Noget af det sørgeligste ved at være i et mangeårigt forhold er følelsen af, at den anden ikke gider være sammen med én. Jeg tror f.eks. ikke, min kone reelt har gidet lytte til mig siden 1995.– Jeg gider ikke spilde mit vejr på dig, sagde jeg, – når du ikke gider høre efter.
– Bliver du fornærmet nu, fordi jeg ikke giver dig 100% opmærksomhed, siger hun med sådan en irriteret skærebrænderkant i stemmen. – Har du noget mod, at jeg læser min bog?
Nu får jeg foredraget om, hvad jeg skal og ikke skal.
15% opmærksomhed hver 14. dag ville være fint. Kom her, spis den frokost, jeg har dækket op til, og lad være med at tale med mig.
"100% opmærksomhed" – som om det var dronningens gunst, jeg skulle kæmpe for.
***

Ingen kommentarer:
Send en kommentar