Mig som ung

Jeg stod ved baren i McKluud og blev ikke betjent i fem minutter.
– Du er jo en bly viol, sagde min gode gamle bedste ven.
Det er jeg.
– Vidste du ikke det?



– Gi' mig to trampedyr, sagde jeg. Ingen reagerede.

Man ved aldrig med folk

Min nye guru viser sig at være bipolar og ikke IT-billionær alligevel.

Lang weekend

– Hvor er jeg dog dorsk, sagde jeg til min kone.
– Sådan har du altid været, sagde hun.
– Jeg gider ikke lave noget.

Jeg gider virkelig ikke lave noget.


Nydeligt foto, jeg har knipset.

Vi har det bedst, når der ikke er noget, vi skal.

- Er du okay? - Jaja, jeg skal bare op.

03.21

Overboen kom gående, mens jeg stod og kastede op i planten nede foran døren.
- Det er sgu meget cool et eller andet sted skal det jo hen, sagde han.
- Det ved jeg sgu ikke om det er, sagde jeg.

Svigtende varm død

Tjek det: inspireret af Donzos klassiske spritduplikerede hæfter skrev jeg disse strofer:

(12:30:08 PM)
Svigtende varm død

(12:31:10 PM)
Din opstoppernæse i solnedgangen
med små lyse dun
Forsvandt min skyld
i erindringens ocean
uden en svupper?

(12:32:06 PM)
Jeg kan også være varm og menneskelig
når det gælder
men min hjemmebane er et
brændenældekrat
som toiletbræt
Min moster var noget
af en kvinde

(12:33:06 PM)
I forgårs forsvandt alt godt
fra sendefladen
på planeten Jorden
og alt hvad der var tilbage
var biblioteksmusik
og Blockbuster-videoer (VHS)
uden etiketter
Som jætter på toiletter

(12:34:09 PM)
I årtusinder lyste vi
klart og funklende
men nu kommer tankerne
overrumplende
svære at fordøje
i nattens toilet
Alt er stoppet
For at løbe ud på ny
En nat i min by
Alene

(12:35:45 PM)
Vi åd vore tanker
grådigt
som dinosaurer
på barberbladets kant
i reagensglassets bund
mødtes vi
uden en tanke for
inficeret pestilens og
skattepolitiske indgreb
sansede kun det ubegribelige
nu

(12:37:16 PM)
Vi var andre end vi
er nu
forduftede, forsmåede og små-
bureaukratiske uden store tanker
og følelser og begrebsapparater
inden for rammerne af
delagtiggjort borgerlighed
hvor der altid er en til
der sidder fast
som en knast
med Hansa-plast

(12:39:06 PM)
Men natten tager os og
kærtegner vore kølige lemmer
og legemlige køller
mens vi glider ind og ud af hinandens
bevidstheder og orificer
af glinsende fugtglans og
kotelettefisseletter i nedgangs-
månens bevægende glorie af
staccato-stalinister i
strækmarch gennem Fælled-
parkens græsfoyer første maj
hvor vi glemte alt
hvad der hændte
før

(12:40:01 PM)
Og alting vil samles og forgå
og alle vil vi forstå
hvor og hvordan og hvorledes
og hvorhen og hvor skidt det kunne
gå uden en lummer drøm
under dynen at holde fast på som
en spændt vandpik på nye
æventyr.

Biosdesværre

Min plante var ved at dø, der var kun et enkelt grønt blad tilbage. – Den er færdig, sagde min tilrejsende gartnerguru, men jeg nægtede at tro det og skabte i stedet et økosystem nede i urtepotten.



Men jeg tror, jeg har lavet det for realistisk. Bladet er blevet brunt, og når jeg hælder vand på, hvirvler støvet op fra muggen.

Er der håb endnu? Vi får se.

Følg med her på siden, hvor græsset dør!

Hihi-hoho-haha-hehe-hyhy-hæhæ-høhø-håhå-huhu

Det er sjovt, at Harry Redknapp hedder sådan, for han er rød i knappen!



Vent lidt, et udvidet slægtsforskningsprojekt har vist, at Redknapp kommer af gammelengelsk og betyder rød "knap" eller "knop", altså redhead, rødhåret person. Hmm.

Her bør man i sagens forstand også nævne den amerikanske komiker Red Buttons:



Der er en norsk blomst, der hedder rødknapp (Knautia arvensis):



Ellers er den røde knap, som ethvert barn jo ved, den, man trykker på, når man vil sprænge jorden i luften:

Endelig

Det er endelig lykkedes mig at dræbe min plante. Jeg fik den til min 40-års fødselsdag, og den har fulgt mig op igennem. Meget har den fundet sig i, og aldrig har den beklaget sig.

Men nu er den ikke mere.


Meget, meget næsten ikke mere. Der er ét grønt blad i.

Ligesom Den barnlige Kejserinde er den ramt af noget uforklarligt. Hvem er den grønfingrede – om ikke -hudede – helt, der kan redde den? Jeg lader hofgartnerne kalde sammen. Den ædleste og viseste af dem må drage ud og overdrage helten Klenodiet, også kaldet "Glansen". Med den om halsen hænger al rigets skæbne på ham.

Jeg ved godt, det kun er en plante, men den er alt, hvad jeg havde til at holde mig med selskab de lange kolde dage med slavearbejde og frygtelige eksistentielle kvaler.

Den er mit riges dunkende hjerte, og dør den, dør alt.

Hvad nu? Jeg tror, der vokser noget mug omme bag min espressomaskine.

Befinder helten sig dér?

10 dg.+

Planten har haft det bedre, mens jeg var væk.

Nok med det

***
Jeg blev træt af at passe min potteplante i dag, så jeg smed den ud.


Farvel, gamle ven, vi havde fire halvmagre år sammen.
***