Åh gud! Hvad nu?

***
Jeg er grædefærdig. Jeg har spildt min dag igen. Intet har jeg fået ud af den. Jeg laver det her fucking job, jeg ikke kunne sige nej til, fordi det er fra min største kunde, der tangerer det kedeligste, jeg nogensinde har lavet. Jeg når intet andet, og det, jeg gør, fejler. Så vil jeg lave det, så vil jeg lave det, så vil jeg lave det, men intet af det bliver til noget. Jeg sidder bare passivt og ser til, mens mit liv og mine drømme smuldrer omkring mig, og alting hober sig op som monument over min almindelige handlingslammelse, min manglende beslutningskraft, min frygt for at slippe noget som helst.

Hvad lever jeg for? Lidt lørdagssex, en video? Mine børn, mit ægteskab, der styrer mit humør? Hvad er der ellers?

Jeg købte en fucking cykel i sommer, og den er allerede ved at gå i stykker. En ting til jeg ikke gider tænke på eller gøre noget ved. Jeg cyklede hjem i dag efter min kiksede dag med bulnende øjne af indestængte tårer og styrede direkte ud på lokummet.

Jeg kan ikke se nogen i øjnene. Jeg har så dårlig samvittighed over de ting, jeg ikke får gjort. Den mindste telefonopringning får jeg ikke lavet. Det er ad helvede til. Og så alt det andet lort, man skal i julemåneden. Jeg skulle have lukket denne blog, da jeg havde chancen. Intet nytter. Det hele betyder ingenting. Jeg har intet.
***