Viser opslag med etiketten huskekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten huskekage. Vis alle opslag

onsdag den 2. februar 2011

Døren går op og en kryptisk besked afleveres


Der kom en ind i dag og sagde: – Gudsrost, der er noget, jeg vil have, du skal vide: Du skal lære at gå efter bolden, ikke manden.

En dag må jeg spørge hende, hvad hun mener.







Det har været et stykke tid siden sidst.

tirsdag den 24. november 2009

Ellers ligner det jo ikke noget

***
Min bror vil fyre en på sit job, fordi han (medarbejderen) har "indtørret slim i mundvigene, trækker sine bukser for højt op, så han får mandlig kameltå, har dybsiddende øjne og tynde arme."*) Men han kan ikke lide at gøre det.

– Gør det, siger jeg, – I er nødt til at holde en vis standard, ligesom på Melrose Place. Det går ikke an, at han kommer ud og stirrer på folk med sine hule onanistøjne. Det skræmmer kunderne væk.

Og så illustrerede jeg med en opbyggelig Iggy Pop-historie: Da han var 14 og boede i den berømte trailerpark, betalte hans nabo ham for at slå sit græs, men han gjorde det dårligt.
– Du er fyret! sagde naboen.
– Hvad? sagde lille Iggy.
– Du har gjort et dårligt stykke arbejde og får ingen penge, sagde naboen.
– Hvad?! sagde Iggy. Men det var en værdifuld lektie, han dér lærte, som han sidenhen har husket på, når han selv skulle fyre nogen (fra bandet f.eks.). Ingen har godt af ikke at blive fyret/fyre under de omstændigheder.


Jvf. Iggy Pops selvbiografi I Need More, 1980.


*) Og han kigger mærkeligt, hver gang min bror går forbi hans kontor.
***

tirsdag den 5. februar 2008

Slip

Mit ægteskab går fint, bare jeg giver min kone ret i alt og ikke tænker på at have sex. Sådan er det gået forbløffende godt i mistænkelig lang tid nu.
Nu glemte jeg desværre lige ikke at give min kone ret hurtigt nok – eller rettere, jeg kom for skade at bidrage til hendes gennemgang af alt det, der er galt på hendes job, ved at sige, at hendes arbejde ikke var det mest stressende i verden (kontekst: en langtidssygemeldt kollega ringer hjem fra ferierejsen for at fortælle, at hun er stresset over det, hun skal om 14 dage, altså passe sit arbejde) sammenlignet med en, der skal bokse om verdensmesterskabet eller er salgschef i et firma (– Har du nogensinde mødt sådan en? Ved du, hvor meget de er på?)
Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg skal huske aldrig at gøre det igen.

Siger hun: – Det er klart, at det er dybt provokerende, når du siger det. Og blablablabla...

mandag den 14. januar 2008

Uvelkommen kommentar om min nederste region og dens påklædning

Er det ikke irriterende, når folk siger ting til en som: Du kan ikke gå med hvide sokker i sorte sko.
Så skal man tænke over det!

Det irriterer mig endnu, fire år efter.


Morale: Hold dig fra mediemennesker og politiske kommentatorer. De tror, de skal kommentere alt. Bid dig i tungen, mediemand.

torsdag den 13. september 2007

Så kan jeg gå og tænke på dét

Her kommer jeg fredelige samfundsborger cyklende ned ad Finsensvej, da en skægget yngling på sin cykel svinger ud foran mig og ud på kørebanen, og jeg gestikulerer på italiensk: Aye! og ser irriteret ud. Han plukker øretelefonen ud og siger: - Har du ikke en ringeklokke?
- Hva?
- Har du ikke en ringeklokke? Du skal bruge ringeklokken, når du overhaler.
- Overhaler? Du svinger ud foran mig.
- Kør du bare videre, siger han.
- Det havde jeg også tænkt mig.
Vi kører side om side, jeg på fortovet, han på kørebanen.
- Jeg kommer og prikker hul i dig, siger han til sidst.
- Dig og din bande?
- Præcis, siger han og svinger ind på legepladsen i Lindevangsparken.
På legepladsen!

Konklusion: Jeg skal begrænse mine udfald i trafikken til ældre mennesker og gangbesværede.