Viser opslag med etiketten Rune Kidde - Danmarks Homer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rune Kidde - Danmarks Homer. Vis alle opslag

tirsdag den 15. juli 2008

En dødbringende, kronisk sygdom, der er til at leve med


Folk siger altid, at diabetes, det kan man leve med. Praktisk taget hver eneste person, man taler med, siger det. (Jeg har en datter med type 1.) Nu har den amerikanske diabetesforening startet en kampagne, der skal gøre opmærksom på, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor dødelig den kan være. (Jeg gyser ved tanken om de mulige følgevirkninger: se bare stakkels Rune Kidde, Danmarks Homer.) Før i tiden gik PR’en ud på at normalisere diabetes.

Så jeg går ud fra, at den danske diabetesforening vil gøre noget lignende inden længe. Og det tror jeg er en god ting, men jeg kan ikke lide at tænke på det.


PS Vi var på hospitalet i dag, og der var tale om et mindre tilbageskridt. Man kan ikke holde ud, at der er noget galt med ens barn.

lørdag den 18. august 2007

Komplettere omvæltning

Jeg håber ikke, at jeg bliver en af de forældre, der aldrig kan tale om andet end deres børns sygdom, men lige nu fylder det bare vildt meget.
Ikke så underligt. (Min datter på 7 fik at vide, at hun havde diabetes forrige fredag. Det er fucked.)

Jeg har været i chok, og nu er jeg ved at prøve at vænne mig til det.

*

Til gengæld fik hun fyret nogen meget gode nogen af, mens hun var på hospitalet:

Lægen kom ind og fortalte hende om, hvad det vil sige at have diabetes. Til sidst sagde hun, lægen: - Er der noget, du vil spørge om?
Og min datter svarede uden at blinke: - Hvorfor har du så store øjne?

Her burde hun have fortsat med: - Hvordan får man børn? og - Hvad er meningen med livet?, men lægen havde desværre ikke fattet den, og hun holdt klogelig inde.

Det kommer sig af, at vi har hørt Rune T. Kiddes Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr, deriblandt Den lille møghætte, en CD der varmt anbefales til alle (de første to og de sidste to spor er i al fald gode. Grille-Lise Live er genial.)

Jeg har aldrig syntes, Rune Kiddes Litterærligheder var særligt sjove, men han fortæller enormt sjovt, som en parodi på en gammeldags fortællerstemme, som man kender dem fra plader med Disney-film (jvf. Ove Sprogøe læser Mads & Mikkel).

*

I det hele taget har hun udvist en forbilledlig galgenhumor.