Kender I det, når man skal ind ad sin gadedør, og man forestiller sig, at man skal have den låst op, før tilfældige forbipasserende myrder én?
Iflg. Dustin Hoffmann kaldte Lee Strassberg en sådan mental øvelse en "task". Jeg sidder lige og ser kommentarsporet*) til Dustin Hoffmans oversete hjertebarnsfilm fra 70’erne, Straight Time. Forfatteren til bogen, filmen er lavet efter, eks-straffefangen Eddie Bunker, fortalte Hoffman, at han ikke kunne tale med nogen uden at registrere alle genstande i nærheden, han kunne bruge til at myrde personen med, og hvad der var at stjæle fra denne. (Nu kan Dustin Hoffman heller ikke lade være med at tænke på den måde hele tiden.)
Min datter forestiller sig, at hendes blodsukkermåler er en tikkende bombe, der skal have blod, før den eksploderer.
*) Jeg sværger, jeg har aldrig set (eller lyttet til) et kommentarspor før i mit liv. Det har taget mig tre dage at nå igennem foreløbig.
onsdag den 29. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar