søndag den 28. december 2008

Samme gamle, del XIV

**
Jeg tog ned hos J. Per i juledagene og røg af de brune cigarillos, af den slags der gerne koster én venner (jeg er regrederet til gamle uvaner – slipper jeg aldrig fri af tobaksdjævelens kløer? Jeg kan ikke forestille mig noget tåbeligere end at trække røg ned i sine lunger, men når først man er begyndt). Han har været hashfri i snart to uger og hoster rigeligt i forvejen. Han åbner aldrig et vindue.

Kort efter dukkede en ung fløs i en lille hat op, der også undslap sin familie i julen, og gav sig til at rulle af J. Pers overskudsgrønne, mens J. Per sad og bævrede. Jeg ved ikke, om han røg med, efter jeg var gået.

(Senere sagde min kone: – Du skulle have sagt, han ikke skulle gøre det (ryge den fede foran J. Per), men det faldt mig ikke ind (jeg er ikke-interventionistisk). Hun har nok ret. Det har hun altid. Det er det nemmeste.)

Da faldt snakken på den unge fløs’ (lad os kalde ham Jokum) stigende vægtproblem, og J. Per viste ham et billede fra sin egen storhedstid, før han fik diagnosticeret sin sukkersyge (et billede i øvrigt knipset af undertegnede i 2001).

– Hov, sagde Jokum, – det er den samme fleece, du har på nu.

Og ganske rigtigt, det var det.

Så så jeg ned ad mig selv. Jeg havde den samme fleece på, jeg købte i London i 1998. Jeg går også altid i det samme gamle lort.

Når folk en sjælden gang ser mig i noget andet, siger de "gud!"


PS Hvorfor tænkte jeg det på? Fordi nu hang snoren, jeg strammer fleecen med forneden, ned i lokumsvandet igen.
***

9 kommentarer:

Det Forkromede Overblik sagde ...

Hola Ja-man

Det lyder som om en jule joint måske er liiige hvad du trænger til? Men kender godt selv tobaksdjævlen, hun ligger stadig under dynen og venter på kaffe, juice og croisanter:-)

Jeg begyndte først at ryge som 30 årig efter en parforholdskrise af de grimme. Mest i protest over at hun røg i smug. Så ville jeg fanme toppe den, så jeg startede med et dagligt hashmisbrug meget åbentlyst, og endnu mere barnligt. Her to år senere er jeg ude af det igen, da jeg nu arbejder med unge narkomaner og ikke kan gå rundt og lugte af våd narkohund:-), men da alle på arbejdet ryger, og min kone stadig ikke vil stoppe, tjahh? Så er jeg begyndt at ryge fast... 3 orange Kings om dagen, mange flere når vi drikker.

Men vi er nogle af den slags ansvarsfulde forældre der ryger i smug for vores børn:-) Pøj Røg med det

Unknown sagde ...

najaa, men hvis du er heldig, så tar det jo livet af dig én dag - og så er du så vidt.

ikke godt med dén fleecesnor dér - den være våd og brun nu?

Mandejammer sagde ...

DFO: Det er det værste jeg har hørt.

P(tm): Jeg har skyllet den grundigt. Men det var irriterende, for jeg kom til at trække den gennem underbukserne på vej op (hvis du virkelig vil vide det).

Anonym sagde ...

Jeg har været 100 % røgfri i 5 år nu. Ingen smøger, ingen cigarer (suk) og ingen hash. Jeg har ellers røget flere tons galar gennem årene siden jeg var knægt.

Forleden gik det op for mig, at jeg mistede min fantasi og mine kreative evner netop for 5 år siden. Nogenlunde samtidig med at jeg slukkede den sidste joint og smed min chillum i skraldespanden.

Kære brevkasse: Er det et tilfælde? Eller vil det være mentalt godt for mig atter at ryge mig skæv hver evig eneste dag?

Anonym sagde ...

I øvrigt: Hvis du kan gå i den samme fleece i 10 år uden at slide den op, så er du slet ikke typen, der skal gå med fleece, forstår du? Det er punkt 22 agtigt.

Anonym sagde ...

Godt nytår Jammerman

Det værste du har hørt? Jamen med alt det depressive, negative, lune?, musikalske og kvindagtige der bliver skrevet på denne blog, inkl. kommentarer, så føler jeg mig da en smule beæret, ved at have skrevet det værste du har hørt! Men hvilke elementer i min ellers korte fortælling synes du er mest gruopvækkende? :-)

Mandejammer sagde ...

Der er meget at tage stilling til her.

– Anonym 1: Jaja, bare ryg en masse fed igen. Nej, altså, hvad angår kreativitet og den fede, er spørgsmålet nok, om du virkelig var kreativ, mens du var skæv, eller det bare var noget du bildte dig ind. Hvordan ser dine kreative produkter ud, når du kigger på dem nu?
Var du kreativ, før du begyndte at ryge den fede?

Picasso røg den fede en overgang og brød sig godt om de kreative effekter, men han holdt op, da han så, hvor forstenede hans medrygere var og hvor lidt de rykkede sig. (Effekten er i øvrigt også begrænset og af ensartet karakter.)

Louis Armstrong skulle iflg. Vanity Fair have røget pot hver dag i sit (voksne) liv, men han havde jo en del energi i forvejen. Ditto The Beatles, da de begyndte. For de fleste hashhoveder bliver det ved tanken.

Norman Mailer har beskrevet den strøm af ord, man får i hovedet under indflydelse af den fede, og fornemmelsen af at ordene forsvinder igen, før man kan nå at fange dem.
Dertil har jeg to en halv kommentarer:
1) Strømmen er der hele tiden, om man er skæv eller uskæv, man skal bare lære at lægge mærke til den.
2) Dette er en evne, der kan optrænes.
2 1/2) Det kan være svært at fange noget, når man er skæv. Fejlgrebene kan i bedste fald tages for kreativ indsigt (jf. surrealistisk automatskrift og lign.)

Kreativiteten er en evne, der kan optrænes, så jeg vil foreslå, at du gør det i stedet for at ryge dig lam i låget.

– Anonym 2: Jeg ved ikke, hvad du mener. Hvorfor må jeg ikke gå i en fleece, især om vinteren, når det er koldt?

– DFO: Din historie rørte mig ved sin selvødelæggende umotivation eller sådan noget, derfor kaldte jeg den – måske lidt hyperbolisk – det værste jeg har hørt. Man må virkelig aldrig tage beslutninger, når man er vred og ophidset. En, jeg kender, slog sine tænder ud på cykel af ulykkelig kærlighed.

Anonym sagde ...

Hvorfor havde han sine tænder på cyklen?

Spøg til side. Man skal aldrig tage beslutninger i vrede eller afmagt, men som jeg læser din blog, og genkender fra mit liv, kommer man ofte i situationer der netop er gennemsyret af vrede og afmagt. Passivitet er ikke en evne jeg besidder i de situationer, jeg handler... Ikke klogt, men jeg handler... Nå men for måske at nuancere hele debatten om skæviditet kontra kreativitet, så overdrev jeg måske en anelse, både i min reaktion, men måske også beskrivelsen af omfanget... Og jeg har aldrig været mere kreativ end nu, hvor jeg er stoffri, da kreativiteten for mit vedkommende var et spørgsmål om mod, snarre end evner. Det blev jeg klar over da jeg påbegyndte Julia Camerons 12 ugers kreativitetskursus, fra hendes bog "Kreativitet". Jeg er nu efter 15 måneder stadig kun kommet til uge 6, efter 3 helhjertede forsøg, så for mig er det heavy-stuff.

Derfor: Drop hash, alkohol og smøger, hvis det er substitut for at få løst konflikter og problemer. Mangler du kreativitet, så producer.

At tobaksdjævlen har fået sin klo i mig med sine grimme Kings, er noget 2009 vil rette op på... måske:-)

Mandejammer sagde ...

Det er nemlig rigtigt.

Tak for uddybningen, så blev det sat på plads.