Jeg har det som en skuespiller i en ekspressionistisk stumfilm, nu jeg er gået ud blandt mennesker. Kan de se, hvor galt fat det står til med mig inde i mit hoved?Min stemme runger hult. Ingen griner ad mine vittigheder. I butikkerne kigger de mærkeligt på mig. Er det mig, det er galt med?
I sådanne situationer er det godt at klæde sig behørigt på i en skinnende, perfekt rustning. Hvis man er fiks i tøjet, har man det bedre. I dag skulle det ikke være ekstravagant, ikke noget storblomstret, bare noget diskret. Jeg er lurvet.
Jeg smuttede ind på biblioteket og stjal en kuglepen for at skrive disse ord. Måske burde jeg få mig en iPhone ligesom ham overfor.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar