onsdag den 22. april 2009

Det gode er ...

***
Hvis min kone forlod mig, slap jeg for at lytte til hendes Sade ('Shar-day')-cd’er og se på hendes 40 Agathe Christie-romaner og hendes bogklubbøger fra firserne, ingen læser igen (Fanny, Terningemanden).

Så kunne jeg beskrive mine oplevelser på singlescenen her på bloggen: "hendes tænder var brune og skæve", "jeg kan ikke med nogen jeg ikke kender", "det er kærlighed og nærvær jeg søger".

Mine børn ville hade mig.

Intet er så godt, det ikke er skidt for noget.
***

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Halløjsa dér....

Terningemanden. Mesterlig. Kan sagtens læses MANGE gange.
Prøv det, prøv det.
Og - når/hvis du bliver single, kan du jo prøve nogle af Rhineharts terningespil?!

Men HUSK - skriv om det her på kanalen.

Mandejammer sagde ...

Jeg havde faktisk så sent som i går tænkt mig at genoptage platismen, den skønne tilfældigheds princip.

M sagde ...

Ja lige netop Terningemanden må da være lige i dit øje! Han er ski heller ikke just glad for sin situation! De andre bøger kan du bruge til at pudse næse i!

Dit idol sagde ...

Livet er en munter leg...

Mandejammer sagde ...

Livet er en jammerdal, siger jeg. Men mener jeg det egentlig? Hvad med alt det gode i verden? Ja, hvad med det? Hvor er det? Det er der aldrig, når man har brug det, som taxier i regnvejr, som kavaleriet, som den næste floskel, der undgår mig. Står det lige foran mig og skriger mig ind i hovedet?

Til orientering: Jeg har selvfølgelig da læst Terningemanden. Det er alm. dannelse og burde være overflødigt at nævne.