Der er det ved det, at før kunne man altid sige: - Nåja, vi har jo vores gode helbred.
Men sådan er det ikke længere.
*
Jeg længes efter de dage, hvor jeg kunne sidde i al fredsommelighed med mine indbildte, selvforskyldte lidelser og klynke mig en bred flod af mandige tårer over ingenting. Dét er overskud.
*
Jeg brænder også inde med alle mine følelsesfulde sanseregistreringer og kulturudredninger, nedfældet over sommeren, jeg skal have fyret af.
Hvornår når jeg nogensinde noget?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar