Gensyn

Hende ukraineren med matroskasketten
sagde: - Haha, du er ikke hendes far, du er
hendes ven.
- Jeg er faktisk meget striks, sagde jeg.
Hendes egen far døde i Tjernobyl.

På vej op af trappen gik de ind i en urtehave
og røg noget urt. Middelaldermure,
munkebede. På toppen fik min datter en
ridetur. Tre gange rundt for en femmer. Han
havde glemt sin pose og måtte ned igen.

Fadøl, majskolber, tårntur,
kuglespilsturnering hvor konerne stod og
passede på taskerne og busser
fra hele landet.

Resten var nedtur, vi var 100 år om at finde
en restaurant og bagefter ved jeg ikke om
jeg skulle have givet. På vej op ad
rulletrappen så jeg i hans røde øjne. Jeg
kunne dårligt kende hans ansigt.

Hvad jeg ellers lavede

– Se, sagde jeg til min kone, – Jeg fandt fem puslespil til med 1000 brikker – allesammen med billeder af både i havne – og straks satte hun sig til computeren og bestilte en europæisk storbyrejse.

x5

Hvad jeg lavede i min sommerferie

Her det sidst udgivne skærmskud af mine sudoku-rekordtider fra sidst i april.



Her er det seneste:



Bemærk, at jeg har skåret over to minutter af min tid på de nemme baner. Jeg er under to minutter i snit, det er næsten umuligt. Tilsvarende er middel- og hård-tiderne reduceret med næsten 50%. Imponerende. Den eneste rekord, jeg ikke har kunnet rokke, er den svære. Behovet for hurtighed på de nemmere niveauer har lammet mine dybdegående analyseevner.

Alt i alt en våd, kort sommer, godt spildt.

En hogarthsk satan

Jeg fik aldrig udgivet dette vigtige historiske billede, fordi jeg var gået i bloggingsstandsning, men prøv at se, hvordan kameravinklen giver Murdoch horn på:


Murdoch, hvilket perfekt navn til en overskurk.

Ligesom i Hogarths klassiske stik:


William Hogarth: The Four Times of the Day. Evening (1738) (udsnit).

Kommer de høringer ikke snart tilbage? Agurketiden var den bedste. Jeg kan ikke læse avis mere, da det er for nedslående. I øvrigt er det også spild af tid. I stedet vil jeg antage et olympisk perspektiv, det passer mig bedre, og der er altid Twitter.

Mere senere. En vigtig bekendtgørelse er under forberedelse.

Året i billeder

Jeg vil skilles.

Tre for to

(To poser Snickers, en Bounty, eller også var det Mars. Eller Kit kat)

Nedslagspunkter fra sidste hippiekulturbegivenhed i udlandet

– Skal vi ikke splejse til noget billig chokolade? sagde jeg til Michael i lufthavnen. – Det er skidegodt, hvis man vågner om natten og er sulten og ikke vil forstyrre slotsfruen ved at gå ud i køkkenet.

– Okay, sagde jeg, da vi pakkede ud i værelset. – Se lige her, jeg hænger posen med chokoladen op over døren [på en krog]. For hvis der kommer bjørne.

Ind bagved

Først tog jeg børnene forbi atelieret på 8th Ave., hvor Day-O maler verdenskunstnerens billeder, og bagefter gik vi gennem Times Sq. (video, hvor kameraet kører rundt om personen, der kigger benovet op på reklameskiltene i modsat retning) og op til MoMA, hvor jeg ikke engang vidste, at hun (den verdenskendte kunstner) havde en video hængende.*) På vejen ud mødte jeg filmmanden på vej ind. Det føltes fedt. Det føltes som om, jeg vidste noget.

Men hvis man ikke kan møde nogen, man kender, på MoMA til gratis-fredag, hvor kan man så?


*) Den, min musik blev vraget til. Nu er den af en Oscar-belønnet komponist: Boi-oi-oi-oi-oing... Boi-oi-oi-oi-oing... Tangenter med ekko.



Hun kom hvirvlende ind. Kys-kys!
Jeg viste hende mit nye maleri på Fonen: – Meget imponerende.
Hun er ligeglad med børn.

Reklamens offer

***
Noteret i udlandet: Det er sjovt at bestille drikkevarer og mad, jeg ikke ved, hvad er.



Ved damen i kiosken ikke, hvor stor en ting, det er for mig at begynde at ryge igen? (Hun kunne i det mindste klæde sig i sort eller ringe dystert med en klokke.)

Jeg var egentlig holdt op med at ryge, indtil jeg så dette mærke:



Kan de ikke lave nogen cigaretter, der hedder Quit?


(Dette foto er digitalt manipuleret.)

Nu er jeg holdt op med at ryge igen, men det eneste jeg kan tænke på hele tiden er at ryge, idet mit liv er så fattigt på fornøjelser. Lad det være en advarsel til jer unge mennesker: Rygning er en dum idé. Når man først får begyndt, kan man aldrig holde op. Suk, jeg har ingen disciplin.

Update: Nu er jeg begyndt at ryge igen.


PS Glamoraliserer dette indlæg rygning, eller viser det bare en del af mit liv, som det er? Man bør ikke fodre den dæmon, den skal sultes. Hvor latterligt. Tænk at beskæftige sig med sådan noget. Mit femårige selv, mit trettenårige selv, ville fnyse hånligt, hvis de så mig nu.
***

Mit udlandsophold, dag 2

***
Jeg tog en lur under en eg. Det var skønt. Jeg gad ikke begynde at male, før tv-holdet dukkede op.


***

Postkort fra min udlandsfærd

***
Satans også, jeg er kommet til at tage på ferie*) igen uden min iPod. Det tvinger mig til at være nærværende i øjeblikket på en måde, jeg ikke bryder mig om.


*) arbejdsrejse



Jeg startede med at køre 30 km den forkerte vej.**) Der susede jeg og tænkte: Kan man pejle efter solen? Hvis den står op i øst, hvor er så nord? Det er ikke let at læse et kort, når man kører 130.


**) Jeg havde ikke regnet med andet, men holder jeg mig til brede strøg, går det som regel. Bare jeg har en grov idé om, hvor jeg skal hen. Det er derfor det med solen og nord/syd er så irriterende. En nord-/sydpolsorientering er et minimum.



Fra dagens indbakke: Her er en historie om en mand, der satte sig ind i sin bil og blev ved at køre, indtil han havde kørt verden rundt. Tanken tiltaler mig. I Sydamerika f.eks. kørte han bare nordpå: hvis han ikke kunne ramme det næste land uden kort, var han selv ude om det. Det kunne godt blive lidt ensomt at køre gennem ørkenen, så han diskuterede med sig selv, men – som han siger – han fik ret hver gang, hoho.


***

Dag 11

***
Morgen, tidligt vågen

Det er rart at være på ferie og lave ingenting, men efter en uges tid får jeg det altid som om, jeg bør lave noget. Det kan give anledning til en del uro, fordi jeg i virkeligheden intet gider. I hvert fald er der de to modstridende kræfter: ønsket om at få noget ud af det og den totale mangel på energi. Samtidig begynder bekymringerne at melde sig og tanken om alle de ubehagelige opgaver, der venter derhjemme, plus forskelligt forventningspres og krav fra familie og forældre, navnlig sidstnævnte. Alle mulige ting, man ikke gider tænke på, der får hjertet til at springe som et gedekid bag ribbenenes gitter, skutte sig som en fugleunge i sin lune rede derinde, ved tanken om at drømmene snart skal slå mod realiteterne som en bølge og splittes og synke.


***

Frisk fra Dr. Kelloggs sanatorium

***
De første fire dage af min ferierejse var min fordøjelse ideel, hvad min yngste datters lille ven kalder "lykkeskidere", hvor man næsten slet ikke behøver tørre. Tre espressoer til morgenmad og voila!

Denne lykkefølelse spredte sig til hele mit væsen, intet krævede jeg, intet nægtede jeg mig. Mine dage brækket af i afmålte portioner with very little mess. Faste rutiner, god hydrering. Siden har det hele været mere sporadisk & staccato – sådan hænger det hele sammen fra ende til anden på holistisk manér. Hvis man hiver i halen, rykker hovedet. Der er kun én måde at samle sig op på, og det er ved halen.


***

Min ferierejse dag 8

***
Allergisk reaktion

Vi havde hed sex, og sagen efter blev min kone syg. Hun har været syg i fire dage.

– Kom børn, I skal ud at more jer.
– Vi gider ingenting!

Jeg tænker på, om det havde været bedre at planlægge noget af ferien på forhånd. Men jeg havde travlt, og jeg planlægger aldrig noget. Det havde været rart at vide, om der ligger nogen turistattraktioner her i nærheden eller hvordan man kommer op i bjergene f.eks. Jeg magter dårligt at løfte en finger, og ingen andre gider noget. Min kone er syg på fjerde dag. Jeg hører kun noget til hende, når hun går på WC eller blander sig i min børneopdragelse inde fra soveværelset.*)

Jeg skal ikke være særlig længe på ferie, før jeg opdager, hvor lidt af det handler om mig og mine behov. Det er som en koncentreret essens af hverdag, bare i pænere omgivelser. Velkommen til familielivet: der er intet, der handler om dig, alt hvad du gør for at glæde dig selv vil blive stemplet som egoistisk, der er ikke et liv uden for reden, du er en automaton, der kun er til for at tilfredsstille dine børns behov: peel me a goddam grape. En familiefar er en latterlig person, det er aldrig mere tydeligt end på stranden. Eller også skal man bare slappe af og nyde forfaldet eller svømme rundt om pynten og ikke se sig tilbage.
– Hvor er far?
– Han har forklædt sig som sherpa og forsøger at blande sig med lokalbefolkningen.
Eller: – Hvorfor ser far sådan ud?
– Han tænker på at svømme rundt om pynten og blive vinbonde i Alsace.

Han tænker på at få fem minutter alene med sig og sine tanker, så han kan tænke over hvor meget han holder af os.


*) Eller bebrejder mig: – Du tænker kun på, at det er synd for dig!
***

Min badeferie dag 4

***


– Jeg er hele tiden bange for, at I skal skilles!


Note: Jeg er ked af, at det ser ud som om, det ene barn har skæg, men jeg har ikke noget viskelæder.
***

Min solferie dag 3

***
Der er havudsigt, når man står op.


***

Min ferierejse dag 2

***
Espressomaskinen larmer godt, men jeg ville ønske, at den hvæsede mere.



Dagens lektion: Man skal virkelig skrue den gode mine på, når man er på ferie, og ikke flippe ud.


***Anmærkning: Dette indlæg er groft forsinket. Det er svært at passe sin hemmelige blog, når man er på ferie med familien og kun har turistkontorets wi-fi hotspot at hacke sig ind på.***
***

Gået i stok

***
Med forsinkelse, fordi min nabos hackede netværk hakker. Tilgiv mig.

Én dag alene uden min kone og mine børn og jeg vender tilbage til min naturlige tilstand: går i seng kl. 3 står op kl. 11, æder rester, tvinger mig selv til at lave noget arbejde, maler et billede færdig og hærger et andet og tager hen og hører Gummiarm og hans klezmerband (spilder en halv liter øl ud over mig selv, river filteret af en smøg, imponerer folk med mine historier, indtil jeg kommer i tvivl, om de hører efter, sidder fast i en Metro [nattakster, pfui!], tager den forkerte rute og venter på tre forskellige stationer, før jeg endelig kommer hjem til min overophedede hytte). Alt i alt en velafrundet dag, af den slags jeg selv ville vælge. Der er altid sjovere i Kbh., når der er Roskilde Festival.
***

Ud af røret

***
Jeg har fået en dårlig vane med at gå ud på bagtrappen og ryge (jeg kan ikke tåle, at her stinker, når jeg kommer ind om morgenen) og lytte til vindens susen i træerne, hvilket er en mindre dårlig vane (noget skal man jo have tiden til at gå med, når man sidder dér). Det har jeg gjort et stykke tid. Her er et poetisk stykke, jeg skrev i juli:

Jeg har lyst til at gøre noget
urimeligt og ulovligt, der ikke
kan spores tilbage til mig

Der lugter af kage fra naboen

Himlen er polarblå kl. 22

(Ikke at jeg havde tænkt mig
at stjæle kagen, og der står
ingen tærte til afkøling i
vindueskarmen)

Jeg tænker nærmere stritart –
at tage det til gaden. Lade
mine indvolde hænge ud
som vommen i min uknappede
skjorte, indefra, lade det
hele hænge ud

Hunden klynker, og lyset på gangen er gået ud

Jeg er en mand med beskedne behov
Ikke at jeg har en vom
Jeg taber mig fortsat

De klirrer med bestikket inde
ved siden af. Jeg kender dem ikke.

PS I dag blev min hjerne så blævret, at jeg ikke kunne arbejde mere, selvom jeg burde. Jeg blev bare ved med at sidde og lave det samme stykke om og om igen. Dømmekraften er det første, der ryger.

PPS Jeg kan ikke lide, at jeg er begyndt at vågne om natten, fordi jeg rømmer mig og hoster.
***