Nyt & gammelt

Stod og ventede på at barberen åbnede i morges for at få trimmet skægget. Første gang under rigtig ragekniv. Spiste blæksprutter til frokost (luksuskonserves, nedsat til kr. 5, SuperBrugsen, 2009, udløbsdato 11/12, stod to somre i kolonihaven). Ville ønske jeg var syg, så jeg kunne ligge og se video hele dagen. Vågnede kl. 5.52 i morges af drømmen. Hulkede. Var liderlig.

Scenario

Første akt, scene 1: I det lille hjem

– Goddag, min lille nørklemand, vil hun sige, når hun kommer ind ad døren og nuldrer mig i håret.
– Hej skat, har du tjent en masse penge?
– Ja. Men det vigtigste er, at jeg har reddet liv.
– Fedt. …Jeg har foldet tortellinier!


Billednote: Jeg har den her på dansk et sted. Skal lige finde den.

Intelligente folks børn keder sig ikke

Jeg kunne sagtens sidde og spille gonggonger hele dagen og være perfekt lykkelig.


Angus Maclise: The Invasion of Thunderbolt Pagoda (Part 1).

Hvad jeg har lyst til

Jeg ville ønske, du havde sagt: Jeg vil sætte lidt tid af til fucking Gudsrost, for han klarer sig jo meget godt.


Hvad med mig? Ja, hvad med mig?

Afspænding

Det bedste ville være, hvis vi kunne bolle nu, men det kommer ikke til at ske. Der er intet, jeg kan gøre for det.

Slug dine virtuelle madeleine'er

Det er den mærkeligste fornemmelse, at man kan gå direkte ind på Google Street View og se billeder, der ganske nøje overlapper ens drømmelandskabs topografi (undskyld brugen af topografi, jeg mener kartografi, mindernes gader og stræder) som banale kalkeringer. Det sætter mit sind i voldsom bevægelse, ligesom at kigge på gamle familiebilleder. (Tænk, hvis der var billeder af alle mennesker også, der dukkede op de steder, de har boet.)

Jeg prøvede at finde min farmors hus, men jeg kunne ikke dreje ned ad vejen:



Her er et andet sted, hvor talrige familiedramaer udspillede sig (og 10.000.000 mindre minder):



Og så kiggede jeg op på vinduet til min syge lejlighed (ikke afbildet) og tænkte, som man gerne gør: Der sidder jeg inde med alle mine tanker og minder, og hvad betyder de? Ingenting.
– De betyder noget for dig, sagde min kone.
– Ja, men ingenting i det store hele.

Alle de mennesker i deres små hjem med deres små drømme. Lad os se dém dukke op.


UPDATE PS: Jeg lover aldrig at bruge ordet "madeleine" igen. Jeg er træt af den kliché, og jeg har aldrig læst noget Proust.

HØR HER (jeg glemte det her indlæg fra i forgårs)

***
Mit nytårsforsæt – helt ærligt og fra bunden af mit hjerte og uden omsvøb og yderligere dikkedarer – er at gå ud og høre mere musik.

• Anm. 1: Det må godt koste penge
• Anm. 2: Det behøver ikke være med nogen, jeg kender personligt (altså dem, som spiller, behøver ikke være nogen, jeg kender, forstået? Hvor mange skal man møde op og støtte de samme håbløse tilfælde?

PLUDSELIG INDSIGT: Jeg er så gammel, at jeg aldrig har haft brug for en mobiltelefon til en koncert.

Mit andet nytårsfortsæt er at gå mindre i Netto.

Mit tredje nytårsforsæt er ikke at købe noget, bare fordi det er billigt, dvd'er f.eks.

Mere tør jeg ikke håbe på, og mindre vil jeg nok opnå.

Bare drømmene er små, skal det hele nok gå.

***

Gode og dårlige sider ved årsdagen

***
Det lykkedes mig at fejre min fødselsdag. Dagens absolutte højdepunkt kom, da jeg fik alle til at hæve deres krus og råbe: GYLDNE TIDER!

– GYLDNE TIDER!


Jacob Jordaens: Kongen drikker (1638)

Et godt fødselsdagsønske ville være at få alle til at sige det samme, som man selv siger. Dagen lang. Ikke noget ondt eller nedladende selvfølgelig, men hvis man fandt på noget (man selv synes var) godt, skulle alle stemme i, ligegyldigt hvad det var. Det kunne jeg godt tænke mig.

Ønsket er det omvendte af en fødselsdagssang, hvor man ikke selv har noget at sige om, hvad der bliver sunget, og som bliver sunget, hvad enten man vil have det eller ej, og som gerne er åndssvag.

Skal man virkelig høre på "I dag er det XX's fødselsdag" resten af sit liv, også selvom man frabeder sig det, og – virker det som – især når man frabeder sig det?

Måske er jeg heldig at få en fødselsdagssang, selvom jeg har frabedt mig det, fordi det er bedre end ingenting, men jeg ville faktisk helst være fri. Jeg ville foretrække en solo eller nonsensord sat sammen i tilfældig rækkefølge. Alt andet end den elendige fællessang, der gerne holdes i lutheransk salmetempo.


Se også her ang. ensformige fødselsdagstraditioner.
***

Henvendelser ang. stel

***
Der var en fyr, der stoppede mig på gaden, hvor jeg bor, og spurgte:
– Hvor har du købt de briller?
– Hvad er du, en slags brillefreak? sagde jeg.

Forleden dag så jeg på modsatte cykelsti en fyr komme kørende på min drømmecykel – så høj og slank og sporty den var – men jeg orkede ikke at cykle efter ham for at finde ud af, hvor han havde den fra. Nu kan det ærgre mig, til den dag jeg dør.
***

Ønsker

***
Sidste år ønskede jeg mig et båthorn og en luftværnssirene i julegave.

– Hva’, trænger du til opmærksomhed? sagde min kone.

Jeg havde ikke tænkt på det på den måde.

Nu ønsker jeg mig sådan en:



(Jeg glemte desværre at ønske mig den i år.)
***

Hensigtserklæring – det bliver nok ikke bedre

***
Jeg må se i øjnene, at jeg nok aldrig slipper for at arbejde. Derfor må jeg tilrettelægge mit liv, så jeg også får tid til at udøve min kunst. Med andre ord: jeg kan ikke hele tiden vente på, at jeg bliver færdig med et job, før jeg begynder at male igen.

Det er for meget dag til dag, lidt ligesom Hillarys og McCains kampagner over for Obama, der havde overblikket og det lange perspektiv – uden at fare fra det ene brændpunkt til det andet. Forstår I?

Jeg må finde ud af at lave begge dele på forskellige tidspunkter af dagen. For der bliver hele tiden ved med at komme nye jobs. Jeg kan ikke stoppe strømmen, og det andet giver ikke en skid.



Et godt sted at starte ville være at lade være med at drikke kaffe og læse avis i to timer om morgenen og lave mit kedelige arbejde dér i stedet for.
***

Min drøm

***
Min drøm er at få et soveværelse, hvor jeg kan lukke døren, og matchende natborde.


***

Hvor ærgerligt er det ikke?

Det står lysende klart for mig i dag, at jeg er et fjols og jeg har spildt hele mit liv.

Jeg får fornemmelsen, hver gang jeg er nødt til at arbejde.

Om lidt vil jeg tage ind og netværke – det er påkrævet, jeg frygter for mit job, min hovedindtægtskilde – der er omrokeringer derinde. Ikke at jeg ikke langt hellere – det må guderne i himlen vide – ville være fri for at skulle lave arbejdet, men et sted skal pengene jo komme fra, og min kone er ikke parat til at holde mig endnu, selvom jeg arbejder på sagen.

Jeg, en holdt mand. Min drøm.
***

Afd. for tørret frugt

I morges opdagede jeg, at der kun var 8 rosiner tilbage på bunden af pakken.

– Du har snacket af rosinerne, sagde jeg, nu kan jeg ikke få min morgenmad, og så begyndte vi at skændes.

– Jeg be’r dig bare om at tage hensyn, sagde jeg, jeg be’r dig bare om tage hensyn, jeg be’r dig bare om tage hensyn, jeg be’r dig bare om tage hensyn, mens hun sagde noget andet, noget med: – Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal spise.

– Jeg har meget asketiske, beskedne behov, sagde jeg, jeg be’r dig bare om tage hensyn.

Hun ville ikke give sig.*)

Efter jeg spiste mine havregryn med de rosiner, der nu var, havde jeg det bedre og sagde: – Okay, jeg tilgiver dig for at spise rosinerne. Lad os lægge det hele bag os.

Så sagde hun noget andet med: – Du skal ikke tilgive mig osv. Men fusen var gået af det.

Stakkels børn, tænk at være vidne til den slags. Den ældste blandede sig og irettesatte os (og jeg var tæt på at være sarkastisk med hende også, men bed mig i tungen før jeg kunne sige: – Gå ind og leg med dine enhjørninger), og den yngste ignorerede os blankt.


Konklusion: Næste gang, jeg er i Netto, køber jeg fire pakker.

*) Plus mere af det samme gamle: – Du kan flytte ud i dit atelier og blablabla.
***

Menstruation i knæhasen

***
Det siver endnu fra min knæhase. Lymfevæske, det er en kropsvæske, man ikke hører så meget til, så meget mere diskret end blod, selvom den også er over det hele.

Jeg har sat et bind derop med plaster på min ortopædkirurgs foranledning. Det er gennemblødt nu. Det føles som at have menstruation i knæhasen.


Irrelevant billede

Sivning af lymfevæske efter stripning af åreknuder er åbenbart en almindelig konsekvens, siger hjemmesider for privathospitaler, men det gør det ikke mere morsomt. Åhr, når bare man har sit gode humør. Hvem der havde en kasse bajer og en aids-fri luder og ingen der sladrede og ingen dårlig samvittighed og var ung igen. Min svigermor er død. Jeg bærer sorg. Og det er ikke min mening eller særlig taktfuldt at nævne det i denne sammenhæng, men ud skal ud, og jeg vil hellere luske det ind til sidst i teksten, hvor kun den standhaftigste læser når, end udbasunere det under et banner. Goddammit. Hun var et godt, diskret menneske, jeg vil ikke skrive om hende her.

Hurtig ind og ud – forlænget weekend plus det løse

Jeg trænger til nye underbukser, sokker og hårplejeprodukter. Jeg kunne tjene det hele hjem på en sviptur til New York.



Så jeg går i de gamle og med tørt hår.

Juledrøm

Jeg har igen ikke forberedt mig i ordentlig tid og skrevet nogle nye julesange. Kan det nås endnu, spørger jeg mig selv?
Jeg får børnene til at hjælpe mig...

Min hemmelige drøm er at få alle – eller i hvert fald en rimelig majoritet – til at kædedanse rundt i huset og synge "Nu er det jul igen, og far er fuld igen og mo-ar ligger under bor-det!" etc.

Det er min profane drøm.
Åh, gid den går i opfyldelse.*)


*) Især i betragtning af den høje frekvens af alkoholikere, der vil være til stede.

Samtale, befordrende omstændigheder for

Min mor sagde altid: - Man taler så godt, når man vasker op. (Her mente hun, hvis der en til at tørre af.)

Jeg har altid syntes, man taler så godt, når man spiller bordtennis. (Det næste jeg ville gøre, efter jeg fik et hus, var at stille et bordtennisbord op i kælderen.)

Var man liebhaver

Det første jeg ville gøre, hvis jeg fik et hus, var at stille et trommesæt ned i kælderen.