Postkort

Her er jeg i 1982 1984 1985: jeg går rundt i N.Y. med B-52’s i Walkman’en og ryger en $1-joint med oregano i Washington Sq. Park sammen med ham, jeg har købt den af, på ryggen af en bænk.

Hvis jeg havde været enhver anden

Min kone vil ikke låne mig et stykke tandtråd.

Topmøde – vil en aftale komme i stand mellem de stridende parter?

***
Jeg havde aftalt at mødes med min kone til en klimakoncert (det var en gammel aftale, og så i forgårs spurgte hun mig: – Har du noget mod at passe Petras tre børn, mens vi tager til klimakoncert? – Det troede jeg vi sku'!), og jeg tænkte: måske kan dette forene os, at vi laver noget sammen, men da jeg kom derhen, ville hun ikke tale med mig, hun talte kun med sine venner. Da jeg prøvede at kysse hende, drejede hun hovedet. Det var pinligt.


***

Ud

***
Hvis min kone var mig utro, ville jeg ikke vide det. Jeg ved heller ikke, om jeg ville vide det. Hvad jeg mener at sige er, jeg har ingen anelse om, hvad hun tænker på eller går og laver. Hvis hun snød, ville jeg ikke vide det. Jeg spillede engang snyd med hende og hendes veninde, og de fangede mig hver gang, og når jeg prøvede at tage dem i deres bluff, grinte de bare, fordi jeg tog fejl. Jeg er som en åben bog, jeg kan ikke holde noget hemmeligt, jeg er så gennemskuelig.

Jeg ved heller ikke, om jeg gerne ville vide det, hvis hun var mig utro. Jeg ville nok helst være fri. På den anden side ville jeg være glad for at vide, at hun har seksuel trang. Det ville bare ærgre mig, at hun ikke udfoldede den på mig.

Nu gider jeg ikke tænke mere på det.

Hun er taget ud med en veninde. Jeg mødte hende i døren på vejen ud, og det slog mig, at jeg ikke aner, hvad der foregår inde i hende. Hun er enigmatisk som sfinksen. Eller også hører jeg bare ikke efter.
***

Gravstenenes kirkegård

***
Det sørgeligste sted på kirkegården er det hjørne, hvor de smider alle de gamle gravsten fra hjemfaldne grave.



Jeg vil gå ud fra, at det sker, når folk ikke betaler, men nogle af stenene er ganske friske, som denne fra 2004:



Det er jo absurd at have nogen liggende på kirkegården i kun 5 år.*) De efterladte må have nægtet at betale eller selv være døde. I det mindste lugter det af dårlig økonomisk planlægning. Det sætter det i relief det her med, at livet går videre, efter man er død, og det bryder illusionen om evig fred.



Tænk at blive sat på gaden, når man er død.

Må man genbruge en gravsten? Pille bogstaverne af og sætte nye på f.eks. eller skrive på bagsiden? Mange ville sikkert regne det for uetisk, men jeg kan ikke se problemet.



Jeg så en gravsten dernede engang, jeg skulle have stjålet, da jeg havde chancen, for nu har nogen andre gjort det. En lille en, man næsten kunne holde i én hånd, hvorpå der bare stod "Far".



Hvil i fred.


*) Faktisk tre. Billedet er to år gammelt. Det er så lang tid, det har taget mig at få dette indlæg ud. Sagen er den, at jeg bildte mig ind, at jeg ville researche emnet og få en artikel ud af det. Snydt igen.
***

Jeg ser i min fremtid: smørelse og skøder

***
Min frakke er præcis lang nok til, at den kan hægte sig fast bag på sadlen, så jeg ikke kan stige af cyklen. Nu er min venstre håndbremse også begyndt at blokere. Det er ikke så fedt, når det sker midt i krydset.

Hver for sig er det slemt nok, sammen er det en dødbringende cocktail.



Jeg har lige købt den cykel i sommer, det lort.
***

Det er en hård tid

***
Min svigermor er død, og Triple-K gav mig et godt råd. Han sagde: Tag dig af din kone. Drop det, du selv skal, selvom du har travlt, og vær der for hende. Et godt råd.

– Nu kommer jeg og er der for dig, sagde jeg, og det var hun glad for.

Jeg tog familien ud at spise på en overdyr Thai-restaurant, der ikke var pengene værd. "Bangkok" på Nyelandsvej, hold jer fra den. Betjenerinden var sur, og der var en bille i salaten*). Med et navn som "Bangkok" troede jeg den måtte være billig. Snydt igen. Jeg var på vej ud igen, lige så snart jeg så der var duge på bordene (og man ikke måtte have løbehjul med ind), men nu havde jeg jo lovet det, og klokken var mange.


*) Den kravlede ud på dugen og lagde sig til at dø, men min datter, der er dyreven, reddede den og slap den udenfor i det grønne.

Av min røv

Jeg har lige givet 29 kr. for en småkage i Emmerys. De plejer at have sådan nogen to-kanelsnegle-for-ens-pris tilbud om fredagen, men nej. Hvad går der af mig? Hvorfor sagde jeg ikke fra?
Fuck.
Ak.

Fucking Lexmark

Det har været den værste dag. Først var jeg hos tandlægen og få udskiftet to plomber.
Resten af dagen gik med at prøve at få min printer derhjemme til at virke, efter jeg havde købt to patroner til den til en samlet værdi af kr. 428. Det er dobbelt så meget som printeren kostede. Hvor dum kan man være?
Køb aldrig en Lexmark Z515, den dårligste, usleste printer der findes, som jeg kun købte af uudgrundelig nærighed.

Jeg har det kedeligste job for tiden, jeg nogensinde har haft i mit liv. Jeg overvejer selvmord som en rationel udvej. Jeg kan dårligt holde mine øjne åbne.
Alt er galt.
Endnu en dag skudt i hovedet (for at parafrasere Onkel Buke). Endnu en udskidt dag.

Jeg tager patronerne tilbage og køber en helt ny printer i stedet for at smide flere penge ned i det her sorte hul.



Video med et fjols og hans printer (link).