torsdag den 11. december 2008

Jeg er en geek i Adonis-skikkelse

***
Pigen, der tog min mødom, sagde: – Du ser så sød ud, [mit navn], men når du åbner munden, kommer der sådan nogen frygtelige ting ud.

Min kone fortalte mig en historie på vores bryllupsdag.*) Hun sagde: – Hvis du vidste, hvor mange kvinder, jeg har set til fester, hvis øjne lyser op ved synet af dig...

– Hvorfor sagde du aldrig noget om det til mig?

– ...og så går de over og snakker med dig og bliver paf – jeg ved ikke hvad det er, du siger, der er noget, de ikke forstår – og bagefter kommer de til mig og siger: "Jeg forstår ikke, hvordan du kan holde ud at leve med ham".

– Jeg er en geek fanget i en Adonis-krop.

– Adonis-ansigt.

– Jeg har overvejet at gå til body-sculpting.

– Ja, gør det.

– Men jeg tror, man skal være indebrændt med noget, noget man skal have ud. Hvis man var på heroinafvænning f.eks., ligesom Iggy.

Hun blev sur på mig, fordi jeg sagde, at jeg blev liderlig af at få massage, på vores bryllupsdag.

Jeg er ikke blevet masseret siden 2002.

– Jeg går hjem, sagde hun og gik fem skridt væk.

Så stod vi dér og frøs.

– Bestem dig, sagde jeg. – Går du eller bliver du? Jeg gider ikke stå her og skændes.

Så gik hun. Men lidt efter kom hun tilbage. Man skal aldrig sige til nogen, at de skal gå.


*) Anniversary ikke wedding day.
***

Ingen kommentarer: