New York er fuld af folk, der er noget andet end det de laver. Jeg arbejdede på et auktionshus, hvor to på hinanden følgende receptionister var digtere. Jeg var kunstner.Jeg kunne bedst lide den første. Hun var eurasiatisk, irsk-japansk. Hun riffede et par linier, der lød indøvede, om, hvordan hun ønskede Allen Ginsberg ville blive forfulgt af to bundtunge lesbiske med vidt åbne flaprende skamlæber. Til hest, tror jeg.
Jeg tror, folk glædede sig til Ginsberg skulle dø, så der kunne blive plads på toppen (og i bredden vel også).*)
Den anden receptionist var en mand med gråt skæg, der skrev digte, når han gik ture i skoven. En enkelt weekend, fortalte han, havde han skrevet to digte, eller også var det tre linier. Jeg
foreslog, at han skulle skrive westernromaner á la Louis Lamour.Når han tog telefonen, sagde han gerne: - What is this in reference to?
Jeg kom forbi, da de bar Allen Ginsbergs iltflasker og andet hospitalsudstyr ud fra hans lejlighed på 13th St. Han var lige død, og jeg vidste han boede dér. Før det boede han rundt om hjørnet på 12th. Min ven Hank boede i samme opgang, og han skulle jo altid flirte med de unge drenge.
*) Jeg kunne forestille mig, at det var lidt det samme herhjemme, før Poul Borum døde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar