Jeg håber ikke, at jeg bliver en af de forældre, der aldrig kan tale om andet end deres børns sygdom, men lige nu fylder det bare vildt meget.
Ikke så underligt. (Min datter på 7 fik at vide, at hun havde diabetes forrige fredag. Det er fucked.)
Jeg har været i chok, og nu er jeg ved at prøve at vænne mig til det.
*
Til gengæld fik hun fyret nogen meget gode nogen af, mens hun var på hospitalet:
Lægen kom ind og fortalte hende om, hvad det vil sige at have diabetes. Til sidst sagde hun, lægen: - Er der noget, du vil spørge om?
Og min datter svarede uden at blinke: - Hvorfor har du så store øjne?
Her burde hun have fortsat med: - Hvordan får man børn? og - Hvad er meningen med livet?, men lægen havde desværre ikke fattet den, og hun holdt klogelig inde.
Det kommer sig af, at vi har hørt Rune T. Kiddes Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr, deriblandt Den lille møghætte, en CD der varmt anbefales til alle (de første to og de sidste to spor er i al fald gode. Grille-Lise Live er genial.)
Jeg har aldrig syntes, Rune Kiddes Litterærligheder var særligt sjove, men han fortæller enormt sjovt, som en parodi på en gammeldags fortællerstemme, som man kender dem fra plader med Disney-film (jvf. Ove Sprogøe læser Mads & Mikkel).
*
I det hele taget har hun udvist en forbilledlig galgenhumor.
lørdag den 18. august 2007
Komplettere omvæltning
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kan man sige "god bedring" til diabetes? Hvis man kan, så gør jeg det. Eller ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Andet end at jeg ville ønske at hun ikke havde fået det.
Du ved hvad jeg mener.
Det er forfærdelig skrapt at et barn på 7 år skal trækkes med den slags! Det er svært at forklare hende hvorfor hun ikke må spise dit og dat, og skal have insulinindsprøjtninger (medmindre hun kan klare det med piller, hvilket jeg håber!)
Men husk på at I kan gå sammen om det - fx. at alle gennemfører kostændringer, så hun ikke føler at hun er sær, anderledes og skal have anden mad. Diabetikerrigtig mad er hverken dårlig eller mærkelig (min moders kødgryder er i hvert fald et bevis på det!)
Din datter lyder som en fighter, og hvis hun og I sætter jer for at det ikke skal være et stort nummer, kan hun sagtens lære at leve (og leve godt) med det!
Tak, søde, rare læsere.
Det alle siger er at man kan styre det og leve med det, og det tror jeg er rigtigt.
Vi lever dødsundt allerede! - så det er ikke en voldsom omstilling.
Diabetes 1 kan ikke klares med piller, så vidt jeg ved.
Send en kommentar