligt han bliver iagttaget af den anden mand på billedet.

Det var slut på 2. del af essayet. Med lidt held kommer der en 3. del en dag. Eller måske et helt nyt essay om det samme! Hold vejret så længe.

Fejlslagen, omend ikke tilsigtet dansk kultureksport

Jeg havde nogen forskellige venner med hjem. Vi røg noget pot, og jeg satte et bånd på med Lars Hugs Kysser himlen farvel (en nostalgisk tripper for mig fjernt fra fædrelandet derhjemme – historien foregår i New York).

– Nå, nu skal vi også til at gå, sagde alle folk og udvandrede en masse. Det var nedtrykkende. Her troede jeg lige vi skulle til at hygge os. Vi var ikke halvvejs gennem side 1.


Note 1: Jeg skyder skylden på Lars Hug.

Note 2: Jeg skulle have fulgt mit første instinkt fra da pladen kom frem: Hvad er det for noget med mågerne og stranden?

Billede t.v.: Lars Hug. Han ligner Michael Moore.

Billede t.h.: Maleri af Lars Hug med kunstkritisk kommentar.Hvorfor skal popstjerner altid tro, de kan male? Det er uartigt.

Juleaften i glimt – med forslag til forbedringer

– Hvorfor danser man kun om træer én gang om året? spurgte jeg, da vi skulle til det.
– Nogen gør det første maj, sagde min svigerinde på den anden side af træet.
– Det er s’gutte da mange, svarede jeg og tilføjede: – Jeg synes, man burde danse om træer flere gange om året. For at holde sig i form.

Jeg synes også godt, man kunne finde på nogle bedre trin end den "skuffen" af flade konvolutter (se forneden). Forleden dag var jeg ude at danse en hora, kan man ikke lære noget af det?

Det er værd at overveje.

•

Højdepunktet af årets juletræsdans for mig kom, da min svoger højlydt og hånligt fnøs, hver gang ordene "frelser", "paradis" osv. blev nævnt. Det kan man tillade sig, når man er sønnen i huset. Jeg har tidligere foreslået at skifte alle tilfælde af "gud" ud med ordet "Kaj", men mig er der ingen, der lytter til. Det er klart, det er latterligt at synge det gejl, når der ikke er et eneste religiøst menneske i stuen.

Som jeg forklarer mine børn: – Det betyder, at alt bliver godt, når du dør. Du skal bare dø, så bliver alting godt.

Det er en rigtig julemorale.


Note 1: Det er at maltraktere det danske sprog at rime "forsvunden er nu al vor nød" med "frelser fød". Den var aldrig gået i dag. (Jeg bliver ved med at sige det, indtil der er nogen, der hører efter.)

Note 2: "Sommerdag" rimer kun på "træet kommer fra", hvis man taler gammeldags eller mærkeligt.

•

FORSLAG TIL NYE DANSETRIN OM JULETRÆET:

1. Løft armene


2. Læg armene på hinandens skuldre


3. 1-chassé-2-chassé. Sæt den ene fod bagved den anden ind i mellem

Tager du aldrig noget alvorligt?

Min ven Daniel skulle altid lave vittigheder. Man kunne aldrig spørge ham om noget, uden han lavede en vittighed. Han fik mig til at føle, at jeg var for alvorlig. Det er aldrig godt at vide, som dansker*). Ligesom når folk spørger: – Hvordan har du det? Jamen, hvordan har du det? De vil aldrig have noget godt at vide.

Jeg tror i øvrigt, at han aldrig var alvorlig, fordi han røg for meget pot og var gået i stå i sit liv. Først var han børsmægler, så blev han skuespiller, så tog han til Californien og blev bartender.


*) Skandinaver er meget alvorlige mennesker. Se bare Bergman og Kierkegaard. Finske mænd er de værste.