16 baljer fulde

Jeg overvejer, om de her små spermskud ud i bloggen er besværet værd. Eller om jeg burde samle det til en stor spandfuld og så hælde det ud på én gang. Det er et mirakel, jeg overhovedet får lavet noget. Det er ikke nemt at kvæles i sin egen ambition.

Intet satset, intet tjent

16:26
Ikke værst dag i dag, jeg har bare ikke lavet noget.

16:31
Spørgsmålet er, om noget, jeg laver, er en god ide.

16:32
Jeg rev min pik af og klaskede den op på væggen. – Her tag den, sagde jeg. – Jeg har ikke brug for den alligevel.

17:17
Hvordan undgår jeg, at mine malerier bliver grimme? Det er virkelig et problem.

Gider jeg noget i dag?

Jeg kan ikke finde ud af, om mine visioner bare er noget, jeg har set i en tegneserie engang, og desuden, om det gør nogen forskel.

Natligt tilsyn

Og jeg vil komme til dig om natten og sige, at dit liv er værdiløst.
– Ja, muse?
Og ligegyldigt og håbløst
Og jeg vil bede dig ikke mumle
Og ikke ligge dér og have så ondt af dig selv
Og du vil tror hvert ord, jeg siger, og glemme dig selv
– Skal det være så fucking sort?
Hør nu efter, du ved aldrig, hvor længe du har mig.
– Sandt, sandt. Satans, men forståeligt.
For evigt er kun et øjeblik
Og jeg vil bede dig ikke mumle og ikke lade døren stå åben
Vær ikke en baby, du er i live, er du ikke?
– Gu' jeg så!
Så giv dig tørt på, din gamle sengevæder.
(Hun ved alt om mig!) – Øh, jeg skal nok finde noget, der mig klæder.
Smalt sort slips og stumpede bukser
– Hvor lagde jeg mit læder?
Hele himlen er ved at eksplodere
Universet vrider sig i smerte og vellyst
Lounge-marimba og drengekor ca. '67
Kærlige tanker, jeg op i mig hanker.
– Tak, min muse.
Hun er allerede væk
på nye æventyr.


Warren Criswell, Departure of the Muse (via Weimarart).

Livstidsgaranti

***
Jeg fandt nogle pebernødder fra sidste år. Mon det er okay at æde dem?


***

På den ene side og på den anden side – altid denne tvivl

***
Jeg er på pinden igen, hvor jeg intet vinde kan, bare græmmes. Jeg har købt en studiekalender, men jeg kan ikke lide den, for der er to dage på hver side, og det er jeg ikke vant til, og der er ikke plads nok. Den var også for dyr. Jeg vidste det. Nu må jeg købe en til eller vente et år. Jeg har vanskelige beslutninger at træffe om den nærmeste fremtid. Der er noget, jeg gerne vil, der kunne være vildt sjovt, men nu ved jeg ikke, om jeg gider alligevel, og jeg skal også ud og væk, og der kunne ske noget, men det er sjovt at fortælle folk om og vil sikkert være et minde for livet. Jeg må hellere se at bestille en billet. Men jeg får dårlig samvittighed over at rejse fra min familie. På den anden side så er jeg væk fra dem. Der er ting, jeg gerne vil, men alting kræver en indsats, og når det kommer til stykket, er jeg aldrig sikker på, om jeg bør kaste mig ud i afgrunden. Så står jeg dér og fryser på stranden i stedet for bare at kaste mig i bølgen den blå. Sådan er hele mit liv. Tror fanden, jeg ikke er nogen succes.

Mere følger i denne vigtige sag.


PS Hvis jeg tager afsted, kommer det også til at koste mig penge, fordi jeg må sige nej til jobs. Rare penge, kedelige jobs. Men det skal jo til.
***

Centerrygklapperklubben

***
Jeg var til ekstraordinært møde i litterær kreds i går og drak tre røde Tuborg og røg en tynd cigar. Der sad vi og var sårbare sammen, tre voksne mennesker. Det er hvad jeg laver, når jeg er græsenkemand. Komplet uudfarende, men givende. Jeg formåede at vække "medlidenhed" i mindst en af mine læsere – dvs. han blev rørt, og det er godt. En em af mandagtig følsomhed slog ud af et skrift fuld af tvivl og hændervriden. En kompliceret fødsel, hovedet forstrukket af koppen.

Konklusion: Ingen entydig lyrisk sejr denne gang, men gode markeringer og flere fuldtræffere.
***

Notater - håbets natur - håbefuld notatnatur

Kl. 15:40 Jeg har netop haft et gennembrud med min konkrete digtsamling, der vil tage landet med storm. Eller også er det en desperat sidste øjebliks handling inden aftenens møde i litterær kreds.

Det kapitel har naget og undveget mig, og jeg det, i månedsvis.

16:01 Satans også. Det holdt kun halvvejs. Jeg bliver aldrig perfekt. Enten er den der, eller også er den der ikke – det er det perfekte. Og så er der de halvfødte med potentiale. Men kan man bare lade dem sidde der, halvvejs ude, halvvejs inde?

17:52 Mødet aflyses.

Åh nej

Pludselig slog det mig: Åh nej, hvad hvis jeg er en modbydelig personage?

Jeg ved, jeg ikke altid er så sjov, som jeg selv tror. Det er etableret.
Men hvad nu hvis, jeg ikke har min sunde, naturlige charme længere? Kan den tænkes at ryge ud sammen med dømmekraften?

Jeg har så meget vrede. Hvor kommer al den vrede fra, at jeg skal gå og råbe af aggressive kvindelige motionister i efterårsskoven?

Det nager mig.